Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 3. oktober 2014
Sagsnr.: 28055
Dok.nr.: 739215
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 546 (FLF alm. del) stillet den 6.
oktober 2014 efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF)
Spørgsmål nr. 546:
”Ministeren bedes fremsende en beregning af de samlede miljømæssige konsekvenser af, at der
importeres majs og sojaskrå til foder til den danske svineproduktion, herunder de
produktionsformer hvor under foderet produceres samt de miljømæssige konsekvenser i
forbindelse med transporten af foderet fra producentlandene til Danmark.”
Svar:
Den danske husdyrproduktion importerer store mængder protein til foder. Majs og sojaskrå er
gode proteinkilder og er medvirkende til, at den danske husdyrproduktion er ressourceeffektiv og
dermed kan konkurrere på det globale marked. Spørgsmålet er derfor ikke
om
der skal importeres
majs og sojaskrå til Danmark. Spørgsmålet er
hvad
vi i Danmark kan gøre for at sikre, at den
produktion af proteinafgrøder, der foregår i andre dele af verden er ansvarlig og bæredygtig.
Jeg nedsatte i januar 2014 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra erhverv, ngo’er og
myndigheder, der skulle komme med forslag til en samlet dansk indsats, der kunne medvirke til at
øge ansvarligheden i forbindelse med import af soja og palmeolie. Arbejdsgruppen afsluttede sit
arbejde i slutningen af marts. Jeg vil gerne rose Dansk Industri og Dansk Erhverv for at igangsætte
indsatser, der omstiller den danske import af palmeolie ved brug af internationalt anerkendte
bæredygtighedskriterier og principper for sporbarhed. Desværre er ambitionerne for soja ikke på
samme niveau. Heldigvis er virksomheder som fx Arla Foods, HK Scan, Dupont og Danpo i gang
med indsatser, der kan anerkendes på markeder, hvor bæredygtighed efterspørges.
NaturErhvervstyrelsen har indenfor rammerne af aftalen om forskningsbaseret
myndighedsbetjening bedt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns
Universitet om at udarbejde et notat om miljømæssige konsekvenser af importen af majs og
sojaskrå til foder til den danske svineproduktion. Notatet er vedlagt.
Dan Jørgensen
/ Espen Nordberg
Bilag: Miljømæssige konsekvenser af importen af majs og sojaskrå til foder til den danske
svineproduktion, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet,
oktober 2014.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk