PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enhed/initialer

Sagsnr.: 27555

Dok.nr.: 725387

Den 30. sep. 2014

Talen til samråd AR [kvaliteten af Dansk korn og

målrettet arealregulering] i Folketingets Udvalg for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 1. okto-

ber 2014, kl.14.00.

(Det talte ord gælder)

Spørgsmål AR

”Ministeren bedes, under henvisning til artiklerne ”Kvali-

teten af dansk korn sætter ny bundrekord” og ”Særregler

koster landbruget milliardtab” fra Jyllands-Posten den 5.

september 2014, kommenterer de problemstillinger, der

rejses i artiklerne, samt om ministeren er enig, i at pro-

blemerne med undergødskning er så alvorlige, at det

nødvendiggør handling nu. Ministeren bedes endvidere

redegøre for sine overvejelser for mere målrettede

gødskningsregler og fremskyndelse af arbejdet med disse

regler til gavn for dansk landbrug og dansk konkurrence-

evne." jf. svar på FLF alm. del - spørgsmål AR FLF alm.

del.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar:

I Danmark gør vi en stor indsats for at opnå et godt

og rent vandmiljø, og for at beskytte grundvandet.

Det er godt for både os selv, naturen og for kommen-

de generationer.

Danmark er et intensivt dyrket land, omgivet af et føl-

somt vandmiljø, hvor vi gennem tiderne desværre har

oplevet tilbagevendende problemer med iltsvind i

ganske store områder.

Derfor har vi særlige udfordringer i tilrettelæggelsen

af vores miljøpolitik. Men, lad mig for en god ordens

skyld også fremhæve, at implementeringen af EU’s

miljødirektiver ligger hos Miljøministeriet. Dette gæl-

der for eksempel implementeringen af nitratdirektivet

og vandrammedirektivet.

Det betyder ikke, at jeg ikke har en masse ting at sige

i denne sammenhæng. Det har jeg selvfølgelig.

-----

Siden den første Vandmiljøplan fra 1987 har der væ-

ret politisk fokus på at sætte mål for begrænsning af

landbrugets kvælstofudvaskning til vandmiljøet.

Skiftende regeringer har siden fulgt op på indsatsen.

Og det har båret frugt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) er til-

førslen af kvælstof til havet i perioden 1990 til 2012

faldet fra over 100.000 tons kvælstof pr. år til

55.000-60.000 tons kvælstof pr. år, og det har haft

den betydning, at vandmiljøet er i bedring.

Kvælstofudvaskningen fra landbruget reguleres i

Danmark især ved at begrænse mængden af gødning,

som landbruget må tilføre jorden.

Det sker gennem det vi kalder normsystemet, hvor

der for hver afgrøde fastsættes en maksimal mængde

gødning, der må tilføres pr. hektar.

Helt tilbage fra Vandmiljøplan II i 1998 har vi regule-

ret med kvælstofnormer, som er sat lavere end det

gødskningsniveau, der er det økonomisk optimale for

landmændene.

Med Vandmiljøplan III fra 2004 strammede VK-

regeringen formlen til beregning af kvælstofnormerne,

idet der blev sat et loft over den samlede tilførsel af

kvælstof til markerne.

Lige siden har den samlede tilførsel af gødning været

fastlagt på baggrund af den samlede størrelse af area-

lerne.

Det betyder, at de faktiske gødningsnormer ikke kan

stige, selvom udvikling i priser på korn og gødning og

udvikling af nye sorter gør det økonomisk optimalt at

anvende mere gødning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De aktuelle kornpriser mv. betyder sammen med lof-

tet over den samlede mængde gødning, at danske

landmænd i dag skal gøde 18 % under økonomisk op-

timum.

Princippet for udregning af gødningsnormer har været

uændret siden VK-regeringen og er således en arv fra

længe før min tid som minister.

-----

Jeg anderkender, at reduktionen i kvælstofnormerne

har økonomiske omkostninger for de danske land-

mænd.

Erhvervet har været i Jyllands Posten med en bereg-

ning af, at normreduktionen koster erhvervet 1,6 mia.

kr. om året. Og jeg hører indimellem tal, der ligger

betydeligt over.

På baggrund af en rapport fra IFRO fra september

2013, vurderer Fødevareministeriet, at normreduktio-

nen koster landbruget knap 1 mia. kr. om året.

I artiklen i Jyllands Posten nævnes ligeledes proble-

mer med faldende proteinindhold i afgrøderne. Det

var også det Erling Bonnesen refererede til i sit ind-

læg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevareministeriet har derfor bedt Århus Universitet

om at se på tingene. Og deres tilbagemelding er, at

det er korrekt.

Set over de sidste 20 år er proteinindholdet i dansk

korn generelt faldet. Men det er værd at bemærke, at

udbyttet målt i antal kilo korn samtidigt er øget. Over

årene er der altså produceret mere korn med mindre

tilførsel af gødning.

Landbruget har inden for den gældende miljøregule-

ring valgt en strategi, der overordnet baserer sig på

den såkaldte ”fortyndingseffekt”.

Det vil kort sige, at man vælger at dyrke kornsorter,

som gror hurtigt og som har et højt kerneudbytte i

forhold til den mængde gødning kornet får.

Landbruget har altså også selv truffet et valg i forhold

til at satse på øget udbytte frem for et øget protein-

indhold. Og det er svært at opnå begge dele på en

gang.

Her følger økologerne ofte en anden strategi. Økolo-

gerne kan nemlig godt dyrke brødhvede med højt pro-

teinindhold under en mindre tildeling af kvælstof end

på de konventionelle brug. Det gør de bl.a. ved, at

anvende de hvedesorter, der er egnet til netop det

formål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan altså godt lade sig gøre at producere korn

med højt proteinindhold i Danmark – hvis det er pro-

teinindholdet i kornet, der prioriteres.

Men jeg erkender, at det i givet fald sker med et lave-

re udbytte til følge.

Endeligt vil jeg i den forbindelse gerne understrege, at

der faktisk er sat mange projekter i gang for at øge

proteinindholdet i dansk dyrkning på forskellig vis.

Der er både igangsat projekter under Aarhus Universi-

tet, under GUDP, og i private virksomheder som No-

vozymes.

Det er en udfordring at skaffe protein nok, ikke

mindst til fodermængden i Danmarks store svinepro-

duktion. Men der arbejdes altså med mange forskelli-

ge løsninger, til gavn for fødevareproduktionen.

-----

I en situation, hvor kvælstofnormerne aktuelt ligger

18 % under økonomisk optimum, og hvor vi endnu

ikke er i mål med indsatsen for vandmiljøet er det na-

turlige spørgsmål imidlertid, om vores regulering vir-

ker efter hensigten.

Er ensartede gødningsnormer, der ligger 18 % under

økonomisk optimum for alle landmænd og på alle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

marker i Danmark, den smarteste form for regule-

ring?

Jeg er temmelig sikker på, at svaret er ”nej”.

Der er uanset den høje normreduktion stadig sårbare

områder, hvor der ikke bliver passet tilstrækkeligt på

miljøet. Samtidigt kan der ikke gødes optimalt på de

arealer, hvor miljøet godt kan tåle det. Og det har

økonomiske omkostninger for landmændene.

Med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

om målrettet arealregulering er der kommet fokus på,

om kvælstofreguleringen kan gøres smartere end den

er i dag.

Derfor følger jeg med stor interesse det vigtige arbej-

de, der er i gang, for at finde gode løsninger til den

nye arealregulering.

Jeg vil ligeledes gøre mit til, at den nye regulering bli-

ver implementeret så hurtig som muligt.

Men jeg vil i den forbindelse understrege, at jeg ikke

vil sætte et nyt system i gang, før vi har det faglige

og administrative grundlag helt på plads.

Her står VK’s randzonelov stadig som et skræmmende

eksempel på, hvor galt det kan gå.

Som en af de vigtigste forudsætninger, skal vi have

færdiggjort arbejdet med at kortlægge sårbare og ro-

buste arealer i hele Danmark. Det er nødvendigt for,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at vi grundlæggende kan differentiere rammerne for

anvendelse af gødning i de enkelte områder.

Samtidig arbejder vi på, at den nye regulering skal gi-

ve den enkelte landmand så meget fleksibilitet som

muligt, hvis dette kan ske uden ekstra belastning af

miljøet.

Vi har allerede elementer i den nuværende regulering,

hvor vi for eksempel tildeler ekstra kvælstof til jord-

brugere, der udlægger efterafgrøder ud over de obli-

gatoriske.

Den fleksibilitet vil vi også bringe med over i den nye

arealregulering. Her er det tanken, at en række frivil-

lige virkemidler skal udløse, at landmanden kan an-

vende ekstra kvælstof, når disse virkemidler placeres

hvor de har størst effekt.

Endeligt ved vi, at vores naboer håndterer implemen-

teringen af EU’s miljødirektiver anderledes end os. For

eksempel udpegede man i Danmark for mange år si-

den hele landet som nitratfølsomt område, for at væ-

re på den sikre side i implementeringen af nitratdirek-

tivet. Mange andre lande har kun udpeget bestemte

områder som følsomme områder.

Regeringen har derfor også igangsat 2 nabotjek, som

er aftalt i Vækstplan Fødevarer, for at kortlægge disse

forskelle: Ét der ser på implementeringen af kvælstof-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og fosforreguleringen, og ét der ser på kravene til

krydsoverensstemmelse.

I nabotjekket af kvælstof- og fosforreguleringen un-

dersøger vi, om der i vores nabolande er regler, som

kan give inspiration til reguleringen i Danmark.

Og det er hensigten at resultaterne her fra skal indgå

i arbejdet med den nye arealregulering af landbruget.

Det siger sig selv, at alle disse opgaver tilsammen ik-

ke løses på en enkelt dag.

Jeg forventer, at regeringen er klar til at indfase de

første elementer i den målrettede arealregulering fra

2016. Det er også det vi har aftalt i finansloven for

2014, som regeringen lavede sammen med V og K.

------

Jeg er klar over, at der blandt visse af udvalgets med-

lemmer er ønsker om, at vi i ventetiden frem til 2016

lemper eller ligefrem ophæver den nuværende gød-

ningsregulering.

Det mener jeg, vil være meget uansvarligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Så længe vi ikke har en kortlægning af robuste og

sårbare arealer vil det være at handle i blinde.

For mig er der derfor ikke noget alternativ til at fort-

sætte arbejdet med en målrettet regulering, så vi på

et gennemarbejdet grundlag kan indlede en omlæg-

ning af reguleringen fra 2016.

Jeg er klar over, at nogle af udvalgets medlemmer

formentlig også håber, at det med nabotjekket vil vise

sig, at vi kan håndtere miljølovgivningen meget mere

lempeligt.

Men på det punkt er det ligeledes min opfattelse, at vi

nok skal sætte forventningerne noget ned.

EU-Kommissionen har for nyligt ført en sag ved EU-

domstolen mod Frankrig, som netop er blevet dømt

for ikke at have opfyldt EU’s nitratdirektiv. Her havde

Frankrig en del at rette op på for at beskytte landets

nitratfølsomme zoner mod landbrugets udledning af

kvælstof til vandmiljøet.

Kommissionen har netop også indledt en sag mod

Tyskland for mangelfuld implementering af nitratdi-

rektivet. Men jeg skal understrege, at sagen mod

Tyskland er i en indledende fase. Tyskland kan altså

stadig nå at komme med en god forklaring og afvise

EU-Kommissionens påstande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Men når det er sagt, kan noget dog tyde på, at nogle

af vores nabolande faktisk underimplementerer EU-

lovgivningen.

Den nye målrettede arealregulering, som vi får i

Danmark, skal indenfor de overordnede mål for miljø-

reguleringen sikre mere optimale vilkår for både land-

bruget og miljøet.

Her er Danmark faktisk det første land i EU, som laver

et så målrettet system som dette.

Jeg mener derfor også, at det måske ligger mere #Li-

gefor, at andre EU-lande også skeler til Danmark, når

de skal lave deres nabotjek.