Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
6. november 2013
Folketingets Forsvarsudvalg har den 9. oktober 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 12 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund
Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 12:
”Ministeren bedes forklare, hvorfor ministeren ikke har orienteret forsvarsforligskredsen om
den seneste tids væsentlige udvikling i EH 101 sagen. Finder ministeren, at denne manglen-
de orientering af forligskredsen lever op til ministerens løfte om bedre inddragelse af forligs-
kredsen?”
Svar:
Jeg kan i forhold til den konkrete sag konstatere, at Folketingets Forsvarsudvalg løbende er
blevet holdt orienteret om udviklingen i fordeling af omkostninger vedrørende EH-101 heli-
kopternes motorproblemer gennem besvarelse af udvalgsspørgsmål og samrådsspørgsmål.
Konkret er udvalget blevet orienteret ved følgende lejligheder:
Samrådet den 31. maj 2012.
Af besvarelsen fremgår bl.a. følgende:
”I og med at problemernes omfang ikke er afdækket på nuværende tidspunkt, foreligger
der i sagens natur ikke oplysninger om de samlede udgifterne til udbedringen af motor-
fejlen.
Forsvaret har oplyst, at det er aftalt mellem Forsvarets Materietjeneste og Rolls-Royce
Turbomeca, at de økonomiske forhold vedrørende hændelsen skal afklares, når årsager-
ne til uregelmæssighederne på EH101 motorerne er afdækket, og der foreligger en plan
for reparation af de beskadigede motorer.”
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200