Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
Tale til åbent samråd L (FLF alm. del)den 5. december 2013.
[Kontor/afdeling]
Samråd L (FLF alm. del):[Dato]Vilministeren kommentere oplysningerne i pressen om, atJ nr. [XXX]den høje PSO-afgift vil betyde tab af mange arbejdspladser?/Energistyrelsen
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian
J nr. [XXX]Ref. [initialer]Schmidt (V).
Jeg vil gerne starte med at takke forspørgsmålet.Jeg vil på forhånd sige, at der i min følgendetale er en del gentagelser fra min første tale,det er også svært at undgå. Jeg håber at I vilbære over med, men der er en vis overlap itematikken.Regeringen er enig i, at PSO-tariffen alt andetlige belaster virksomhedernes konkurrence-evne, og jeg har noteret mig, at særligtgartnerne er bekymret for deres økonomi, somvi lige har været inde på under det tidligeresamråd J.1
Hensynet til konkurrenceevnen var da ogsåbaggrunden for lempelserne i Aftale omVækstplan af 24. april 2013, hvor det blandtandet blev besluttet at reducere elafgifterne påerhvervslivet med omkring 1½ mia. kr. årligt.Samtidig blev det besluttet, at energiafgifternepå brændsler til proces skal reduceres til EU’sminimumsniveau.Der vil dermed ske meget betydelige lempelseraf energiafgifterne på erhvervslivet – det vilbidrage til vækst og beskæftigelse.Hertil kommer, at regeringen som led iVækstplanen også har foreslået en statsligtilskudsordning til betaling af PSO-tariffen for deel-intensive virksomheder, herunder ikke mindstgartnerne. Denne ordning vil kunne afbøde devæsentligste meromkostninger relateret tiludbygning af VE for de el-intensivevirksomheder.Ordningen skal imidlertid statsstøttegodkendesi EU, hvilket afventer nye såkaldte EU-miljøramme-bestemmelser, der desværre erforsinkede.Som jeg nævnte i det tidligere samråd, så harbåde Energistyrelsen og jeg selv gjort enihærdig indsats for EU-godkendelse, men de2
præcise rammer, og den præcise tidsplan erfortsat uafklaret. Det er frustrerende, mensådan er det altså desværre.Hvis vi træder et skridt tilbage og ser påbaggrunden og virkningerne af PSO-tariffenmere generelt, så må man heldigvis konstatere,at for langt de fleste virksomheder har PSO-omkostningerne relativ marginal betydning.Men for nogle virksomheder, der er el-intensive,og som er udsat for hård udenlandskkonkurrence, er PSO-tariffen påi øjeblikketomkring 18 øre/kWh en udfordring. Også detforhold, at PSO-satsen kan svinge meget frakvartal til kvartal er en udfordring forvirksomhederne og deres planlægning.Det var som nævnt en del af baggrunden forVækstplanen, der også indeholdt et øget tilskudtil industriel kraftvarme, som er udbredt blandtel-intensive virksomheder samt en pulje på 100mio. kr. årligt til øget udnyttelse afoverskudsvarme fra virksomheder.Hvorfor har vi så overhovedet en PSO, og hvadbestemmer dens størrelse?PSO-tariffen eller Public Service Obligation,som det står på, er ikke en statslig afgift, der fritkan fastsættes eller differentiereres som f.eks.den almindelige elafgift. PSO´en finansierer3
først og fremmest de tilskud, der har muliggjortudbygningen med vindkraft og anden VE ielforsyningen. Og PSO finansierer ogsåtilskuddene til decentral kraftvarme ogEnerginet DKs udgifter til forskning og tilopretholdelse af elforsynings-sikkerheden.PSO’ens aktuelle størrelse er altså resultatet afmange års energipolitiske forliger ogbeslutninger under skiftende regeringer. Og deter jo dette forhold – de brede forlig ogkontinuiteten - der er en af de helt store styrkerved dansk energipolitik. At PSO-tariffen så erblevet højere end forudset skyldes bl.a., at denordiske elmarkedspriser har været lave, ogtilskuddene til VE-anlæg og decentralkraftvarme tilsvarende større.Og nu kommer jeg til at gentage mig selv, menlad jeg vil nu bare lige slå fast, at stigningen iPSO på 1,35 mia. kr.ikke skyldes energiaftalen,men en markedspris på el i 2012 der lå 22procent under markedsprisen i 2011.Den seneste energiaftale øger faktisk kunPSO'en med op til 100 mio. kr., og altså kun enmindre del af stigningen.Energiaftalens PSO bliver lidt mindre end 100mio. kroner som følge af, at udbygningen med4
biogas og omstillingen med biomasse ikke ergået så hurtigt som forudsat.Det er samtidig vigtigt at understrege, atnettariffen falder som følge af energiaftalen,bl.a. på grund af effektiviseringer afEnerginet.dk og udskydelse afkabelhandlingsplan. I 2012 er nettariffen satned med 300 millioner kroner.På baggrund af de gældende regler, udgår dedecentrale værker og en god del tidligevindmøller af systemet frem mod 2020.Alt i alt er det altså et relativt komplekst system.Vi har derfor også aftalt i energiforliget i fjor, atder skal laves en samlet undersøgelse aftilskuds- og afgiftssystemet. Udvalgsarbejdet eri fuld gang og skal afsluttes inden udgangen af2014. Udvalget skal også vurderekonsekvenserne af PSO-systemet, herunderikke mindst for virksomhederneskonkurrenceevne.Hermed er vi nået til det egentlige spørgsmål idag, nemlig konsekvenserne for beskæftigelsenaf den høje PSO-sats. Lad mig kortopsummere: ja, den høje sats belasterkonkurrenceevnen for de el-intensivevirksomheder. Til gengæld bliver afgifterne påerhvervslivet stort set reduceret til EU's5
minimum, og der er i Energiaftalen ogVækstaftalen indført en række andre lempelsertil gavn for erhvervslivet.Hertil kommer to ting, man skal huske, når dethandler om PSO og konkurrenceevne. For detførste: når PSO´en stiger, skyldes det i højgrad, at elprisen falder på det nordiske marked.Det er en kontant fordel i forhold til de landesydpå, der ikke er en del af det nordiskeelmarked.For det andet, så gives der jo også støtte til VEi de øvrige EU-lande generelt. F.eks. pålæggesde tyske elforbrugere et PSO-lignende tillæg tilelprisen. Det gælder også dele af industrien –og satsen har vel at mærke været pæntstigende i de senere år.Endelig vil jeg fremhæve et vigtigt element, somdirekte forbedrer virksomhederneskonkurrenceevne: nemlig den kraftligt forøgedeenergipareindsats, som energiselskabernevaretager, og som det er besluttet at målrettemod bygninger og erhvervslivet.Det er jo den samlede energiregning, og ikkeenergiprisen alene, der betyder noget forkonkurrenceevnen. Danske virksomhedersenergieffektivitet bliver heldigvis stadig bedre.Fra 2009-12 voksede industriproduktionen6
ifølge den nyeste statistik med 4 pct., mensenergiforbrugetfaldtmed 5 pct. Det er nogetder skæpper på bundlinien!Så summa summarum tror og håber jeg IKKE,at vi taber mange arbejdspladser som følge afden høje PSO-sats, når man tager de mangeforbedringer i de samlede rammevilkår med ibetragtning. Men der vil altid kunne væreeksempler, og jeg forstår godt gartnernesfrustrationer, som vi prøver at imødekomme.Jeg ser frem til afgifts- og tilskudsudvalgetsanalyser og anbefalinger, der vil forbedre voressamlede beslutningsgrundlag, på dettekomplekse, men vigtige område.Og tillad mig så endeligt at fremhæve her tilsidst, at det med hensyn tilbeskæftigelsesvirkningerne af PSO-systemet ervigtigt at se på helheden og inddrage depositive virkninger på beskæftigelsen afudbygningen med de anlæg der modtager PSO-tilskuddene - f.eks. hav-vindmøller.Hertil kommer de afledte eksportmuligheder forde dygtige danske energiteknologiproducenter,som følger i hælene på den grønne omstilling,og giver mange nye danske arbejdspladser. Dethører også med i billedet.7
Tak for ordet.
8
