Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1314457_0001.png
1314457_0002.png
1314457_0003.png
1314457_0004.png
1314457_0005.png
1314457_0006.png
1314457_0007.png
1314457_0008.png
Tale til samråd i FLF den 5. december2013.
[Kontor/afdeling]
1. spørgsmål:[Dato]Samrådsspørgsmål JJ nr. [XXX]Ministrene bedes redegøre for gartneriernes fremtidige/overlevelses- ogvækstmuligheder set i lyset af deEnergistyrelsenerhvervsøkonomiske og konkurrencemæssigeforringelser,J nr. [XXX]Ref. GPEder er sket gennem de seneste 1–2 år forerhvervet, f.eks.stigningen i PSO-afgiftersamt ændringer på forskningsområdet.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt(V) og Erling Bonnesen (V).
Jeg vil gerne starte med at takke forspørgsmålet.Jeg vil også gerne takke for den konstruktivetone, som hr. Erling Bonnesen lægger fordagen. Det er et godt udgangspunkt for atdrøfte de seriøse problemer, vi står over for.Det er også fornemt, at så mange har fundet vejher under stormen Bodil, det siger også nogetom, at gartnerierne har mange venner iDanmark og at de optager mange folk.1
Regeringen er enig i, at stigningen i PSO-tariffen alt andet lige belaster virksomhederneskonkurrenceevne, og jeg er naturligvis megetopmærksom på, at særligt gartnerierne erbekymret for deres økonomi og særligt, attariffens udsving medførerplanlægningsmæssige problemer.Gartnerierne er et vigtigt erhverv i Danmark, oggartneriernes udfordringer må tages seriøst.Detmener jeg også, at regeringen gør.Visse danske gartneriprodukter er ikonkurrence med andre lande, hvor der erandre vilkår, f.eks. i forhold til klimaet ogdermed i energiforbruget. Det kan stilleerhvervet dårligere ift. konkurrenceevnen endgartnerierne i f.eks. Spanien.Men lad mig starte med at slå fast, atstigningen i PSO fra 2011 til 2012 og 2013 ikkeskyldes energiaftalen. Den samlede stigning iPSO på 1,35 mia. kr. fra 2011-2012 skyldeshovedsageligt en markedspris på el i 2012, derlå 22 procent under markedsprisen i 2011.PSO-tilskuddene var i 2012 i alt på 4.652millioner kroner, hvoraf 1.285 millioner gik til atstøtte decentrale kraftværker, 209 millioner tilforskning, 66 millioner til forsyningssikkerhed,2
og 2.874 millioner til den vedvarende energi,der primært blev besluttet under tidligereregeringer.Med den konstruktive tone er det beslutninger,som jeg tror, at et bredt flertal i Folketinget harstået bagDen seneste energiaftale, som også har etbredt flertal i Folketinget, øger faktisk kunPSO'en med op til 100 mio. kr., og altså kun enlille del af stigningen.Oven i købet bliver Energiaftalens PSO lidtmindre end 100 mio. kr som følge af, atudbygningen med biogas og omstillingen medbiomasse ikke er gået så hurtigt som forudsat.Det er samtidig vigtigt at understrege, atnettariffenfalder som følge af energiaftalen,bl.a. på grund af effektiviseringer afEnerginet.dk og udskydelse afkabelhandlingsplanen. I 2012 er nettariffenreduceret med 300 millioner kroner.Faldet i nettariffer er altså større end PSO-stigningen som følge af energiaftalen.Dertil kommer de lempelser, vi gennemførte iAftale om Vækstplan af 24. april 2013, som enbred kreds af partier stod bag. Her blev det3
blandt andet besluttet at reducere elafgifternepå erhvervslivet med omkring 1½ mia. kr. årligt.Dansk Gartneri har beregnet, at de tiltag ivækstplanen, som gennemføres fra nytår,betyder en lettelse for gartnerierne på godt 5,2mio. kr./år. Herudover forventer Dansk Gartneri,at de forhøjede tilskud til industriel kraftvarme(IKV) og tilskudspuljen til el-intensivevirksomheder vil betyde en lempelse på hhv. 2mio. kr. og 10 mio. kr. om året, når initiativerneer blevet statsstøttegodkendt i EU. Alt i alt enklækkelig lettelse – særligt når man ser på, atgartneriernes samlede PSO-betaling i 2012 varca. 40 mio. kr. ifølge Dansk Gartneri.De samlede driftsomkostninger for de mest el-intensive gartnerier, nemlig potteplanter oggrøntsager i væksthuse, er på knap 3 mia. kr. i2012. Dansk Gartneri har som nævnt beregnetbranchens PSO-betaling til ca. 40 mio. kr.hvilket svarer til i størrelsesordenen 1,3 pct. afde samlede driftsomkostninger. Udgifter tilelektricitet udgør for samme gruppe istørrelsesordenen 5 pct. af de samlededriftsomkostninger. Blot for at vi harproportionerne i orden.Regeringen har som nævnt som led iVækstplanen også foreslået en statsligtilskudsordning til betaling af PSO-tariffen for de4
mest el-intensive virksomheder, somfødevareministeren har nævntmøntet på ikkemindst gartnerierne. Denne ordning vil afbødede væsentligste meromkostninger for de el-intensive virksomheder relateret til udbygningenaf VE-produceret el.Som det også nævnes i vækstplanen fra april,skal ordningen imidlertid statsstøttegodkendes iEU, hvilket afventer EU’s kommende miljø- ogenergirammebestemmelser, der desværre erforsinkede.Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi arbejderhårdt for at sikre en EU-godkendelse. Jeg hardiskuteret sagen med Konkurrence-kommisæren og ministeriets medarbejdere er iløbende dialog med Europa-Kommissionen forat påvirke processen.Der er på nuværende tidspunkt desværreendnu ikke nogen endelig afklaring fraKommissionen på de nyemiljørammebestemmelser, og dermed hellerikke på den danske tilskudsordning; men viarbejder som sagt kontinuerligt på dette. Jegkan også henvise til den nyligt indgåede aftaleom en finanslov for 2014, hvori aftaleparterneer enige om at have fortsat fokus på sagen.
5
Vi har også været i tæt dialog med gartnerierneom alternative modeller. Det har dog desværreikke været muligt at finde andre løsninger udenat komme i konflikt med EU’s statsstøtteregler.Ordningen vil derfor tidligst kunne sættes i værkpr. 1. januar 2015, men sådan at der fortsatsøges størst muligt afløb i 2015-2020 inden forden oprindelige ramme på i alt 525 mio. kr.Af øvrige initiativer vil jeg bemærke, at der medEnergiaftalen fra 2012 blev oprettet entilskudspulje til virksomhedernes omstilling tilVE og fjernvarme i industrielle processer. Derer i perioden 2013-2020 afsat ikke mindre end3,75 mia. kr.Væksthusgartnerier, der anvender fossiltbaseret energi, har således mulighed for at fåtilskud til eksempelvis omstilling til biomasse ogfjernvarme, samt energieffektiviseringer somudføres i forbindelse med konverteringen.Ordningen startede i august 2013, og der erallerede givet tilsagn til gartnerier for over 10mio. kr. Der er stadig et stort potentiale indenfor gartnerierhvervet, der via ordningen kanopnå tilskud til omlægning. For gartnerier, der idag opvarmes med fjernvarme fra centraleværker er der også mulighed for et indirektetilskud, hvis det centrale værk omstiller tilbiomasse.6
Puljen er således et konkret eksempel på denhåndsrækning, som regeringen sammen medforligspartierne har sikret overfor bl.a.gartnerier. Puljen kan hjælpe dem ift. deresfortsatte overlevelses- og vækstmuligheder.Endelig vil jeg fremhæve et vigtigt element, somdirekte forbedrer virksomhederneskonkurrenceevne: nemlig den kraftigt forøgedeenergispareindsats, som energiselskabernevaretager, og som det er besluttet at målrettemod bygninger og netop erhvervslivet.Hertil kommer, at gartnerierne selv harenergieffektiviseret deres produktion med ca.40 pct. siden 1996, hvilket betyder meget iforhold til den samlede energiregning.Det samme gælder i øvrigt i forhold til denøvrige industri, hvor industriens energiforbrug iden samme periode ifølge Dansk Energi harværet konstant faldende, mens produktionen –indtil krisen – har været stigende. Jeg har netopi dag oversendt en ny rapport til udvalget, sombekræfter det meget positive billede.Jeg er således positivt stemt på gartneriernesvegne i forhold til deres fortsatte overlevelses-og vækstmuligheder, men altså uenig i, at deseneste 1-2 år alene har budt på forringelser for7
erhvervet. Der er iværksat en række initiativermed en bred politisk opbakning, som giverfortsat mulighed for vækst.Når det er sagt, så er jeg enig i, at PSO-tariffenhar været høj det seneste års tid, hvilketprimært skyldes lave elpriser som følge afmeget vandkraft i bl.a. Norge og lavekvotepriser i EU. Derfor har det også været etudtryk for rettidig omhu, at vi med Energiaftalenfra 2012 aftalte at nedsætte et afgifts- ogtilskudsudvalg, som er i gang med at analyserebl.a. PSO-tariffen og evt. komme medanbefalinger, der vil forbedre vores samledebeslutningsgrundlag, på dette komplekse, menvigtige område.Dette vil jeg som sagt komme nærmere ind påved besvarelsen af det samrådets spørgsmål L.Tak for ordet.
8