Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1415363_0001.png
INSTITUT
F O R
F Ø D E VA R E -
O G
R E S S O U R C E Ø K O N O M I
D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G F A K U LT E
T
Notat
Miljømæssige konsekvenser ved den danske import af
majs og soja til svinefoderproduktionen
Aske Skovmand Bosselmann
Morten Gylling
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)
Københavns Universitet
Oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forord
NaturErhvervstyrelsen, Fødevareministeriet, har i overensstemmelse med aftalen om forskningsbaseret
myndighedsbetjening bedt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), KU, om et kort faktuelt
notat indeholdende en beregning af de samlede miljømæssige konsekvenser af, at der importeres majs og
sojaskrå til foder til den danske svineproduktion, herunder de produktionsformer hvor under foderet
produceres samt de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med transporten af foderet fra
producentlandene til Danmark. ”Miljømæssige konsekvenser” tolkes i denne sammenhæng som et bredt
begreb, der inkluderer konsekvenser for natur, miljø og klima.
Notatet behandler følgende punkter:
1. En oversigt over størrelsen af importen af hhv. majs og sojaskrå til den danske svineproduktion.
2. En beskrivelse af de miljømæssige konsekvenser af produktionsformerne for den primære
produktion af soja og majs, samt af forarbejdningen af soja i producentlandene.
3. En beskrivelse af de estimerede miljømæssige konsekvenser af foder-transporten lokalt, samt af
den internationale transport fra producentlandene til Danmark.
4. En samlet oversigt over de miljømæssige konsekvenser (natur, miljø, klima), samt en beskrivelse af
de negative miljømæssige konsekvenser ved en alternativ foderproduktionsforøgelse i Danmark.
De ovenstående punkter er behandlet på baggrund af en begrænset gennemgang af relevant litteratur og
med afsæt i tidligere rapport og notater udført af IFRO. Opdateret handelsdata er udtrukket fra
Statistikbanken.dk og enkelte nye beregninger er udført med baggrund i refererede studier.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415363_0003.png
1. Dansk import af majs og sojaskrå til foderproduktion
Tabel 1 viser den danske import af hhv. majs og sojaskrå til foder i perioden 2004 – 2013. Import af majs
har traditionelt ligget på et lavt niveau og udgjort en ganske lille del af den samlede import af foderstoffer. I
årene omkring 2007/08 og igen i 2012/13 tog importen af maj et spring opad, hvilket hænger sammen med
forholdsvis højere priser på andre kornsorter, som majs konkurrerer med i foderblandinger, i særdeleshed
hvede. I begge perioder var importprisen på hvede tæt på eller højere end prisen på majs ifølge
handelsstatikken fra Statistikbanken.dk. Udsvingene i importen af majs må dog stadig ses som værende
små set i forhold til den samlede foderimport. Målt i foderenheder (FE, svarende til foderværdien af 1 kg
byg) har majs maksimalt udgjort ca. 9 % (2007/08) af den totale foderimport. Andelen ligger i de fleste år
mellem 2 og 4 %.
Tabel 1. Import af foder i vægt (1000 tons) og foderenheder (mio. FE) i perioden 2004 – 2013. Data for majs indeholder mindre
mængder af sorghum og hirse. I år 2007/2008 steg importen af sorghum med en faktor 20. Ved at sammenholde foder-data med
handelsdata er der blevet fratrukket 250 tusinde tons fra importen af majs j ’07/’08. Importen er derfor usikker.
Import af foder
1000 tons
Foderenheder
(mio.)
Majs
Sojaskrå
Majs
sojaskrå
Foder i alt
'04/'05 '05/'06 '06/'07 '07/'08 '08/'09 '09/'10 10/'11 '11/'12 '12/'13
1
101
150
377
208
87
59
71
259
62
1.827
65
2.206
3.965
1
1.696
106
2.047
3.547
1.827
157
2.205
3.977
1.665
407
1
1.266
217
1.528
3.721
1.325
91
1.599
3.075
1.514
62
1.828
3.306
1.351
74
1.630
3.210
1.385
270
1.672
3.417
2.009
4.471
Kilde: Statistikbanken.dk/foder1. Tal justeret, se tabel tekst.
Den danske produktion af majs er traditionelt blevet ensileret og brugt som kvægfoder, mens den
importerede majs er modnet majs der kan bruges til både kvæg- og svinefoder. Størstedelen bliver
formentligt brugt til svinefoder (Svendgård, pers. Kom.). I de seneste par år er der kommet større
opmærksomhed på danskproduceret modnet majs til
Tabel 2. Import af majs i hhv. 2008 og 2013. De to år er
svinefoder, bl.a. på grund af nye sorter og muligheden
valgt på bagrund af en usædvanlig høj import og forskelle i
for at dyrke majs på marginale jorde. Den
importlande. Kilde: Statistikbanken.dk KN8Y kode:
10059000 Majs
importerede majs kommer fra en række forskellige
Import af majs
2008
2013
lande. De ’faste’ større eksportlande er Tyskland,
Holland og Frankrig, men i de seneste har Polen,
Argentina
134,1
Ukraine
123,8
Brasilien
104,3
Polen
44,8
Rusland og i særdeleshed Ukraine (2013) stået for den
Frankrig
34,6
Tyskland
35,6
største andel af den danske import, se tabel 2.
Holland
29,3
Rusland
29,7
Brasilien og Argentina, som ellers ikke eksporterer
Italien
21,0
Holland
9,4
store mængder majs til Danmark, stod for langt
Tyskland
13,9
Frankrig
6,0
størstedelen af den (relativt) store danske import i
Andre
12,5
Andre
10,1
2008, hvilket må formodes at hænge sammen med de
I alt
349,7
I alt
259,5
generelt høje priser og usikkerheder i leverancer af
korn i den periode.
Soja er langt overvejende det største, enkelte foderstof i foder-importen til Danmark. Sojaskrå udgør
således mellem 40 og 60 % af det samlede antal foderenheder importeret til Danmark i perioden siden
2004, hvor data for import af foderstoffer er tilgængeligt. Sojaskrå iblandes svinefoderet grundet en høj
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415363_0004.png
andel protein og en god sammensætning af proteiner og aminosyrer. Det er derfor ikke i direkte
konkurrence med majs, men med andre proteinholdige produkter som solsikke- og rapsskrå, hvoraf
størstedelen til foderproduktionen også importeres (samlet set 400-700 tusind tons per år). Importen af
sojaskrå har ligget mellem 1,3 – 1,8 mio. tons det seneste årti på trods af stigende priser siden 2007 (IFRO,
2014). Omkring 80 % af sojaskrå bruges til svinefoder, mens den resterende bruges til kvæg, slagtekyllinger
og æglæggere (IFRO, 2012).
Den globale handel med soja er domineret af USA, Argentina og Brasilien, som de største producenter af
sojabønner og eksportører af både sojabønner og sojaskrå, og af EU og Kina som de største importører og
forbrugere (samt USA som forbruger). Med et forbrug der er dobbelt så højt som EU's, er Kina verdens
største forbruger af sojaskrå. Dette er baseret på en stor egenproduktion og en import af ca. 65 % af den
samlede globale handel med sojabønner, der løb op i ca. 109 mio. tons i 2013 (USDA data). Kina har næsten
egenhændigt stået for væksten i den globale handel med sojabønner de seneste år, hvor EU's (og andre
regioners) import har været stabil både mht. bønner og skrå. EU aftager ca. 1/3 af den globale handel med
sojaskrå, der var på 60 mio. tons i 2013 (USDA data).
Størstedelen af Danmarks import af sojaskrå kommer traditionelt fra Argentina. I perioden 2005 til 2011
udgjorde sojaskrå fra Argentina ca. 73 % af den totale import, mens hhv. 14 %, 5 % og 4,5 % kom fra
Brasilien, Tyskland og Holland. Importen fra Tyskland og Holland er reeksport fra enten Argentina eller
Brasilien. Dette billede ændrer sig frem mod 2013, hvor importen fra Argentina falder med 60 %
sammenlignet med 2011. Den faldende import fra Argentina falder sammen med en flerdobling af
importen fra hhv. USA og Tyskland. Da Tyskland ikke selv producerer sojabønner er eksporten herfra en
reeksport, hovedsageligt fra enten Argentina eller Brasilien. Importen fra USA femdobles på de to år. Det
ændrede mønster skyldes ikke et fald i sojaproduktionen i Argentina, som vedbliver at stige år efter år. Selv
uden studier at referere til, er det nærliggende at sammenkoble den faldende import fra Argentina med
den megen negative omtale af sojaproduktionen i særdeleshed i Argentina, som har fyldt meget både i
medierne og på den politiske scene de senere år. En detaljeret beskrivelse af Danmarks rolle i værdikæden
for soja kan findes i tre tidligere IFRO-rapporter (2012, 2013, 2014).
Tabel 3. Danmarks import af sojaskrå i 1000 tons fra de største eksportlande. Andelen
af sojaskrå fra Argentina falder fra 71 % i 2011 til 34 % i 2013.
Import af sojaskrå
1000 tons
Argentina
Brasilien
Tyskland
Holland
USA
Andre
I alt
Kilde: Statistikbanken.dk.
Gennemsnit
2005 - 2011
1.234,5
237,8
84,5
76,1
18,5
38,4
1.689,9
2012
829,9
223,0
135,5
74,1
119,1
53,3
1.435,0
2013
493,3
241,9
340,8
88,4
232,8
67,2
1.464,4
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415363_0005.png
2. Miljømæssige konsekvenser ved produktionen af majs og soja
2.1 Majs
Majs importeres fra en række lande og det skifter fra år til år hvorfra den importerede majs hovedsageligt
kommer fra. Da majs dyrkes forskelligt fra land til land, bl.a. med hensyn til hvilken sort og hvor meget
kvælstof og anden gødning der bruges, kan der ikke laves en beskrivelse af de miljømæssige konsekvenser
af primærproduktionen som vil være gældende for alle producentlande. Set i forhold til den samlede
import af foder til Danmark vil miljøpåvirkningen af majsimporten være af mindre betydning end f.eks.
protein-foderstofferne, dvs. sojaskrå og solsikke- og rapskager, samt hvede og byg til foder, der i de fleste
år importeres i større mængder end majs. Majs har dog miljømæssigt modtaget større årvågenhed end de
fleste andre kornsorter, da den indgår i produktionen af biogas, bl.a. i Danmark og Tyskland. Et studie af
majs til biogasproduktion i Nordtyskland viser, at den samlede udledning af drivhusgasser fra
primærproduktionen, inkl. energiforbrug, forbrug og udvaskning af kvælstof og tab af organisk materiale i
jorden, ligger mellem 5 og 6,5 tons CO
2
ækvivalenter (CO
2
e) pr hektar (Claus et al., 2013). Dette svarer til
mellem 526 og 684 g. CO
2
e pr kg majs ved en produktion på 9000 kg/ha. Det skal her bemærkes, at majs til
biogas ikke er modnet majs, som er det man bruger til svinefoder, og derfor ikke umiddelbart kan
sammenlignes med fodermajs-produktionen. I et review-studie af produktion af majs til foder og
bioethanol i USA fandt man en udledning af CO
2
e på mellem ca. 300 og 436 g/kg majs i de studier, der
forsøgte at tage alle faktorer med (Kim et al., 2014). I begge studier var forbruget af kvælstofgødning og
udledningen af lattergas (N
2
O) blandt de største bidragere til udledningen af drivhusgasser. Foruden
klimapåvirkningen er majsproduktionen i Europa blevet associeret med tab af habitater for dyreliv, i
særdeleshed fugle, i takt med at landbrugsarealer uden for produktion er blevet opdyrket med majs til
bioethanol (Birdlife International, 2008). Andre rapporter melder om samme udvikling i USA og Sydamerika
(Wright & Wimberly, 2013; Azpiroz et al. 2012). Indenfor de tidsmæssige rammer for dette notat har det
ikke været muligt nærmere at undersøge tabet af habitat for dyreliv relateret til majsproduktionen.
2.2. Soja
Den samlede import af soja til Danmark var i 2013 på 1,513 mio. tons. Med udgangspunkt i udbyttetal og
import fra de største eksportlande, beslaglægger den danske sojaimport et samlet areal på i alt 569.000 ha i
producentlandene. Til sammenligning er Sjællands areal på ca. 700.000 ha. Tabel 4 giver et overblik over
det opdyrkede areal, der går til at producere den danske import af sojaskrå i 2013, fordelt på Argentina,
Brasilien, Nordamerika og resten af verden. Som beskrevet tidligere er en del af importen fra Argentina
flyttet til andre lande de seneste to år, hovedsageligt USA. Dette notat tager ikke desto mindre
udgangspunkt i den sydamerikanske produktion, da alle rapporter fra danske forskningsinstitutioner og
miljøorganisationer vedrørende sojaproduktion i de seneste par år har fokuseret på denne region.
Tabel 4. Areal i producentlande beslaglagt af sojamarker til den danske import af sojaskrå i 2013. Sojaskråimporten fra
Brasilien og Argentina er estimeret ud fra direkte import fra de to lande samt en fordeling af reeksporten fra Tyskland og
Holland der svarer til det relative forhold i import mellem Argentina og Brasilien. Udbytte-faktorer er fra USDA opgørelse
for 2013. Udregning af størrelse af sojamark er baseret på masseallokering med samme vægt til olie og skrå.
Sojaimport og areal 2013
Import sojaskrå, 1000 tons
udbytte 2013, tons/ha
Størrelse af soja-areal, ha
Argentina
1
781.319
2,540
307.605.979
1
Brazil
1
383.137
2,96
129.438.318
USA/Canada
256.558
2,68
95.730.720
Andre lande
43.417
2,45
17.721.416
I alt
1.464.432
-
550.496.433
Datakilder: Statistikbanken.dk og USDA. Justerede tal – se tabel tekst.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.1 Afskovning
Produktionen af soja har længe været associeret med afskovning af den sydamerikanske regnskov og
omlægning af naturlig græsarealer og savanne til intensive landbrugssystemer, senest beskrevet i en
rapport af WWF (2014). En rapport udgivet fornyligt af den internationale skovmiljø-organisation Forest
Trends dokumenterer, at soja er en af de primære årsager til såvel legal som illegal skovhugst i Brasilien og
Argentina. Det estimeres, at omkring 90 % af afskovningen i Brasilien siden 2000 er drevet af kommercielt
landbrug og at op mod 90 % af denne afskovning er illegal. Med referencer til forskningsartikler og egne
beregninger estimerer Forest Trends, at 7,2 mio. ha skov er blevet ryddet i Brasilien i perioden 1995-2005
som direkte resultat af udvidelsen af sojaproduktionen. Heraf er over halvdelen ryddet illegalt, så omkring
41 % af Brasiliens sojaeksport kommer fra illegalt ryddede skovarealer. Siden 2006, hvor ”Soy Deforestation
Moratorium” trådte i kraft, er yderligere 2 mio. ha blevet tilplantet med soja (til i alt ca. 31 mio. ha), dog
hovedsageligt uden for Amazonas regnskoven, i Cerrado savannen, som ligeledes er et vigtigt økosystem
med høj biodiversitet. Det antages, at sojamarker optager et areal i Cerrado’en på størrelse med England
(WWF, 2014). Samme situation har i lidt mindre grad udspillet sig og foregår stadig i Argentina, hvor
sojamarkerne erstatter skove og skovsavanne (Chaco), både direkte og indirekte når sojaproduktionen
flytter kvægdrift ind i nye skovområder (Danielsen & Nørgaard, 2011). Forest Trends (2014) vurdere, at
over én mio. ha skov i det nordlige Argentina blev ryddet til sojamarker i perioden 1995 – 2005. Ifølge
World Resource Institute (WRI, 2014) har Chaco-skoven, der også dækker dele af Brasilien, Bolivia og
Paraguay, mistet 10 % af sit skovareal indenfor de seneste fem år, hovedsageligt til soja og kvægbrug.
Når regnskov, cerrado og Chaco skov-savanne og andre naturtyper ryddes i Brasilien og Argentina for at
gøre plads til sojamarker, går biodiversitet tabt. Amazonas regnskoven indeholder 10 % af alle kendte
dyrearter, mens 5 % af verden biodiversitet findes i Cerrado’en, der desuden er et af de vigtigste
vandområder i Sydamerika. Den brasilianske Atlanterhavs-regnskov, hvor soja også er en af de primære
årsager til afskovning, har over 8000 endemiske arter, dvs. arter der ikke findes andre steder. Chaco’en er
ligeledes et såkaldt hotspot for biodiversitet. Sojamarkerne består ofte kun af den ene art, i rotation med
andre landbrugsafgrøder (oftest majs), og er ofte meget store. I Argentina betegnes en sojamark på op til
500 ha som et lille landbrug. Foruden tab af biodiversitet fører afskovningen også til udledning af
drivhusgasser.
Afskovning og afbrænding af skove udleder omkring 20 % den samlede globale udledning af drivhusgasser
(UN redd). For perioden 2000-2012 estimerer Forest Trends (2014) den årlige udledning fra den illegale
skovhugst i troperne, hvor sojaekspansion på verdensplan er den enkelte største årsag, til 1470 mio. tons
CO
2
e, svarende til ¼ af EU's samlede udledning. Det er muligt at lave en simpel beregning af CO
2
-
udledningen per ton produceret soja vha. tilgængelige estimater for kulstofbeholdningen i de forskellige
naturtyper som soja erstatter. Tabel 5 viser udledningen af CO2 fra en række skov- og savanneområder der
erstattes af sojamarker, baseret på Castanheira & Freire (2011). Det antages, at: i) alt organisk materiale
(OM) over jorden (dvs. træer) ryddes, ii) OM under jorden (rødder, muld mm) reduceres, og iii) den
samlede CO
2
-udledning afskrives over 20 år.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415363_0007.png
Tabel 5. Udledningen af CO
2
ved erstatninger af skov, savanne og græsarealer med soja i Brasilien og Argentina. Udledningen er
baseret på mængden af kulstof over og under jorden før og efter etablering af sojamarken, vægt af kulstof til CO2, afskrivning
over 20 år, og et sojaudbytte på hhv. 2,8 og 2,63 tons/ha i Brasilien og Argentina: (C
før
- C
efter
)*(44/12) / 20 / sojaudbytte.
Udledning af drivhusgasser
fra direkte ændringer i
arealanvendelse (LUC)
Brasilien
Tropisk regnskov, urørt
Skovsavanne
Naturlig græsareal
Argentina
Skov (tør)
Naturlig græsareal
Kilde: Castanheira & Freire (2011).
OM i jorden,
tons C/ha
47
46
60
38
36
OM over jorden,
tons C/ha
198
53
6,8
31
3,1
Sojamark, OM i
jorden, tons C/ha
28
28
50
33
33
Udledning tons CO
2
/ tons sojabønner
14,2
4,6
1,1
2,5
0,4
Med alle forbehold der skal tages for denne type simple udregninger, så viser tabel 5 tydeligt den store
forskel i CO
2
-udledningen fra direkte ændringer i arealanvendelsen (forkortet LUC) for rydning af natur til
soja. Udledningen fra rydningen af urørt, tropisk regnskov er på ca. 795 tons CO
2
, som over 20 år og et
årligt udbytte på 2,8 tons soja svarer til 14,2 tons CO
2
/tons sojabønner. Tilsvarende udledes der kun 22 - 62
tons CO
2
fra naturlige græsarealer svarende til 0,4 – 1,1 tons CO
2
/tons sojabønner. Det er vigtigt at
bemærke, at udregningen i tabel 5 er meget afhængig af afskrivningsperioden og vurdering af kulstof-
indhold i forskellige naturtyper, eksempelvis bruger Dahlgaard et al. (2008) et estimat på 94 tons C/ha for
tropisk regnskov. DCA (2011) opgør LUC-udledningen for sojaskrå (hvor tabel 5 omhandler sojabønner) til
at være 7,7 kg CO
2
e/tons sojaskrå produceret i Brasilien og 0,93 kg CO
2
e/tons sojaskrå produceret i
Argentina. De to estimater er baseret på andelen af sojaproduktion, der er forbundet med afskovning i de
to lande, hvilket forklarer den store forskel.
Udregningen i tabel 5 inkluderer kun udledningen fra den direkte ændring i arealanvendelse (LUC). Såfremt
man undersøger udledningen ved efterspørgsel af ét ton sojabønner
ekstra
vil man typisk medtage
udledning fra indirekte ændringer i arealanvendelsen (iLUC). ILUC inkluderer miljøpåvirkninger fra
ændringer i arealanvendelse som ikke er direkte forbundet med en øget efterspørgsel på soja, eksempelvis
når kvægdrift ’skubbes’ til nye skovområder af soja-ekspansionen. Et andet eksempel er afledte effekter på
efterspørgsel og dermed produktion af andre produkter; en øget efterspørgsel på sojaskrå vil resultere i en
ekstra produktion af sojaolie, som kan erstatte palmeolie og derved mindske behovet for arealer til
palmeolieproduktion. ILUC effekter er stærk kontekstspecifikke og kompliceret af en høj grad af
substitution mellem forskellige vegetabilske olier og protein-foder, hvorfor de ofte ikke medtages i
livcyklusanalyser.
2.2.2 Inputs til produktionen og forarbejdningen
Sojamarkerne drives intensivt og ved brug af store mængder pesticider, hvilket bl.a. kan lade sig gøre da
stort set hele produktionen i Argentina og størstedelen af produktionen i Brasilien kommer fra gen-
modificeret soja, der er modstandsdygtig overfor herbicidet glyphosat. Soja-planten kan optage kvælstof
fra atmosfæren og der er derfor ikke behov for kvælstofgødning. Modsat fjernes der store mængder
næringsstoffer fra jorden med høsten og det er derfor nødvendigt at kunstgøde med bl.a. fosfor. Tabel 6
giver et overblik over brug af inputs og energi i dyrkningen og den lokale forarbejdning i Argentina, baseret
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415363_0008.png
på en livscyklusanalyse (LCA) af en
ekstra
mængde efterspurgt sojaskrå (Dahlgaard et al. 2008). Studiet
beskriver også en LCA for produktion af rapskager i Danmark, da rapskager kan erstatte sojaskrå som
proteinkilde i foder til svin. Tabellen er ikke udarbejdet med det formål at sammenligne de to
produktionssystemer, men giver alligevel indtryk af en mindre ressourcekrævende produktion af
sojabønner sammenlignet med rapsproduktion. Det skal her pointeres, at brug af pesticider, som er
betydeligt højere i dyrkning af sojabønner end i rapsfrø, ikke er medtaget. På grund af størrelsen af
sojamarkerne sprøjtes pesticiderne oftest fra fly, i Sydamerika så vel som i USA. Dette er forbundet med en
risiko for
drift,
dvs. pesticiderne kan drive med vinden ind over omkringliggende områder, hvor de kan
forurette betydelig skade på planteliv og vandressourcer. Flere rapporter og videnskabelige artikler har
beskrevet de alvorlige sundhedsrelaterede problemer i lokalsamfundene omkring sojamarkerne (bl.a.
DanWatch (2011) og Ho & Sirinathsinghji (2013) med referencer).
Tabel 6. Forbrug af ressourcer og udledning til vand og luft af miljøskadelige stoffer ved
dyrkning af 1 ha soja og raps, samt forarbejdning af 1 ton sojabønner til sojaskrå og
rapsfrø til rapskager.
Dyrkning (1 ha)
Udbytte, tons/ha
Gødning N/P/K, kg
Diesel / smøremiddel (olie), L
Elektricitet, kWh
Udledning til vand og luft
Nitrat / fosfat, kg
0/0
326 / 0,6
Ammoniak / lattergas (N
2
O), kg
0 / 4,7
12,2 / 6,7
Miljøbelastning ved produktion af 1 ton bønner / frø ('farm gate')
Klima, kg CO
2
e
642
1550
Ozonnedbrydning, g CFC11-e
0,08
0,23
0,8
11,8
Forsuring kg SO
2
e
Eutrofiering kg NO
3
e
1
139
Forarbejdning af 1 ton bønner / frø
Lokal transport, km
500
150
Hexan forbrug, kg
0,4
0
Elektricitet, kWh
12
50
Varme (olie og gas), MJ
427
340
Udledning til vand og luft
Biologisk / kemisk iltbehov, mg
17 / 61
-/-
Nitrat, mg
4
-
Hexan, kg
0,2
0
Kilde: Dahlgaard et al. (2008) og referencer deri.
Soja og sojaskrå
(Argentina)
2,63
0 / 16 / 0
42 / 4
0
Rapsfrø og rapskager
(Danmark)
2,83
167 / 24 / 77
125 / 13
23
Forskellen i klimabelastningen for sojabønner og rapsfrø er især påvirket af behovet for kvælstofgødning i
rapsproduktionen. Det skal bemærkes, at CO
2
-udledning fra evt. skovrydning ikke er medtaget i
primærproduktionens klimabelastning. I en rapport fra DCA (2011) gengives klimabelastningen for dyrkning
og forarbejdning for hhv. sojaskrå og rapskager til at være 356 og 302 kg CO
2
e/tons produkt. Selvom det
ikke er direkte sammenligneligt med klimabelastningen fra de uforarbejdede sojabønner og rapsfrø, så er
det med til at belyse de variationer og usikkerheder der i udregningen af produkternes klimabelastning.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415363_0009.png
En vigtig ressource i produktionen af sojaskrå, som ikke er inkluderet i tabel 6, er jordareal. Ifølge DCA
(2011) kræver et kg sojaskrå 1,6 m
2
land i Brasilien, mens Dahlgaard et al. (2008) oplyser arealforbruget til
3,0 m
2
for produktion af et ekstra kg sojaskrå. Sidstnævnte pointerer, at det reelt set kræver 5,1 m
2
jord i
Argentina, men da produktionen af et ekstra kg sojaskrå medfører produktion af ekstra sojaolie, som kan
(simpelt antaget) erstatte en nogenlunde tilsvarende mængde rapsolie, er der mindre behov for jord til
produktion af raps. Implikationen af dette er, som Dahlgaard et al. skriver, at et ekstra kg sojaskrå
efterspurgt i Danmark lægger beslag på 5,1 m
2
jord i Argentina, men frigør 2,1 m
2
jord i Danmark. En del-
konklusion på deres studie er dermed, at en øget dansk efterspørgsel efter sojaskrå koster natur og
biodiversitet i Sydamerika og kan frigøre landbrugsarealer herhjemme.
2.2.3 Lokal og international transport
I tabel 6 fremgår det, at Dahlgaard et al. (2008) har regnet med en lokal transport af sojabønner fra mark til
forarbejdning på 500 km, foretaget i lastbil. Tabel 7 udvider denne transport med den internationale fragt
for sojaskrå produceret i Argentina og Brasilien og estimerer udledningen af drivhusgasser fra den samlede
transport fra farm til Danmark. Det antages, at sojaskråen sejles direkte til en havn i Danmark og køres 100
km fra havnen til foderfabrikken. Afstande i og fra Sydamerika er baseret på Dahlgaard et al. og Castanheira
& Freire (2011). Estimater for udledningen per tons-km i Sydamerika er fra Castanheira & Freire (2011),
mens udledningen i Danmark er baseret på tal fra DEFRA databasen ved gennemsnitlig last.
Tabel 7. Udledning af drivhusgasser i CO2-ækvivalanter fra transport af soja og sojaskrå fra Argentina og Brasilien til Danmark.
Udledning af drivhusgasser fra
transport af soja
Afstande i/fra Brasilien
Afstande i/fra Argentina
Udledning kg CO2e/ tons km
Lokal transport
28 tons lastbil
790
500
0,193
Fragtskib
50.000 tons kapacitet
10.000
12.000
0,011
DK transport
28 tons lastbil
100
100
0,103
Total udledning
Kg CO2e / ton sojaskrå
273
239
Kilder: Castanheira & Freire (2011), Dahlgaard et al. (2008), DEFRA (2012).
Den samlede udledning af drivhusgasser fra transport af soja og sojaskrå fra Brasilien og Argentina er på
hhv. 273 kg og 239 kg CO
2
e/ tons soja. Bruges et gennemsnit for afstandene i den lokale og internationale
transport er klimabelastningen nogenlunde ens for de to transportformer, på trods af store forskelle i
afstande.
2.2.4. Forarbejdning af importeret soja i Danmark
Den importerede sojaskrå kan umiddelbart indgå i foderblandinger til svin og kræver dermed ikke en
yderligere væsentlig forarbejdning. Dog kan for store mængder sojaskrå i foderet have en negativ virkning
på især nyfravænnede grise. For at optimere proteinindholdet og reducerer indholdet af væksthæmmende
stoffer forarbejdes sojaskrå til en række høj-protein foderstoffer. Dette gøres ved tre forskellige processer;
fermentering under enzymatisk påvirkning, ekstrudering under tryg og fugt, og ekstraktion vha. vand og
alkohol. Disse processer kræver energi og efterlader dermed et aftryk på klimaet. Hvor stor en del af den
importerede sojaskrå der forarbejdes til højproteinprodukter vides ikke, og det har ikke været muligt i
forbindelse med dette notat at finde oplysninger på miljøbelastningen fra den danske forarbejdning af
sojaskrå. Det må antages, at danskproducerede proteinafgrøder kræver en lignende eller endda større
forarbejdning for at opnå samme høje indhold og sammensætning af proteiner som soja (Concito, 2014).
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415363_0010.png
Miljøbelastningen fra denne del af værdikæden kan derfor forventes at falde ud til fordel for
højproteinprodukter baseret på sojaskrå sammenlignet med danskproduceret proteinafgrøder.
3. Samlet overblik over de miljømæssige konsekvenser ved import af soja
Tabel 8 opsummerer de miljømæssige konsekvenser ved import af sojaskrå fra Argentina og Brasilien.
Tabellen er ikke en fuld gengivelse af alle miljøpåvirkninger, men gengiver de væsentligste påvirkninger på
natur, vandmiljø og klima, som gennemgået i de foregående afsnit.
Tabel 8. Oversigt over de samlede væsentlige miljømæssige konsekvenser ved import af sojaskrå fra Brasilien eller Argentina.
1 ton sojaskrå produceret i Brasilien eller Argentina
Miljøpåvirkning
De seneste årtiers udvidelse af sojaproduktionen i Argentina og Brasilien
er ofte foregået på bekostning af regnskov, skovsavanne, naturlige
græsområder og andre naturtyper, der alle yder vigtige økosystem
tjenester, såsom habitat for dyreliv, beskyttelse og bevaring af
vandressourcer, lagring af kulstof og en general biologisk mangfoldighed.
I Brasilien alene vurderes det at 7,2 mio. ha regnskov og Cerrado-skov er
blevet ryddet som direkte resultat af soja-ekspansionen i perioden 1995-
2005. I de senere år er nye sojamarker etableret udenfor skovområderne,
bl.a. på grund af en soja regnskovsmoratorium.
Produktionen af sojabønner foregår med et højt forbrug af pesticider som
negativt påvirker vandmiljøer, såvel som lokal flora og fauna og
lokalbefolkningen i de sojaproducerende områder.
Når skov og andre naturområder omlægges til sojamarker er dette den
største enkelte kilde til udledning af drivhusgasser i værdikæden for
sojaskrå. Afhængigt af den oprindelige naturtype kan omlægningen
frigøre helt op til 795 tons CO
2
e pr ha, svarende til 14,2 tons per tons
sojabønner. Baseret på andelen af soja, der produceres på tidligere
skovområder er den gennemsnitlige udledning af drivhusgas fra sojaskrå
fra Brasilien på 7,7 tons CO
2
e/ tons skrå, mens den tilsvarende udledning
fra sojaskrå i Argentina er på 0,93 tons CO
2
e/ tons skrå.
I primærproduktionen af soja er det især brug af fossile brændstoffer og
udledning af en betydelig mængde lattergas, der bidrager til
klimabelastningen. I produktionen af sojabønner i Argentina er
udledningen af drivhusgasser blevet udregnet til 643 kg CO
2
e/tons, mens
et andet studier rapporterer udledningen fra produktion af sojaskrå i
Brasilien til at være 365 kg CO
2
e/tons.
Udledningen af drivhusgasser fra transporten kan opdeles i to primære
led, lokal lastbil transport og international skibsfragt, som hver bidrager
med nogenlunde samme klimabelastning. Den samlede udledning er
udregnet til 273 og 239 kg CO
2
e/ton sojaskrå fra hhv. Brasilien og
Argentina, inkl. lokal transport i Danmark.
Klimabelastningen fra forarbejdning af sojaskrå i Danmark afhænger af
brugen; sojaskrå kan enten anvendes direkte i foderblandinger eller
forarbejdes til højprotein foderstoffer. Sidstnævnte udgør en
klimabelastning forbundet med energiforbruget i processen.
- biodiversitet
- Vandmiljø
Klimabelastning
- Skovrydning
- Primærproduktion og
forarbejdning
- Transport
- forarbejdning i
Danmark
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Da klimabelastningen i de forskellige faser af værdikæden er opgjort baseret på forskellige studier, bl.a. for
at give et overblik over variationen i hver fase, er det ikke muligt at udregne en samlet udledning ved at
akkumulere en gennemsnitlig udledning fra alle faser. Dahlgaard et al. (2008) estimerer den samlede
udledning til 869 kg CO
2
e / tons
ekstra
sojaskrå importeret fra Brasilien, inkl. transport i lastbil fra havnen i
Rotterdam til Danmark. Dette inkluderer ikke klimabelastningen ved ændringer i arealanvendelse, men
inkluderer afledte effekter på efterspørgslen og produktionen af palmeolie i Malaysia og vårbyg i Danmark.
For den samlede danske import af sojaskrå i 2013 på 1,46 mio. tons giver dette en samlet klimabelastning
på 1,23 mio. tons CO
2
e, hvoraf de omkring 80 % (0,98 mio. tons) kan tilskrives foder til den danske
svineproduktion. Medregnes udledninger fra LUC i Argentina og Brasilien, baseret på estimater for
udledningen fra DCA (2011) og importmængden fra de to lande i 2013, stiger den samlede udledning til 3,3
mio. tons CO
2
e (heraf tilskrives svinefoderet 2,65 mio. tons). Til sammenligning udledte det samlede danske
landbrug 16,1 mio. tons CO
2
e i 2011, hvoraf metan og lattergas udgjorde 10,3 mio. tons (LF, 2013).
Såfremt importen af sojaskrå skal erstattes af danskproducerede proteinafgrøder kræver det, at et
betydeligt areal omlægges til denne produktion. Ifølge Statistikbanken.dk svarer den danske import af
1,385 mio. tons sojaskrå i 2013 til 641.000 tons protein. Rødkløver, som er den afgrøde herhjemme med
den største produktion af protein pr ha, har et potentielt udbytte på ca. 2600 kg protein/ha. Baseret på
protein-indholdet alene, dvs. uden hensyn til den gode aminosyresammensætning i soja sammenlignet
med danske proteinafgrøder, vil det kræve ca. 246.000 ha rødkløver. Enmavede dyr som svin kan dog kun i
ringe omfang udnytte foderet i rødkløver. Erstattes sojaskrå i stedet af raps vil det kræve ca. et dobbelt så
stort areal. Enhver udvidelse af produktionen af en given afgrøde vil fortrænge den eksisterende
landbrugsproduktion, som dermed skal importeres hvis ikke forbruget kan reduceres tilsvarende. De
endelige miljømæssige konsekvenser af en dansk produktion af proteinafgrøder til svinefoder vil derfor
afhænge af hvilke afgrøder der fortrænges og under hvilke forhold de importerede, fortrængte afgrøder
produceres under. Eventuelle biprodukter der går tabt ved at reducere produktionen af de oprindelige
afgrøder og gevinsten af biprodukter fra den nye afgrøde skal medtages i dette regnestykke. Dette kræver
en fuld LCA af de forskellige afgrøder samt data vedrørende produktionsforhold, grad af substitution
mellem afgrøde og mellem biprodukter, international handel, og påvirkninger på miljø, natur og klima. Det
er ikke indenfor omfanget af dette notat at udføre dette regnestykke. Alternativt skal en dansk produktion
af protein-foder komme fra forarbejdning af landbrugsprodukter der i dag ikke udnyttes til fulde. Afhængig
af teknologien og råmaterialet kan dette være et miljømæssigt positivt alternativ til sojaimporten. Dette
emne får stigende opmærksomhed herhjemme og bliver kort behandlet i bl.a. Concito (2014), som
konkluderer, at ny teknologi og innovation er påkrævet før dette alternativ kan føres ud i livet.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Referencer:
Azpiroz, A.B., et al. 2012. Ecology and conservation of grassland birds in southeastern South America: a
review. Journal of Field Ornithology 83, s. 217-246.
Birdlife International, 2008. Abolition of set-aside in Europe threatens farmland birds. Online, tilgået
19.10.2014: http://www.birdlife.org/datazone/sowb/casestudy/133.
Castanheira, E., Freire, F., 2011. Life-cycle greenhouse gas assessment of soy beans. Center for Industrial
Ecology, Department of Mechanical Engineering - University of Coimbra, Coimbra, Portugal.
Claus, s. et al. 2013. Life-cycle assessment of biogas production under the environmental conditions of
northern Germany: greenhouse gas balance. Journal of Agricultural Science, Nitrogen Workshop
Special Issue Paper.
Dalgaard, R., Schmidt, J. et al. 2008. LCA of Soybean Meal. International Journal of LCA 13, s. 240–254.
Danielsen, F., Nørgaard, M.M., 2012. Danmarks fodaftryk på biodiversiteten i udlandet. I: Meltofte (red),
Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Det Grønne
Kontaktudvalg.
Danmarks Naturfredningsforening m.fl. 2011: Sådan ligger landet… – tal om landbruget 2011. – Danmarks
Naturfredningsforening.
DanWatch, 2011. Sojaproduktion i Argentina – Landbrugets ukendte giftskandale. DanWatch, oktober
2011.
DCA, 2011. Kvæg og klima. Udledning af klimagasser fra kvægbedriften med fokus på metan emissionen.
DCA rapport nr. 001, Dec. 2011. Aarhus Universitet.
Ho, M., Sirinathsinghji, E. 2013. Health & Environmental Hazards. Especially in the light of the new genetics.
Institute of Science in Society, London.
IFRO, 2012. Danmarks rolle i de globale værdikæder for konventionel og certificeret soja og palmeolie. IFRO
Udredning. Bosselmann, A.S., Gylling, M. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU.
IFRO, 2013. Certificeringssystemer og omkostninger for certificeret soja og palmeolie. IFRO Udredning.
Bosselmann, A.S., Gylling, M. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU.
IFRO, 2014. Ansvarlighed i værdikæderne for soja og palmeolie. .IFRO Udredning. Bosselmann, A.S., Lind,
K.M.H., Gylling, M. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU.
Kim S., Dale, B.E., Keck, P., 2014. Energy Requirements and Greenhouse Gas Emissions of Maize Production
in the USA. Bioenergy Research 7, s. 753-764.
LF, 2013. Fakta om erhvervet 2013. Landbrug og Fødevarer, København.
Svendgaard, J. Rådgiver ved Vilomix. Personlig kommunikation [19.10.2014].
WWF, 2014. The growth of soy. Impacts and solutions. WWF International, Gland, Schweiz.
Forest Trends, 2014. Consumer goods and deforestation. An Analysis of the Extent and Nature of Illegality
in Forest Conversion for Agriculture and Timber Plantations. Washington.
WRI, 2014. 5 overlooked deforestation hotspots. World Resource Institute, online [tilgået 18.10.2014]:
http://www.wri.org/blog/2014/03/5-overlooked-deforestation-hotspots.
Wright, C.K., Wimberly, M.C. 2013. Recent land use change in the Western Corn Belt threatens grasslands
and wetlands. PNAS 110, s. 4134-4139.
11