PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt

Det Dyreetiske Råd

Udtalelse om lystfiskeri

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd

Udtalelse om lystfiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Veterinærenheden

Slotsholmsgade 12

1216 København K

September 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelse om lystfiskeri

København

Grafisk tilrettelæggelse: Karsten Borup

Sat med Minion og Rotis

Tryk: AN:sats

1. udgave, 1. oplag

Printed in Denmark 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd

Det Dyreetiske Råd er nedsat i henhold til Dyreværns

loven, som trådte i kraft 1. september 1991. Rådet

erstattede Det Etiske Råd vedrørende Husdyr, som

havde fungeret siden 1986.

Rådet bestod ved udarbejdelsen af udtalelsen af flg.

medlemmer:

Vicedirektør Bengt Holst (formand)

Professor Pia Haubro Andersen

Gårdejer Britt BrøchnerNielsen

Afdelingschef Per Krogsgaard Christiansen

(til april 2012)

Proprietær Per Bach Laursen

Kontorchef Karen Lorenzen

(fra april 2012)

Biolog Peter Mollerup

Agronom Dorte Rebbe Schou

Dyrlæge Anne Sørensen

Dyrlæge Mette Vaarst

Journalist Gorm Vølver

Det Dyreetiske Råd har til opgave ud fra en etisk

vurdering at følge udviklingen inden for dyreværn.

Rådet kan afgive udtalelse om spørgsmål inden for

dyreværn og skal på fødevareministerens begæring

afgive udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende

lovgivningen om dyreværn (jf. Dyreværnsloven, § 25).

Der er kommet følgende udtalelser fra Det Dyreetiske

Råd:

■■

Anvendelse af “OvumPickUp”teknik til op

samling af oocyter fra tamkvæg (1998)

Udtalelse om hold af heste (1998)

Udtalelse vedrørende afregistrering af visse læge

midler til heste (1998)

Udtalelse om avl af dyreracer, hvor fødselsvan

skeligheder vil forekomme hyppigt (1998)

Udtalelse om avl af hunde og katte (1999)

Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og

kirurgisk behandling af familiedyr (1999)

Udtalelse om halekupering af hunde (2000)

Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede

teknikker (2000)

Udtalelse om kloning af dyr (2001)

Udtalelse om æglæggende høner (2001)

Udtalelse om kloning (2002)

Udtalelse om pelsdyrproduktion (2003)

Udtalelse om katte (2004)

Udtalelse om rituelle slagtninger (2005)

Udtalelse om jagt med rovfugle (2006)

Udtalelse om malkekvæg (2006)

Udtalelse om menneskers seksuelle omgang med

dyr (2006)

Mand eller mus? Redegørelse om etiske aspekter

ved kimæreforskningen (2007)

Udtalelse om familie og hobbydyr (2008)

Supplement til redegørelsen ”Mand eller mus”

(2008)

Udtalelse om jagt (2010)

Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd (2012)

■■

Udtalelse om dyreforsøg (1992)

Udtalelse vedrørende svineproduktion (1993)

Udtalelse om buejagt (1993)

Udtalelse vedrørende hold af dyr, der kan frem

byde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt

kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt

forsvarlig måde (1994)

Udtalelse vedrørende slagtefjerkræ (1995)

Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

(1995)

Udtalelse om bioteknologi i forbindelse med dyr

(1996)

Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse (1997)

Udtalelse om rituelle slagtninger (1997)

Udtalelserne er tilgængelige på Fødevarestyrelsens

hjemmeside: www.foedevarestyrelsen.dk

Alle henvendelser til Det Dyreetiske Råd bedes rettet

til Rådets sekretariat:

Det Dyreetiske Råd

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Veterinærenheden

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Tlf. 33 92 33 01

Email: [email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Sammenfatning ...............................................................................................

Baggrund .........................................................................................................

Formål ..............................................................................................................

Eksisterende lovgivning og andre rammer ....................................................

Lystfiskeri i Danmark ......................................................................................

Problemområder ved lystfiskeri samt

Det Dyreetiske Råds overvejelser og anbefalinger .........................................

Fiskevelfærd .................................................................................................

Put & Take ...................................................................................................

Catch & Release ...........................................................................................

Bule og stimefiskeri ...................................................................................

Levende agn .................................................................................................

Konklusioner ...................................................................................................

Bilag 1: Det Dyreetiske Råds aktiviteter i forbindelse med udtalelsen .........

Bilag 2: Litteratur ............................................................................................

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Udtalelse om lystfiskeri

Sammenfatning

Lystfiskeri er en udbredt hobby. Det anslås, at omkring

en femtedel af den danske befolkning i et eller andet

omfang har prøvet eller regelmæssigt dyrker lystfiskeri,

og spænding, afstresning og naturoplevelserne anføres

som de hyppigste grunde til at dyrke denne hobby.

Der er i de senere år kommet mere fokus på fiskevel

færd både forskningsmæssigt og lovgivningsmæssigt.

Forskningen er især rettet mod fisks evne til at registrere

og opleve smerte og til at have en form for bevidsthed.

På nuværende tidspunkt deler forskningen sig i to lejre:

dem, der mener, at fisk ganske vist har de strukturer i

kroppen, der skal til for at kunne reagere på en smer

tepåvirkning, men ikke har de hjernestrukturer, der

skal til for at opleve smerten; og dem, der mener, at

fisk har tilstrækkelige strukturer i hjernen til i et eller

andet omfang at opleve, at noget gør ondt.

Det Dyreetiske Råd har med interesse fulgt udvik

lingen i synet på fisk og den tilhørende forskning og

fastsættelse af regler. Rådet hilser velkomment, at

også denne dyregruppe er blevet gjort til genstand

for overvejelser om dyrevelfærd. Rådet er samtidig

opmærksomt på den forskningsmæssige usikkerhed,

der eksisterer om fisks evne til at registrere og opleve

smerte. Rådets holdning er imidlertid, at den tvivl,

som den videnskabelige usikkerhed efterlader, bør

komme fiskene til gode. Rådet forudsætter derfor i

denne udtalelse, at fisk biologisk set kan betragtes på

lige fod med andre hvirveldyr, og at fisk i hvert fald i

et vist omfang kan både registrere og opleve smerte.

Rådet håber med denne udtalelse generelt at øge op

mærksomheden på relevante etiske hensyn, herunder

velfærdsmæssige, i relation til fisk. Rådet har i denne

udtalelse valgt at fokusere på lystfiskeri men understre

ger, at valget af dette emne ikke kan tages som udtryk

for, at Rådet ikke mener, at der er behov for også at

drøfte andre former for brug af fisk.

Rådets overordnede holdning er, at lystfiskeri som

udgangspunkt skal betragtes som andre former for

brug af dyr. Det betyder blandt andet, at hvis man

vil acceptere at spise dyr, må man også acceptere, at

dyr i begrænset omfang kan påføres ulemper, stress

og smerte, og at de ultimativt må lade livet. Det be

tyder endvidere, at der må stilles visse betingelser

til lystfiskeriets udøvelse. Rådet lægger her vægt på

betingelser som fx, at der er tale om en bæredygtig

brug af naturens ressourcer, og at fiskeriet udøves på

den mest skånsomme måde og med henblik på, at de

fisk, der fanges, skal spises.

Rådet mener samtidig, at der i tilknytning til denne

hobby er nogle muligheder for naturoplevelser, na

turforståelse og fremme af respekt for, hvor maden

kommer fra, som der bør værnes om. Rådet mener

samlet set, at det fortsat skal være muligt at dyrke

lystfiskeri, men at der set i lyset af den nuværende viden

om fisk og normer for acceptabel behandling af dyr

er behov for at evaluere balancen mellem hensyn til

lystfiskerne og hensyn til fiskene samt for at revurdere

praksis omkring lystfiskeri.

Rådet har i denne udtalelse koncentreret drøftelserne

om følgende problemområder: fiskevelfærd, Put &

Take fiskeri, Catch & Release fiskeri, bulefiskeri og

brug af levende agn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Fiskevelfærd

Fra flere sider fremsættes anbefalinger både i relation

til aflivning af fisk og til at nedbringe forekomsten af

stress og læsioner ved fangst, samt ved håndtering og

genudsætning. Efter Det Dyreetiske Råds opfattelse er

der behov for visse lovmæssige tiltag omkring lystfiskeri,

og der er desuden behov for, at den viden og de anbe

falinger, der allerede er fremsat, udbredes til lystfiskere

generelt. Rådet bakker op om disse anbefalinger og

mener, at der her påhviler lystfiskerorganisationerne

en stor opgave med at formidle disse anbefalinger til

lystfiskerne. Blandt anbefalingerne fremhæver Rådet

især dem, der vedrører skånsomme fangstmetoder

samt genudsætning og aktiv af livning af fisk, der

skal med hjem. Med henvisning til de gældende an

befalinger mener Rådet, at aflivning bør foregå ved et

bedøvende eller dræbende slag i hovedet efterfulgt af

afblødning. Når børn fisker, mener Rådet, at det er de

medfølgende voksnes ansvar at sikre, at fiskene aflives

korrekt, eller såfremt børn fisker på egen hånd, at det

er forældrenes ansvar at sikre, at børnene kan foretage

en korrekt aflivning.

Det Dyreetiske Råd har drøftet muligheden for at af

holde kurser med aflæggelse af prøve som forudsætning

for, at man kan erhverve fisketegn. Rådet vurderer, at

den viden, man tilegner sig gennem et sådant kursus,

vil kunne bidrage væsentligt til at sikre, at lystfiskeriet

foregår så skånsomt som muligt. Et af Rådets med

lemmer mener, at det vil være rimeligt at stille krav

om et obligatorisk kursus med prøve, mens de øvrige

medlemmer er betænkelige ved dette som første skridt

og i stedet anbefaler i første omgang at gå ad frivillig

hedens vej med kurser i regi af lystfiskerforeningerne.

Disse medlemmer er dog samtidig bekymrede for, om

kampagner og frivillige kurser alene har tilstrækkelig

effekt. De anbefaler derfor videre, at erhvervelsen af

fisketegn og fiskekort i højere grad skal ledsages af

informationer om regler og anbefalinger vedrørende

lystfiskeri, samt at der på internettet etableres en form

for interaktiv barriere med relevante spørgsmål, som

den, der ønsker at erhverve et fisketegn, er nødt til at

forholde sig til, før fisketegnet kan erhverves. Hvis

ikke opgaven kan løftes ad denne vej, mener disse

medlemmer af Rådet, at obligatoriske kurser og prøver

i offentligt regi alligevel bør overvejes. Rådet mener

i forlængelse heraf også, at kravet om at erhverve et

fisketegn bør gælde for alle, der ønsker at dyrke lyst

fiskeri, og at aldersgrænserne bør evalueres.

Det Dyreetiske Råd opfordrer til, at der sættes mere

fokus på fisk, både i velfærdsforskning og i relation

til udvikling af skånsomt fiskegrej og metoder. I det

omfang at der allerede kan peges på forhold, grej og

metoder, der er mere skånsomme, mener Rådet, at

lystfiskere har en forpligtelse til at anvende disse. Rådet

mener i forlængelse heraf, at det generelt ikke bør være

tilladt at anvende kroge med modhager.

Put & Take

”Put & Take” fiskeri foregår i søer, hvor der er udsat

fisk, som lystfiskeren kan fange. De fisk, der udsættes

i søerne, kommer som oftest fra dambrug, dvs. den

industrielle produktion af spisefisk. Fiskene opdræt

tes således som produktionsdyr, men i stedet for at

blive slagtet til konsum bliver de sat ud i en sø, for at

lystfiskere kan fange dem. Søen er afgrænset i forhold

til omkringliggende vande, og der er ikke tale om

udsætninger med henblik på, at fiskene skal have

mulighed for at etablere sig som vilde bestande i et

større vandsystem.

Det Dyreetiske Råd finder det etisk problematisk at

opdrætte og udsætte fisk alene med det formål at

tilgodese en hobby, hvor udsætningen ikke indgår

som led i naturpleje, og hvor fiskene for at tilgodese

denne hobby skal gennemgå en ekstra belastning i

form af transport, udsætning og indfangning, inden

de alligevel dør. Rådet mener endvidere, at opholdet

i de nye omgivelser kan give anledning til visse vel

færdsmæssige overvejelser. Selv om Put & Take fiskeri

også kan understøtte andre forhold, som Rådet anser

for positive, er det etisk problematiske ved selve det at

opdrætte og udsætte fisk udelukkende til hobbyfangst

efter et flertal af Rådets medlemmers opfattelse så

tungtvejende, at disse medlemmer samlet set anbefaler,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

at Put & Take fiskeri ikke længere skal være tilladt.

Et af Rådets medlemmer vægter de drøftede hensyn

anderledes og bakker ikke op om denne anbefaling.

Hvis der mod flertallets anbefaling fortsat vil være

Put & Take fiskeri, er alle Rådets medlemmer enige

om, at der lovmæssigt bør fastsættes velfærdsrelevante

krav til godkendelse og drift af Put & Take søer, og at

der bør arbejdes på at udvikle visse forhold i søerne

for at tilgodese fiskene bedst muligt. Endelig lægger

Rådet vægt på behovet for at sikre en tilstrækkelig,

let tilgængelig og tydelig formidling til lystfiskerne

om, hvordan fiskene skal håndteres og aflives korrekt.

Catch & Release

”Catch & Release” betyder, at fisken fanges og gen

udsættes. Det at blive fanget er en belastning, som

udløser et stressrespons hos fisken. Der er dog stor

forskel på belastningen for den enkelte fisk, der fanges

og genudsættes, og dermed for dens overlevelse. Ved

Catch & Release fiskeri resulterer fangsten således ikke

i, at fisken aflives og tages med hjem. Efter Det Dyre

etiske Råds opfattelse er det afgørende set fra et etisk

synspunkt, hvilket formål fangsten så tjener, og om

fangsten kunne have været undgået. Rådet mener, at

der her er behov for at skelne mellem genudsætninger

af fisk, der er fanget med henblik på genudsætning, og

fisk, der utilsigtet er blevet fanget.

Det Dyreetiske Rådet finder generelt, at Catch &

Release fiskeri, hvor fangst og genfangst indgår som

det bærende element, hvad enten det er som en del

af fiskearrangementer, konkurrencer eller på en selv

stændig fisketur, er uacceptabelt. Rådet mener, at der

skal være en fornuftig grund til at fiske, og det at fange

en fisk og dermed påføre fisken en ulempe, alene for

fornøjelsens, spændingens og oplevelsens skyld, uden

planer eller ønsker om at tage den med hjem men blot

for at sætte den ud igen, er efter Rådets opfattelse ikke

en fornuftig grund. Rådet anbefaler derfor et forbud

mod Catch & Release, hvor dette alene er det bærende

element i lystfiskeriet.

Ved Catch & Release i forbindelse med fiskeri efter

andre fisk og som led i naturforvaltning mener Rådet,

at genudsætning af bifangster i et vist omfang må ac

cepteres som en uundgåelig sideeffekt. Rådet forstår

her bifangster som fx fredede eller for små fisk, der

utilsigtet fanges, selv om lystfiskeren har fisket efter

andre fisk med henblik på at tage disse med hjem. I

det omfang at valg af fiskegrej, metoder, fiskevande og

lign. kan reducere antallet af bifangster, mener Rådet,

at lystfiskere bør målrette deres fiskeri mest muligt

efter de ønskede fisk. Rådet mener i forlængelse heraf,

at der bør være forbud mod at genudsætte en fisk, der

kunne have været taget med hjem. I det omfang at der

er behov for at genudsætte fisk, bakker Det Dyreetiske

Råd op om de anbefalinger, der er fremsat fra anden

side til at gøre dette mest skånsomt.

Bule- og stimefiskeri

Bule og stimefiskeri er en form for havfiskeri, hvor

en stor flok fisk, typisk af torsk eller sild, lokaliseres

ved hjælp af ekkolod fra en båd. Der fiskes med en høj

tæthed af kroge, og når der med jævne mellemrum

rykkes i linerne med denne relativt høje koncentration

af både kroge og fisk, er der risiko for fejlkrogning af

fiskene, dvs. krogene sætter sig andre steder end i fiskenes

munde – på kroppen, i finnerne eller i gællerne. Hvis

fisken er for lille og skal genudsættes, kan fejlkrogning

være uhensigtsmæssig, da overlevelseschancerne for

ringes, hvis vitale dele af fisken er blevet beskadiget.

Valget af fiskegrej og fiskemetoder kan have betydning

for antallet af fejlkrogninger.

Det Dyreetiske Råd ser et væsentligt problem i rela

tion til fejlkrogede fisk, der undslipper, eller som skal

genudsættes, da fejlkrogningen kan betyde, at fisken

bliver påført skader i vitale dele af kroppen, og dens

overlevelseschancer derfor reduceres. Rådet finder, at

fejlkrogning af omkring halvdelen af fiskene, som en

undersøgelse peger på, er uacceptabelt højt og mener,

at antallet af fejlkrogninger skal reduceres betydeligt,

hvis det fremover skal være tilladt at udøve bulefiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Det Dyreetiske Råd mener, at ansvaret ligger hos

lystfiskerne selv for at udvikle mere skånsomt grej

og metoder, og for at de erfaringer om reduktion af

fejlkrogninger, der er på nuværende tidspunkt, tages

i anvendelse. Rådet mener, at overvejelser om udvik

lingen af grej og metoder bør omfatte alle relevante

forhold, og at lystfiskerne må være indstillet på, at en

nedbringelse af fejlkrogningerne samtidig kan betyde

et mindre effektivt bule og stimefiskeri.

Levende agn

Levende dyr bruges som lokkemad for at få fiskene til

at bide på krogen. Der anvendes typisk orme, maddiker

og små fisk. De dyrevelfærdsmæssige betragtninger i

forbindelse med brug af levende fisk som agn vanske

liggøres af usikkerheden om, i hvor høj grad fisk kan

registrere og opleve smerte. Vanskelighederne bliver

endnu større i relation til orm og maddiker, men at der

hos orme og maddiker registreres en eller anden form

for påvirkning sandsynliggøres dog af, at de vrider sig

ved montering på krogen.

Det Dyreetiske Råd mener ikke, at det er acceptabelt at

anvende levende fisk som agn. Fisken udsættes herved

for en unødvendig stresspåvirkning og formodentlig

også for en smertepåvirkning. Rådet har svært ved at

se, hvordan dette er foreneligt med dyreværnslovens

bestemmelse om at beskytte dyr bedst muligt mod

smerte og lidelse m.m. Rådet mener, at dette hensyn

til beskyttelse af dyr vejer tungere end hensynet til

lystfiskerens ønske om at anvende den mest effektive

agn. Det Dyreetiske Råd anbefaler derfor, at det gæl

dende forbud mod brug af levende hvirveldyr som

agn også skal omfatte fisk. Hvis lystfiskeren gerne vil

bruge fisk som agn, skal disse derfor først aflives efter

gældende anbefalinger.

Det Dyreetiske Råd finder på nuværende tidspunkt

ikke, at der foreligger tilstrækkelig viden om hvirvel

løse dyr som fx orm og maddiker til, at Rådet ud fra

en velfærdsmæssig betragtning kan tage stilling til

brug af disse dyr som levende agn. Rådet mener dog

grundlæggende, at man skal vise respekt for brug

af levende dyr og anbefaler derfor, at der anvendes

alternativer, hvor dette er muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Baggrund

Mennesker har fanget fisk ved hjælp af kroge i hvert

fald siden stenalderen. Lystfiskeri, forstået som en

aktivitet der ikke bare har til formål at skaffe mad på

bordet men også er drevet af fornøjelse, har formo

dentlig været dyrket i flere tusind år. Afbildninger af

lystfiskeri kendes fra Egypten fra omkring 3000 år f.Kr.,

og lystfiskeri er beskrevet i Europa fra middelalderen.

Fiskeri som en lystbetonet beskæftigelse er således

ikke et nyt fænomen. Det lystbetonede element var

formodentlig tidligere mest udbredt blandt konger,

adelige og anden overklasse.

årstidernes skiften. Her giver lystfiskeriet en mulighed

for at komme ud og opleve naturen, fx ligesom på en

vandretur. Lystfiskeriet giver samtidig også mulighed

for at indgå i en form for samspil med naturen ved at

skaffe mad på bordet fra naturens ressourcer.

Lystfiskeri giver mulighed for at indgå i en form for samspil

med naturen ved at skaffe mad på bordet fra naturens

ressourcer. Der kan være en stor tilfredsstillelse forbundet

med selv at fange den fisk, man spiser, måske ledsaget af

fortællinger om, hvor og hvordan fisken er fanget.

foto : kim holm boesen

Lystfiskeri er en udbredt hobby, som omkring en femtedel

af den danske befolkning har prøvet.

foto: kaare manniche ebert

Der kan således være en stor tilfredsstillelse forbundet

med selv at fange den fisk, man spiser, måske ledsaget

af fortællinger om, hvor og hvordan fisken er fanget.

For nogle kan der også være en glæde ved konkur

rencemulighederne om at fange de største, fleste eller

mest sjældne fisk eller anvende særligt krævende fiske

metoder. Og som ved andre hobbyer kan lystfiskeriet

være et frirum i fred for andre mennesker, hvis man

dyrker det alene, eller, hvis man dyrker det sammen

med andre, være en del af et socialt fællesskab. Ende

lig giver lystfiskeriet også en mulighed for at fremme

viden om og forståelsen for, hvor maden kommer fra,

og hvilken betydning naturpleje og balancer i natur og

miljø har for at bevare fx fiskebestande – elementer der

især kan være af betydning i forhold til børn og unge.

I en undersøgelse foretaget for Ministeriet for Fødeva

rer, Landbrug og Fiskeri i 2010 anslås det, at omkring

en femtedel af den danske befolkning i et eller andet

omfang har prøvet eller regelmæssigt dyrker lystfiskeri.

I dag er lystfiskeri en udbredt hobby, også i Danmark,

og det kan der være f lere grunde til. I en tid hvor

mange mennesker bor i byer og arbejder indendørs,

kan man let føle sig afskåret fra naturen, vind og vejr og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

den samme opmærksomhed. Tværtimod er det en

udbredt antagelse, at fisk ikke oplever smerte eller

på anden måde er generet af menneskers aktiviteter,

bortset fra de forhold der påvirker fiskenes mulighed

for overlevelse og reproduktion. Opmærksomheden

i relation til fisk har derfor også primært været rettet

mod at sikre bestandenes sundhed og overlevelse, dvs.

mod sygdomme og kvaliteten af vandmiljøet. Dette er

imidlertid ved at ændre sig. Der er i de senere år kom

met mere fokus på fiskevelfærd både forskningsmæssigt

og lovgivningsmæssigt. Det sidste er formodentlig en

følge af den store udvikling i dambrug, der på mange

måder kan sammenlignes med anden dyreproduk

tion og dermed har skærpet behovet for at fastsætte

lovmæssige rammer. Forskningen omkring fisks vel

færd er især rettet mod fisks evne til at registrere og

opleve smerte og at have en form for bevidsthed. På

nuværende tidspunkt deler forskningen sig i to lejre:

dem, der mener, at fisk ganske vist har de strukturer i

kroppen, der skal til for at kunne reagere på en smer

tepåvirkning, men ikke har de hjernestrukturer, der

skal til for at opleve smerten; og dem, der mener, at

fisk har tilstrækkelige strukturer i hjernen til i et eller

andet omfang at opleve, at noget gør ondt.

Der er formodentlig flere grunde til, at fisk ikke har

været inkluderet i den generelle udvikling på dyrevel

færdsområdet. Fisk ser meget anderledes ud, end de

dyr mennesker almindeligvis bekymrer sig om, og de

lever under vand, hvor de er sværere at iagttage. Det

kan derfor være sværere at forestille sig, hvordan det

er at være en fisk sammenlignet med, hvordan det er

at være fx en ko. Fisk har heller ikke pels, brune øjne

eller andre træk, der appellerer til menneskers omsorg.

Tværtimod er de kolde og slimede og betragtes af

nogle som ulækre. Desuden udtrykker de sig ikke med

kropssprog, mimik eller med lyde på en måde, som

mennesker umiddelbart kan forholde sig til, og som

derfor kan give anledning til bekymring. Mange kan

derfor have svært ved at forestille sig, at fisk skulle have

væsentlige lighedspunkter med fx pattedyr, herunder

en evne til at opleve smerte. Det har da også været en

udbredt antagelse, at det ikke gør ondt på fisk, når de

fx bider på krogen. Denne antagelse bliver udfordret

i disse år, hvor dyrevelfærdsforskningen for alvor er

begyndt at interessere sig for fisk.

Lystfiskeri giver mulighed for at fremme viden om, hvor

maden kommer fra, samt betydningen af naturpleje og

balancer i natur og miljø – elementer der især kan have

betydning i forhold til børn og unge.

foto: kim holm boesen

I undersøgelsen anføres spænding, afstresning og na

turoplevelserne som de hyppigste grunde til at dyrke

denne hobby. Ud over danske lystfiskere tiltrækker de

danske fiskevande også en del turister, især fra Tyskland.

Mens der i de seneste årtier har været stor fokus på

dyrevelfærd generelt og i særdeleshed i forbindelse med

landbrugsproduktionen, har der kun været begrænset

opmærksomhed på velfærd i forbindelse med fisk. Selv

om fisk tilhører gruppen af hvirveldyr, og dermed i

anatomisk og fysiologisk opbygning overordnet set

ligner de dyrearter, som mennesker almindeligvis

bekymrer sig om, har fisk ikke været genstand for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Formål

Det Dyreetiske Råd har med interesse fulgt udvik

lingen i synet på fisk og den tilhørende forskning og

fastsættelse af regler. Rådet hilser velkomment, at

også denne dyregruppe er blevet gjort til genstand

for overvejelser om dyrevelfærd. Rådet er samtidig

opmærksomt på den forskningsmæssige usikkerhed,

der eksisterer om fisks evne til at registrere og opleve

smerte. Rådets holdning er imidlertid, at den tvivl,

som den videnskabelige usikkerhed efterlader, bør

komme fiskene til gode. Rådet forudsætter derfor i

denne udtalelse, at fisk biologisk set kan betragtes på

lige fod med andre hvirveldyr, og at fisk i hvert fald i

et vist omfang kan både registrere og opleve smerte.

Hvis forskningen på et senere tidspunkt peger mere

tydeligt i en anden retning, er det muligt, at Rådet på

visse områder vil nå frem til andre konklusioner end

dem, der bliver fremsat på det indeværende grundlag

i denne udtalelse.

Rådet håber med sin udtalelse generelt at øge op

mærksomheden på relevante etiske hensyn, herunder

velfærdsmæssige, i relation til fisk. Rådet har i denne

udtalelse valgt at fokusere på lystfiskeri. Rådet er

opmærksomt på, at også betegnelsen ”sportsfiskeri”

anvendes om tilsvarende aktiviteter. Rådet har dog

valgt alene at bruge betegnelsen ”lystfiskeri”, som Rådet

forstår som privatpersoners hobbyfiskeri med stang og

snøre. Rådet understreger, at valget af lystfiskeri som

emne ikke kan tages som udtryk for, at Rådet ikke

mener, at der er behov for også at drøfte andre former

for brug af fisk, fx fritidsfiskeri, undervandsfiskeri,

dambrug og erhvervsfiskeri.

Eksisterende lovgivning og

andre rammer

Der er en del love og bekendtgørelser, der har betydning

for udøvelsen af lystfiskeri i Danmark. Området er

dækket af regler, der hører under henholdsvis Føde

vareministeriet (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri) og Miljøministeriet samt har baggrund i

EUdirektiver. Herunder skitseres blot den del af lov

givningen, der har relevans i forhold til Det Dyreetiske

Råds drøftelser.

Danmark

Fødevareministeriet

■■

Dyreværnsloven (LBK nr. 1343 af 04/12/2007)

Dyreværnsloven gælder for alle dyr, også fisk. Loven

stiller i § 1 krav om, at dyr skal behandles forsvarligt

og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,

varigt men og væsentlig ulempe. Dette krav omfatter

både dyr, der holdes af mennesker og vildtlevende dyr,

som mennesker kommer i kontakt med, fx ved lystfi

skeri. Lovens stiller endvidere i § 2 krav om, at den, der

holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt,

herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med an

erkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Dette

krav gælder også fisk, der opdrættes med henblik på

udsætning. Loven stiller endvidere i § 13 krav om, at

den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives

så hurtigt og smertefrit som muligt. Der er ikke der

udover fastsat nærmere regler om aflivningsmetoder

til brug ved aflivning af fisk. Endelig fremgår det af

§ 32, at § 4 i en tidligere dyreværnslov stadig gælder

(lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983). Denne

bestemmelse fastslår, at det er forbudt at transportere

levende fisk ved hjælp af stænger, vidjer (tynde bøjelige

grene), kroge eller snore, anbragt gennem gællerne,

kæberne eller lignende; at det er forbudt ved vejning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

af levende fisk at stikke vægtredskabets krog gennem

nogen del af dyret; og at det er forbudt at bruge andre

levende hvirveldyr end fisk som agn. Bestemmelsen

blev indsat i dyreværnsloven i 1950, men forarbejderne

beskriver ikke præcis, hvad baggrunden for bestem

melsen var. Af de generelle bemærkninger til loven

fremgår det, at de forskellige forbud i lovforslaget er

tænkt som forbud mod forhold, der skønnes at stride

mod alment anerkendte grundsynspunkter for god

og fornuftig behandling af dyr.

■■

Lov om fiskeri og fiskeopdræt (LBK 978 af

26/09/2008)

Loven kaldes i daglig tale fiskeriloven og har som formål

at sikre et bæredygtigt grundlag for erhvervsmæssigt

fiskeri og dertil knyttede erhverv samt at sikre mu

ligheden for rekreativt fiskeri gennem en forvaltning,

der sikrer beskyttelse og ophjælpning af levende res

sourcer i vand. Loven definerer i § 26 lystfiskeri som

fiskeri med stang, pilk (fiskeredskab med fastmonteret

krog) eller lignende lette håndredskaber, og fastsæt

ter, at en enhver kan drive lystfiskeri, når reglerne

om lystfiskertegn er overholdt. Ifølge lovens § 54 skal

den, der udøver lystfiskeri, have gyldigt lystfiskertegn

(fisketegn), med undtagelse af personer under 18 år

samt folkepensionister. Der kræves heller ikke lystfi

skertegn ved fiskeri i vande, der ejes af enkeltpersoner,

det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke

har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en

sådan beskaffenhed, at fisk ikke passerer det. Også

en grundejer og dennes husstand er undtaget, når

fiskeriet udøves i ferskvand, og fiskevandet støder op

til grunden, ligesom en grundejer og dennes husstand

er undtaget, når fiskeriet finder sted i saltvand under

ophold på den strandbred, der er omfattet af grunden.

Midlerne fra lystfiskertegnene anvendes til fiskepleje,

herunder til udsætning af fiskeyngel og sættefisk samt

foranstaltninger, som fx vandløbsrestaurering, og

forskning, der i øvrigt har betydning for reproduktion,

vækst m.v. af fiskebestandene, samt administration

og information om fiskeplejen og om lystfisker og

fritidsfiskertegnsordningerne. Fiskeplejeordningen

er selvfinansieret via indtægterne fra lystfisker og

fritidsfiskertegnene, og indtægterne udgjorde i 2011

Midlerne fra lystfiskertegnene anvendes blandt andet til

fiskepleje. Her lægges ørredæg i en klækkebakke med henblik

på opdræt af fiskeyngel til udsætning.

foto: kim holm boesen

omkring henholdsvis 26 og 10 millioner kroner. Mi

nisteren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udarbejder

for en periode af ét eller flere år en plan for fiskeplejen

og anvendelse af indtægterne fra lystfisker og fritids

fiskertegnet. Ministeren skal bestræbe sig på, at den

samlede fiskeplejeindsats tilgodeser alle vandområder

og et bredt udsnit af fiskearter. Ifølge § 63 er udsæt

ning eller omplantning af fisk samt æg og yngel heraf

ikke tilladt, medmindre den foretages i overensstem

melse med en plan, der er udarbejdet eller godkendt

af ministeren, der foreligger særlig tilladelse, eller der

er afsagt kendelse herom af en landvæsensret. Mini

steren kan desuden fastsætte regler om udsætning og

opfiskning af fisk, yngel og æg til udsætning. I praksis

betyder dette blandt andet, at opdræt og udsætninger

af laks og ørred er baseret på vildfisk, fortrinsvis fra

de relevante lokalområder.

Ifølge § 7 nedsættes Udvalget for Rekreativt Fiskeri,

Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje, der rådgiver ministeren

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om fastsættelse

af regler, der gælder for rekreativt fiskeri og fersk

vandsfiskeri samt om fiskepleje. Ministeren fastsætter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

samtidig, jf. § 10, regler vedrørende fiskeri i interna

tionale beskyttelsesområder for at undgå forringelse

af naturtyper og levesteder for arterne, hvis fiskeriet

vil have betydelige konsekvenser for målsætningerne

i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 (Habitat

direktivet).

Derudover giver fiskeriloven ministeren for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri hjemmel til at fastsætte regler om

fredning af bestande og vandområder, mindstemål på

fisk, totalt tilladte fangstmængder, maksimale fiske

tider, udformning m.v. af tilladte fiskeredskaber m.v.

Ministeren skal ved fastsættelse af regler om udøvelse

af lyst og fritidsfiskeri lægge vægt på, at lyst og fri

tidsfiskeriet udøves på en måde, så der tages hensyn

til beskyttelse af bestandene og planer for fiskeplejen.

Endelig må lystfiskere ifølge loven ikke videresælge

deres fangst.

■■

lignende, herunder oterfiskeri; elektricitet, eksplode

rende, giftige eller bedøvende stoffer samt fiskeri ved

tørlægning, stangning eller hugning ved kunstigt lys

samt hel eller delvis spærring med lys eller elektricitet

for fiskenes frie gang; stangeredskaber og lystre af

enhver art (gaffelformede redskaber med savtakkede

tænder) – herunder ålekam – spyd og pile, der er

forsynet med kroge eller kroglignende anordninger

beregnet til at fastholde den spiddede fisk (fangstkrog

til landing af fisk fanget med et andet redskab er ikke

omfattet af forbuddet), samt skrabepilk (redskab med

kroge, der trækkes hen over bunden med henblik på

at kroge fisken et vilkårligt sted) og skydevåben, samt

jagen (pulsning) af fisk i redskaber, og fiskeri med

huggeredskaber (rykfiskeri).

■■

Bekendtgørelser om særlige lokale regler

❍■

Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt og

ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand

(BEK 1199 af 11/12/2008)

❍■

Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om lyst

fiskeri, herunder regler om lystfiskertegn samt brug

af redskaber og fangstmetoder i hhv. salt og fersk

vand. Bekendtgørelsen fastsætter regler om priser

for lystfiskertegn, gyldighedsperiode samt hvad der

kvalificerer som gyldigt lystfiskertegn. Ved lystfiskeri

i saltvand er der forbud mod at fiske med huggered

skaber (rykfiskeri, hvor der ikke er monteret agn på

krogen, men denne rykkes gennem vandet for at kroge

fisken et vilkårligt sted), ligesom blusning og stang

ning af ål (hvor man fra en båd om natten stanger ål,

når de viser sig i lygtens skær) heller ikke er tilladt.

Lystfiskeri med liner, der slæbes efter båd drevet ved

motorkraft (trolling og dørgefiskeri), er ikke tilladt

inden for en afstand af 100 meter fra lavvandslinjen

samt i Tempelkrogen i Isefjorden. Lystfiskeri fra båd

drevet ved motorkraft eller fra kyst, hvor redskabets

line spiles ud til siden med skovle, paravaner eller

lignende, herunder oter, (redskaber der holder en line

spændt ud fra båden, hvorfra liner med kroge med agn

nedsænkes i vandet), er heller ikke tilladt. I ferskvand

er følgende fangstmetoder og redskaber ikke tilladt:

Trawl og andre fiskeredskaber spilet med skovle eller

Bekendtgørelse nr. 230 af 9. marts 2012 om

særlige fiskeriregler for Skjern Å vandsystem

Bekendtgørelse nr. 231 af 9. marts 2012 om

særlige fiskeriregler for Storå vandsystem

Bekendtgørelse nr. 232 af 9. marts 2012 om

særlige fiskeriregler og fredningsbælter i

Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Tre bekendtgørelser fastsætter en række særlige lokale

regler for henholdsvis Skjern Å vandsystem, Storå

vandsystem, Vadehavet og visse sydjyske vandløb.

Fokus for bekendtgørelserne er især lakse og ørred

bestanden. I bekendtgørelserne fastsættes blandt andet

tilladte fiskeperioder og fangstmetoder. Nogle steder er

laks fredet hele året, mens laks og ørred andre steder

kun er fredet i visse perioder. Her skal fangede laks

og ørred derfor straks genudsættes i frit vand, så vidt

muligt i levende tilstand (dvs. hvis fiskene dør, skal

de også sættes tilbage i vandet). NaturErhverstyrelsen

kan dog efter ansøgning og efter rådgivning fra DTU

Aqua give tilladelse til begrænset laksefiskeri. Kravene

til fangstredskaber omfatter blandt andet krav til brug

af agn og kroge. I de områder, som bekendtgørelserne

dækker, er det som udgangspunkt ikke tilladt at bruge

kroge med modhager. Kroge med modhager må dog

anvendes, hvis bestemte krav til agn og krogstørrelse

er opfyldt. Disse regler gælder ikke i de søer, som er

en del af vandsystemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

der bliver fanget i ferskvand i fredningstiden eller

ikke opfylder det fastsatte mindstemål, skal straks

efter fangsten genudsættes i frit vand, så vidt muligt

i levende tilstand.

Miljøministeriet

■■

Lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af

24/09/2009)

Loven kaldes i daglig tale ”naturbeskyttelsesloven”.

Formålet med loven er at sikre en generel beskyttelse

af naturen, og dette gøres gennem en række bestem

melser, der sigter efter at forbedre, genoprette eller

tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde

dyr m.v. Lovens § 31 regulerer udsætning af dyr i

Danmark, og reglen fastslår, at dyr, der ikke findes

naturligt vildtlevende i Danmark, ikke må udsættes i

naturen uden miljøministerens tilladelse.

Nogle steder er det som udgangspunkt kun tilladt at bruge

kroge uden modhager. Det Dyreetiske Råd mener, at dette

bør gælde lystfiskeri generelt, da de modhageløse kroge er

mindre skadevoldende.

foto: sport dres

EU-lovgivning og anden

international regulering

Danmark er forpligtet til at overholde EU’s Habitat

direktiv (EUdirektiv 92/43/EØF). Direktivets formål

er at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter

af dyr og planter. Direktivet er en del af grundlaget

for de såkaldte Natura 2000områder, hvis formål

bl.a. er at opfylde en overordnet målsætning om at

stoppe forringelser af biodiversiteten. Danmark har

endvidere tiltrådt Konventionen om beskyttelse af

Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder

af 19. september 1979. Formålet med konventionen er

blandt andet at bevare truede dyr og deres levesteder,

og Danmark er dermed forpligtet til at arbejde for

dette. I forlængelse af Konventionen er der udarbejdet

en europæisk strategi til håndtering af problemer med

invasive dyrearter.

■■

Bekendtgørelser om mindstemål og frednings

tider

❍■

Bekendtgørelse nr. 788 af 25. juni 2010 om

mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand

Bekendtgørelse nr. 895 af 6. november 1992

om fredningstider for fisk og krebsdyr i

saltvand

Bekendtgørelse nr. 430 af 11. maj 2011 om

mindstemål og fredningstider for fisk og

krebs i ferskvand

Tre bekendtgørelser fastsætter mindstemål og fred

ningstider for en række fisk, herunder ved lystfiskeri.

Fisk, der fanges i saltvand i fredningstiden eller ikke

opfylder de fastsatte mindstemål, må ikke hverken

beholdes om bord, omlades, landes, opbevares, trans

porteres, sælges eller udbydes til salg, men skal straks

genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand. Fisk,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Europarådet

I regi af Europarådet er der vedtaget regler om fisk

på dambrug (Rekommandation om dambrugsfisk,

TAP 05/12/2005). Kravene i dette regelsæt anses for

at være dækket med de gældende danske regler og er

derfor ikke omsat i særskilt dansk lovgivning. (De

danske regler for dambrug og anden akvakultur, der

også omfatter opdræt til Put & Take fiskeri (hvor fisk

opdrættes og udsættes i søer, så lystfiskere kan fange

dem), er dog primært rettet mod hensyn til sundhed

og miljø). I relation til overvejelser om lystfiskeri er

det værd at bemærke, at det i Europarådsrekomman

dationen anføres, at ved aflivning i nødsituationer

skal af livningsmetoden medføre øjeblikkelig død,

eller hurtigt medføre at fisken bliver bedøvet, indtil

døden indtræder, eller medføre døden efter at fisken

er bedøvet. Det anføres videre, at overskæring af gæller

eller gællelåg uden forudgående bedøvelse ikke skal

være tilladt.

Erhvervelse af fisketegn

I Tyskland er regler om lystfiskeri placeret hos delsta

terne, der har forskellige regelsæt. I alle delstater på nær

en skal man erhverve et fisketegn for at kunne fiske. I

de fleste delstater kræver dette, at man gennemgår et

kursus på omkring 30 timer og består en prøve. Kur

serne omhandler blandt andet lovgivning, fiskebiologi,

håndtering af fisk (fx hurtig aflivning) samt fiskeudstyr

og teknikker. Fisketegnets gyldighed varierer fra delstat

til delstat, ligesom aldersbegrænsningen for hvornår

man kan tage det. I de fleste delstater er det muligt

at erhverve et fisketegn for børn og unge, og nogle

steder er der krav om, at børn og unge kun må fiske

sammen med en voksen, der har et fisketegn. Fælles

for alle delstater er, at fisketegn fra andre delstater

godkendes, og at turister har mulighed for at erhverve

et midlertidigt fisketegn uden at deltage i et kursus.

Put & Take

Andre lande

Herunder gives blot nogle eksempler på andre landes

lovgivning i relation til lystfiskeri, der kan være rele

vante i forhold til Det Dyreetiske Råds drøftelser. Der er

således ikke tale om en udtømmende oversigt, hverken

i forhold til emner eller i forhold til de nævnte lande.

Generelle forhold

I Tyskland er det jf. dyreværnsloven forbudt at påføre

dyr smerte, lidelse eller skade uden ”fornuftig grund”.

Det afgøres af retten i konkrete sager, hvad der kan

betragtes som fornuftig grund – også i relation til

lystfiskeri. I en del tilfælde er det blevet udlagt som en

overtrædelse af dyreværnsloven, hvis en fisk er blevet

genudsat, som i henhold til øvrige regler om fiskeri

kunne have været taget med hjem. Ifølge den Schweizi

ske dyreværnslov er det direkte forbudt at genudsætte

fisk, hvis de kan tages med hjem. I Tyskland og Norge

er brug af levende fisk som agn forbudt.

I Norge er der udarbejdet retningslinjer, også med fokus

på fiskevelfærd, for godkendelse og drift af Put & Take

søer. Disse retningslinjer supplerer øvrige lovmæssige

krav til akvakulturanlæg og uddyber forhold, der er

relevante i relation til Put & Take fiskeri. Kravene

for dyrevelfærd omfatter bestandstæthed, bundfor

hold for bundlevende arter, fodring, krav om brug af

enkeltkroge, forbud mod genudsætning og krav om

aflivning hurtigst muligt ved slag i hovedet efterfulgt

af afblødning. Den ansvarlige for Put & Take søen skal

sikre, at de besøgende lystfiskere får den nødvendige

information.

Catch & Release

I Canada og flere stater i USA er der regler om, at det

kun er Catch & Release fiskeri (hvor den fangede fisk

genudsættes), der er tilladt i de lokale vandsystemer.

Nogle steder må man dog tage et begrænset antal af

visse fisk med hjem (såkaldte baglimits). Formålet

er at beskytte bestemte arter og samtidig opretholde

muligheden for at udøve lystfiskeri. Dette gælder fx alt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

fiskeri efter stillehavslaks ved den amerikanske vestkyst

samt fiskeri efter visse ørredarter i Nordamerika. I

Irland er enkelte laksebestande også underlagt Catch

& Release fiskeri. Visse steder i Canada og USA er der

desuden krav om brug af modhageløse kroge.

I Norge er der ikke regler om Catch & Release fiskeri,

men der er en fortolkning af dyreværnsloven. Her

har den norske Vitenskabskomiteen for mattryghet i

en rapport fra 2010 konkluderet, at Catch & Release

kan være belastende for fiskene, og der anbefales en

række tiltag til at reducere belastningen. Mattilsynet

har efterfølgende vurderet, at Catch & Release ikke er

i strid med dyreværnsloven, såfremt der stilles krav til

fiskeredskaber, fiskemetoder og håndtering af fiskene.

Fiskeri og Kystdepartementet er på den baggrund nået

frem til, at der ikke skal indføres forbud mod Catch

& Release, men at der bør udarbejdes retningslinjer

(disse er dog endnu ikke udarbejdet).

Andre relevante reguleringer,

udredninger og anbefalinger

På begæring af EU Kommissionen afgav the European

Food Safety Authority, EFSA, i 2004 en videnskabelig

rapport om velfærdsaspekter ved metoder til bedøvelse

og af livning af dyr. Rapporten omfatter også fisk

(Scientific Report of the Scientific Panel for Animal

Health and Welfare on a request from the Commis

sion related to welfare aspects of animal stunning

and killing methods, 15. June 2004). I forlængelse

af rapporten fremsatte EFSA en række anbefalinger

vedrørende slagtning og aflivning af de dyrearter, der

primært holdes i kommercielt øjemed, herunder også

fisk (Opinion of the Scientific Panel on Animal Health

and Welfare on a request from the Commission related

to welfare aspects of the main systems of stunning and

killing the main commercial species of animals, 15.

June 2004). Anbefalingen i relation til fisk er, at i alle

tilfælde bør det være et krav, at bedøvelse eller aflivning

er iværksat før afblødning eller anden forarbejdning af

fisken påbegyndes, fx udtagning af indvolde, afslimning

og lignende. EFSA har siden udviklet artsspecifikke

anbefalinger og har fx i relation til aflivning af laks

anført, at afblødning uden forudgående bedøvelse er

inhuman og ikke bør anvendes (Species specific welfare

aspects of the main systems of stunning and killing

of farmed atlantic salmon, Scientific Opinion of the

Panel on Animal Health and Welfare, 20. March 2009).

I 2009 afgav EFSA en rapport med fokus på velfærd

hos fisk (General approach to fish welfare and to the

concept of sentience in fish, Scientific Opinion of the

Panel on Animal Health and Welfare, 29. January 2009).

Formålet med rapporten var at få et overblik over den

relevante forskningsmæssige status og udvikling. I

rapporten anføres, at velfærdsbegrebet er ens for alle

produktionsdyr, også fisk, men at fiskevelfærd ikke er

undersøgt i samme grad som velfærd hos pattedyr og

fugle. Det påpeges, at nogle af de samme parametre,

fx akut stressrespons, kan påvises hos og være rele

vante for fisk, men at der mangler klart definerede og

validerede metoder til evaluering af fisks velfærd. Det

nævnes videre, at de relevante parametre desuden kan

variere mellem fiskearter, ligesom fisk har udviklet

andre sanseorganer end pattedyr for at tilpasse sig

livet i vand. Det konkluderes, at forskningen under

støtter antagelsen om, at i hvert fald nogle fiskearter

kan opleve smerte og angst, og at der er visse tegn på,

at fisk også kan være følende væsener (sentient), selv

om det samtidig påpeges, at viden om og forståelsen

af, hvordan dette viser sig hos fisk, er begrænset.

Det norske Rådet for Dyreetikk har i 1998 afgivet en

udtalelse om ”Sportsfiske – fang og slipp” (Catch &

Release). Rådet for Dyreetikks vurdering er, at denne

type lystfiskeri er ren sport eller underholdning, hvor

oplevelsen er det centrale. Rådet for Dyreetikk mener

ikke, at Catch & Release fiskeri fremmer forståelsen

for en bæredygtig naturforvaltning. Rådet for Dyre

etikk er tværtimod bekymret for, at konceptet snarere

tilslører nødvendigheden af at respektere naturens

egne grænser. Rådet for Dyreetikk anfører, at det må

anses for en overtrædelse af den norske dyreværnslov,

hvis man fisker alene for at genudsætte alle fisk, man

måtte fange, da det er at plage dyr unødigt. Rådet for

Dyreetikk konkluderer, at det ikke er acceptabelt at

påføre fisk smerte og stress uden andet formål end

at tilfredsstille menneskers behov for spænding og

oplevelse. Rådet for Dyreetikk konkluderer videre, at

hvis fiskebestanden er for lille til at kunne tåle fiskeriet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

er alternativet efter Rådet for Dyreetikks opfattelse, at

ophøre med dette.

Rådet for Dyreetikk har desuden i 2005 afgivet en

udtalelse om ”Jakt, fangst og fiske på dyr i hegn/steng,

og utsetting av opdrettete dyr i naturen for jakt/fiske”.

Udtalelsen omhandler bl.a. Put & Take fiskeri. Rådet

for Dyreetikk vurderer, at den samlede belastning ved

opdræt, fangst og aflivning ved Put & Take fiskeri kan

være mindre end for fisk i dambrug og erhvervsfiskeri,

forudsat at der stilles krav til opdræt og hold af fiskene,

anvendes velegnet fiskeudstyr, og at fisken bedøves el

ler aflives umiddelbart af en kyndig person. Et flertal

af Rådet for Dyreetikks medlemmer konkluderer på

den baggrund, at Put & Take kan være forsvarligt. De

øvrige medlemmer tager principielt afstand fra Put &

Take og mener, at denne brug af dyr er uacceptabel.

I FAO’s (The Food and Agriculture Organization of the

United Nations) technical guidelines for responsible

fisheries: recreational fisheries no. 13 fra 2012 under

streges betydningen for fiskene af lysterfiskeres adfærd

og valg af udstyr. Det anbefales bl.a. at vælge udstyr,

der passer til den fiskeart og størrelse, der fiskes efter,

så indfangningen bliver så skånsom muligt, skader

ved håndteringen minimeres, og fejlkrogninger så vidt

muligt undgås. Hvis fisken skal med hjem, anbefales

det at aflive den øjeblikkeligt med en passende metode

som fx et slag i hovedet efterfulgt af afblødning. Hvis

fisken skal genudsættes, fremsættes en række anbefa

linger med henblik på at sikre, at fisken lider mindst

mulig overlast, herunder at holde fisken under vand

mens størrelsen vurderes, og der tages billeder, og at

undgå længere tids eksponering til luft, fx ved at holde

fisken under vand, mens krogen fjernes, og i øvrigt at

genudsætte fisken hurtigst muligt.

The European Inland Fisheries Advisory Commis

sion har i 2008 udarbejdet en Code of practice for

recreational fisheries, der er et supplement til FAO’s

anbefalinger. Udover at fremsætte tilsvarende anbefa

linger, i nogle tilfælde med en større detaljeringsgrad,

anføres også, at lysfiskere bør fremme brug af alter

nativer til levende agnsfisk af hensyn til fiskevelfærd,

samt at der bør udvikles og udbredes metoder, der

giver den mindst mulige påvirkning af fiskene, hvis

disse skal evalueres, fx vejes, og genudsættes. Endelig

gives en række konkrete anvisninger på, hvordan

genudsætning gøres mest skånsomt. Det anbefales, at

man i lystfiskerkredse fremmer kendskabet til disse

retningslinjer og opmuntrer til ansvarligt lystfiskeri

gennem bl.a. målrettet information til lystfiskere, po

litikere og andre interessenter. Der opfordres videre til,

at kendskabet til love og regler udbredes og formidles

på lægmandsniveau.

Danmarks Tekniske Universitet, DTU Aqua, har i

2011 udarbejdet en rapport om fiskeri i vandløb med

bestande af laks. Hensigten med rapporten er at få et

grundlag for at vurdere mulighederne for at fastsætte

et sæt ens regler for laksefiskeri i alle landets lakseåer.

I rapporten gennemgås bl.a. fangstmetoder, herunder

samspillet mellem valg af kroge, agn og fisketeknik

i forhold til hvordan fisken kroges, samt forhold af

betydning for overlevelsen ved genudsætning. I rap

porten skitseres forskellige muligheder for at gavne

laksebestandene, fx kun at bruge naturlig agn eller

agn med duftstoffer på cirkelkroge (Cformede kroge)

Cirkelkrog (C-formet) th. og J-formet krog tv., begge med

modhager. Krogens størrelse og udformning har betydning

for, hvilke skader fisken påføres ved fangsten.

foto: sport dres

uden modhager, ikke at anvende rogn og rejer som agn,

kun at fiske med en krog på linen og kun at anvende

modhageløse kroge. I relation til selve genudsætningen

anbefales bl.a., at linen klippes tæt ved krogen, hvis

krogen ikke kan fjernes på en skånsom måde, at fisken

ikke løftes fri af vandet, og at man undgår lang tid med

at hale fisken ind (fighttid). I rapporten understreges

vigtigheden af, at lystfiskere nemt kan orientere sig om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

de gældende regler, fx gennem foldere på fiskekorts

slagssteder, opslag ved Ppladser ved fiskevandene og

på internettet, og at disse informationer skal være

tilgængelige på flere sprog. DTU Aqua gennemgår des

uden på hjemmesiden Fiskepleje.dk en række forhold

af betydning for fiskenes overlevelse ved genudsætning.

Her nævnes også de såkaldte 10 bud for håndtering af

fiskene, så de ikke stresses og skades unødigt, og deres

overlevelseschancer dermed øges.

De 10 bud vedrørende genudsætning af fisk

1. Fight fisken så hurtigt som muligt, da den herved stres-

ses mindst muligt. Af samme årsag bør man ikke anvende

for spinkel en line, da det øger fightens længde.

2. Brug kun fangstnet hvis det er absolut nød-

vendigt – og i givet fald et knudeløst.

3. Sørg for at hænderne er våde eller benyt våde

bomuldshandsker, når fisken håndteres.

4. Løsn krogen med en krogløser og helst

uden at løfte fisken op over vandet.

5. Brug kroge uden modhager. Modhagen kan klemmes ned

mod krogskaftet med en tang. Brug ikke rustfrie kroge da fi-

sken har sværere ved at afstøde dem end kroge, som kan ruste.

6. Er fisken kroget i svælget eller gællerne, og bløder den kraftigt

fra krogsåret, bør den aflives, da chancen for, at den kan over-

leve genudsætning, er mikroskopisk. Bløder den ikke, klippes

linen tæt ved krogen. Ved fiskeri med orm skal man være sær-

lig opmærksom, da fiskene ofte bliver kroget dybere og har en

lavere overlevelse, end fisk fanget med andre former for agn.

7. Undgå at presse på fiskens bug da det

kan skade dens indre organer.

8. Løft ikke fisken ud af vandet. Et billede af fisken kan eventuelt

tages, mens fisken er helt i overfladen, eller den kan løftes op

et kort øjeblik, mens billedet tages. Løft den ikke op i halen.

9. I frostvejr bør man være specielt påpasselig med, at fisken

ikke løftes ud af vandet, da den kan få skader på øjnene.

10. Laks og havørred bør ikke genudsættes, hvis vand-

temperaturen er over 18° C. Der er nemlig en me-

get lille sandsynlighed for, at de kan overleve.

Hvis en fisk skal overleve at blive fanget og genudsat, er det

vigtigt, at den belastes mindst muligt. Den bør ikke løftes

ud af vandet, og hvis der anvendes et fangstnet, bør dette

være knudeløst.

foto: kim holm boesen

herunder at ved genudsætning er det bedst at fjerne

krogen uden at tage fisken op af vandet, og at fisken

skal aflives, hvis den skal med hjem.

Der er i Danmark etableret en række foreninger med

fokus på forskellige interesser inden for lystfiskeri, fx

i relation til fangstmetoder eller med henblik på at

lette adgangen til fiskefaciliteter. I regi af disse orga

nisationer er der også taget initiativer til formidling

og drøftelse af regler, retningslinjer og opdateret viden

om fiskevelfærd, både på hjemmesider, i medlemsblade

og ved diverse arrangementer. Hvor erhvervelsen af et

fisketegn giver tilladelse til at fiske, hvor fiskeriet er frit,

dvs. i salte vande og visse offentligt ejede ferske vande,

kan det være nødvendigt tillige at erhverve et fiskekort

gennem en lokalforening eller interesseforening, hvis

man gerne vil have adgang til særlige faciliteter, fx visse

søer, åer, private ferske vande eller fiskebåde.

Udover de af myndighederne fastsatte regler kan disse

lokale fiskeforeninger have fastsat deres eget kodeks for

fiskeri i området, fx om brug af modhageløse kroge,

højere mindstemål end loven foreskriver eller særlige

typer agn. Disse kodeks gælder for alle, der fisker i

foreningens vande. Hvis man ikke overholder det

lokale kodeks, kan man idømmes karantæne, dvs. at

Kilde: Fiskepleje.dk

NaturErhvervstyrelsen har på deres hjemmeside en

folder om lyst og fritidsfiskeri fra 2009. Folderen

skitserer bl.a. reglerne på området og anfører en række

råd til ansvarlig færden i naturen og udøvelse af fiskeri,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

man i en periode ikke kan købe fiskekort til området,

og hvis man er medlem af foreningen, kan man i sidste

ende blive ekskluderet.

turlige bestande, at bestandene kan blive selvbærende,

og behovet for udsætning af fiskeyngel dermed kan

reduceres eller helt forsvinde.

Der er mange forskellige former for lystfiskeri, både i

relation til hvor der fiskes, hvilke fangstmetoder der

anvendes og hvilke fisk, der fanges. Der findes desuden

mange forskellige typer redskaber til lystfiskeri, og

der knytter sig forskellige egenskaber til de mange

variationer, der findes over hver enkelt enhed. Her

skitseres blot de grundlæggende principper i redskaber

til lystfiskeri med stang og snøre.

Fiskestangen

bruges

af lystfiskeren til at kaste, sænke og styre snøren på og

i vandet. Ved hjælp af snøren kan lystfiskeren nå over

både væsentlige afstande (op til omkring 100 m) og

dybder. For enden af snøren kan der være sat forskelligt

grej. Der kan fx være et

flåd,

der evt. holder krogen på

en udvalgt dybde, og som synliggør for lystfiskeren, hvis

en fisk bider på. Der kan også være

lodder,

der hjælper

til at trække snøren ned på de ønskede dybder. Fisken

fanges ved hjælp af

kroge,

der monteres for enden af

snøren, evt. i et såkaldt forfang. Der findes mange

forskellige typer af kroge. De kan have forskellige

størrelser og krumninger (C eller Jformede), antal

Lystfiskeri i Danmark

Der findes ingen sikre opgørelser over, hvor mange

lystfiskere der er i Danmark. I 2011 blev der indløst ca.

157.000 12 måneders fisketegn til lystfiskere. Antallet af

indløste 12 måneders fisketegn til lystfiskere har ligget

nogenlunde stabilt mellem 150.000160.000 de sidste

10 år. Et fisketegn kan gælde for et år, en uge eller en

dag. Det er dog jf. de omtalte regler ikke alle personer,

der skal indløse fisketegn, og der skal ikke indløses

fisketegn ved fiskeri i Put & Take søer. Desuden er

det måske ikke alle, der indløser fisketegn, selv om de

skulle. Tallet kan derfor ikke umiddelbart tolkes som

et udtryk for, hvor mange lystfiskere der er i Danmark.

Der stilles ingen krav til viden om fx fiskearter, regler

om fredning og mindstemål, eller skånsomme fangst,

genudsætnings eller aflivningsmetoder, til personer,

der indløser fisketegn. Fødevareministeriets under

søgelse fra 2010 af adfærd, motiver og præferencer

blandt danske lystfiskere viser, at der er stor forskel

på aktivitetsniveauet blandt lystfiskere. Undersøgelsen

peger også på, at kun en mindre andel af lystfiskerne er

kvinder (ca. 18 % af lystfiskerne), og at de kvindelige

lystfiskeres aktivitetsniveau er lavere end mændenes

(ca. 12 % af fisketurene).

Indtægterne fra lystfiskertegnet går som tidligere nævnt

bl.a. til fiskepleje, hvor Fødevareministeriet og nogle

af fiskeriets organisationer samarbejder omkring ud

sætning af fiskeyngel, udsætningsplaner, restaurering

af vandløb samt forsknings, rådgivningsmæssige og

administrative opgaver. Det er frivillige fra de lokale

fiskeorganisationer, der i praksis står for udsætningen

af fiskeyngel, der især er koncentreret om ørred og laks.

Der udsættes kun det antal fisk, det pågældende vandløb

forventes at kunne give tiltrækkelige livsbetingelser til.

Samtidig arbejdes der med restaurering af vandløbene,

så de i højere grad tilgodeser fiskebestandene. Målet

er på længere sigt at skabe så gode forhold for de na

Der findes mange forskellige typer kroge. Ud over C- eller

J-form, og evt. modhager (som på disse kroge), kan der være

forskel i størrelse og i antallet af krogspidser.

foto: kim holm boesen

af krogspidser (13 krogspidser samlet i en krog), og

krogene kan være med eller uden modhager. Nogle

kroge er selektive, dvs. det er kun en bestemt type

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

fjer, dyrehår og tråd), eller af orme og andre smådyr

(af plastic eller silikone). Det kan også være organisk

materiale som fx majs, strimler af fisk eller kogte rejer.

Endelig kan der anvendes levende agn som fx orm,

maddiker eller små fisk (typisk skaller).

Når fisken har bidt på krogen, trækkes snøren ind,

og fisken kan så hales direkte op af vandet, eller lyst

fiskeren eller en hjælper kan samle fisken op med et

net eller en stor krog, der hægtes i fiskens underkæbe

eller i visse tilfælde i fiskens gællelåg. Fangstkrogen,

en såkaldt gaf, anvendes kun, hvis fisken ikke skal

genudsættes. Når fisken er halet ind og eventuelt er

kommet op af vandet, kan lystfiskeren vælge at fjerne

krogen og udsætte fisken igen. Hvis fisken har den rette

størrelse, og øvrige regler tillader det, kan lystfiskeren

også vælge at beholde fisken. Hvis lystfiskeren ønsker

at beholde fisken, kan han eller hun vælge at aflive

fisken med det samme. Dyreværnsloven stiller som

nævnt ganske vist generelt krav om, at dyr skal aflives

så hurtigt og smertefrit om muligt, men der er ikke

et direkte lovmæssigt krav om, at lystfiskere aktivt

skal aflive fisken.

Lystfiskeriet foregår i alle slags vande, og det er for

skellige fisk, der kan fanges på de forskellige steder.

Ved

kystfiskeri

fiskes der fra kyster, havne og moler.

Nogle kroge er selektive, dvs. det er kun en bestemt type fisk,

der bliver fanget på dem – det gælder ”kroge” af silkesnor

til fangst af hornfisk, hvor trådene sætter sig fast mellem

hornfiskens tænder i dens særlige næblignende kæber (se

foto af hornfisk s. 28).

foto: sport dres

fisk, der bliver fanget på dem – det gælder ”kroge” af

silkesnor til at fange hornfisk. Krogenes udformning

har bl.a. betydning for, hvilke fisk der bider på dem,

hvor i munden fisken typisk bliver fanget af krogen,

hvor nem krogen er at fjerne igen og dermed også for,

i hvor høj grad fisken får skader af krogningen eller

fjernelsen af krogen, hvilket er af betydning, hvis fi

sken skal genudsættes. For at lokke fiskene til at bide

på krogen kan der anvendes forskellige former for

lokkemad.

Det kan fx være attrapper af fisk (af metal,

plastic, silikone eller træ), af insekter (bundet af fx

Der anvendes forskellige former for lokkemad for at lokke fiskene til at bide på krogen. Det kan fx være attrapper af fisk (A:

plastic (øv.), metal (midt.), træ (ned.)), af insekter (B: forskellige ”fluer”), eller af orme og andre smådyr (C: forskellige

”gummidyr”: blæksprutte (øv.), orm (midt.), lille fisk (ned.)).

foto: kim holm boesen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Af hængig af stedet og valget af redskaber kan der

fx fiskes efter havørred, hornfisk, fladfisk og torsk.

Ved

søfiskeri

fiskes der i moser og søer. Afhængig af

stedet og valg af redskaber kan der her fx fiskes efter

gedde, sandart, aborre, karpe, brasen og skalle. En

del af fiskene genudsættes, fordi de traditionelt ikke

er spisefisk eller af hensyn til bæredygtighed. Nogle

steder er der etableret fiskesøer, hvor der udsættes

opdrættede fisk med henblik på, at lystfiskere kan

fange dem, de såkaldte ”Put & Take”søer. I disse

søer fanges der typisk regnbueørreder. Ved

åfiskeri

fiskes der i åer og vandløb. Her fiskes der typisk efter

ørred, laks, stalling og aborre.

Havfiskeri

foregår på

havet, typisk som såkaldt ”dørge eller trollingfiskeri”

eller som ”pirkefiskeri”. Ved dørge og trollingfiskeri

trækkes agnen gennem vandet af en båd med jævn

hastighed, hvor større havområder kan afsøges. Her

fiskes der typisk efter havørred og laks. Pirkefiskeri

foregår typisk fra en båd eller kutter, der sejles ud til

fiskepladserne (pirke er fiskeattrapper af metal – hvis

der anvendes naturlig agn kaldes det medefiskeri).

Afhængig af sted, redskaber og årstid fiskes her typisk

efter torsk, sild, fladfisk, sej og makrel. ”Bulefiskeri”

er pirkefiskeri på stimer, fx af torsk.

I Danmark er kystfiskeri efter havørred og hornfisk mest

udbredt, efterfulgt af fiskeri efter udsatte ørreder i Put

& Take søer. Hvor mændene især opsøger havfiskeriet,

er Put & Take søerne kvindernes foretrukne fiskevand.

Flere fiskearter er som nævnt i lovgivningsafsnittet

omfattet af fredningsbestemmelser for at sikre beva

relse af bestandene, og der må således kun fiskes efter

dem i bestemte perioder. Et andet tiltag til beskyttelse

af fiskebestandene er, at man kun må tage fisk over

en vis størrelse med hjem. Fredede fisk eller fisk, der

ikke opfylder kravet til mindstemålet, kan dog stadig

fanges utilsigtet, hvis der fiskes efter andre typer fisk i

samme vand. Hvis man fanger en fredet eller for lille

fisk, skal fisken genudsættes. Genudsætning af fisk kan

også ske som led i forvaltning af fiskebestande eller

i forbindelse med konkurrencer (Catch & Release).

Der kan ikke med sikkerhed siges noget generelt om,

hvor mange fisk, der fanges og tages med hjem i for

hold til, hvor mange der fanges og genudsættes. Der

findes dog opgørelser af fangede og genudsatte laks i

de vestjyske vandløb, der er omfattet af en national

forvaltningsplan for laks, og hvor der er fangstkvoter.

Opgørelserne viser imidlertid store forskelle mellem

de enkelte vandløb og mellem størrelseskategorier af

fisk. Opgørelserne viser også, at kvoterne, især for de

mindre fisk, ikke nødvendigvis er opbrugt.

Problemområder ved lystfiskeri

Det Dyreetiske Råd har indledningsvis drøftet selve

det at dyrke lystfiskeri som hobby. Rådets overordnede

holdning er, at lystfiskeri som udgangspunkt skal be

tragtes som andre former for brug af dyr. Det betyder

blandt andet, at hvis man vil acceptere at spise dyr, må

man også acceptere, at dyr i begrænset omfang kan

påføres ulemper, stress og smerte, og at de ultimativt

må lade livet. Det betyder endvidere, at der må stilles

visse betingelser til lystfiskeriets udøvelse. Rådet lægger

her vægt på betingelser som fx, at der er tale om en

bæredygtig brug af naturens ressourcer, og at fiskeriet

udøves på den mest skånsomme måde og med henblik

på, at de fisk, der fanges, skal spises.

Rådet mener samtidig, at der i tilknytning til denne

hobby er nogle muligheder for naturoplevelser, na

turforståelse og fremme af respekt for, hvor maden

kommer fra, som der bør værnes om. Rådet finder dog

også, at der skal udvises respekt for fisk og fiskevelfærd

i relation til lystfiskeri. Rådet mener således samlet

set, at det fortsat skal være muligt at dyrke lystfiskeri,

men at der set i lyset af den nuværende viden om fisk

og normer for acceptabel behandling af dyr er behov

for at evaluere balancen mellem hensyn til lystfiskerne

og hensyn til fiskene samt for at revurdere praksis

omkring lystfiskeri.

Det Dyreetiske Råd har under afdækningen af emnet

lystfiskeri identificeret flere problemområder, som

Rådet ønsker at drøfte nærmere i denne udtalelse. Det

gælder betragtningerne om fiskevelfærd, Put & Take

fiskeri, Catch & Release fiskeri, bulefiskeri og brug af

levende agn.

Rådet påpeger, at der endvidere knytter sig nogle af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

ledte problemstillinger til lystfiskeriet. Det gælder fx

hensigtsmæssigt fiskeri i forhold til fiskenes alder og

gydeperioder. Det gælder endvidere afklippede kroge

og snører, der efterlades i naturen til potentiel skade

for andre dyr, fx fugle. Der kan også være en risiko for

miljøforurening ved brug af plastic og silikoneattrap

per som lokkemad, da disse kan indeholde ftalater og

andre miljøfremmede stoffer, og for faunaforurening

ved brug af levende agn af arter, der ikke er del af

den danske fauna. Endelig kan der være en risiko for

spredning af sygdomme ved brug af rogn og agnsfisk.

Rådet har dog valgt i indeværende udtalelse ikke at gå

nærmere ind i disse afledte problemstillinger, ligesom

Rådet heller ikke inddrager samfundsøkonomiske

betragtninger, fx i forhold til lystfiskerturisme.

Fiskevelfærd

Sammenlignet med andre dyr, som mennesker bruger

til fødevareproduktion, til forsøg eller som hobbydyr,

har der været meget lidt fokus på dyrevelfærd hos fisk.

Fokus i relation til fisk er typisk rettet mod overlevelse,

tilvækst og reproduktion. Mens interessen for velfærd

hos de andre dyrearter gennem de seneste årtier har

udviklet sig fra dette fokus til også at omhandle adfærd

og muligheder for ikke bare at beskytte dyrene mod

dårlig velfærd men også at skabe muligheder for god

velfærd, er det først i de senere år, at disse overvejelser

for alvor er fremsat i forhold til fisk. Overvejelserne er

i forsknings og lovgivningssammenhæng især fremsat

i relation til hold og opdræt af fisk i dambrug og akva

rier og brug af fisk til forskning, men også menneskers

brug af de vildtlevende fisk gennem erhvervsfiskeri og

lystfiskeri har givet anledning til bekymringer.

Forskningen i smerte og velfærd hos fisk er således

relativt ny, og der er derfor mange ubesvarede spørgs

mål. Det er fx uafklaret, hvordan man overhovedet

kan undersøge smerte og velfærd hos fisk og dernæst,

hvordan man kan tolke resultaterne fra sådanne un

dersøgelser. Samtidig er der en vis skepsis blandt både

forskere, lystfiskere og lægfolk rettet mod forestillingen

om, at fisk måske skal betragtes med samme grad af

bekymring for deres velfærd som pattedyr og fugle.

En del af denne skepsis kan skyldes uvidenhed om de

forhold vedrørende fisk, der på nuværende tidspunkt

er afdækket. En del kan også hvile på erfaringer med

lystfiskeri, hvor fiskene svømmer væk fra krogen og

dermed øger belastningen fra krogspidsen, og på

undersøgelser der viser, at den samme fisk kan bide

på igen kort efter, at den er blevet fanget og genudsat

– forhold, der umiddelbart kan tolkes som, at fisken

ikke mærker krogen, og derfor heller ikke lærer af

sine erfaringer. At det nuværende vidensgrundlag

anses for mangelfuldt kan også skabe tvivl – en tvivl

der kan mane til forsigtighed og skønnes at skulle

tilgodese de eksisterende forestillinger om, hvordan

fisk er. Endelig kan en vis usikkerhed være båret af

det meget forståelige forhold, at det kan være svært at

ændre sin opfattelse af noget, hvis det betyder, at man

samtidig skal acceptere, at andre levende væsener er

blevet påført smerte og ubehag, som let kunne have

været begrænset eller helt undgået.

Som nævnt tilhører fisk imidlertid gruppen af hvirvel

dyr, og fisk har dermed grundlæggende en anatomisk

opbygning og fysiologiske funktioner, der svarer til

andre hvirveldyr, fx mennesker og andre pattedyr.

Samtidig har fisk naturligvis også anatomiske struk

turer og fysiologiske funktioner, der er forskellige fra

de landlevende dyr, fordi de er tilpasset et liv under

vand. Endelig er fisk en gruppe af dyrearter, der er

meget forskellige, ligesom både mus og elefanter er

pattedyr, og der ses variationer mellem arter i forhold

til både nervesystem og adfærdsreaktioner. Fra pat

tedyr ved man fx, at rovdyr og byttedyr kan opføre

sig ganske forskelligt ved en – formodentlig – smer

tefuld påvirkning, fordi forskellige reaktioner er mest

hensigtsmæssige for de pågældende dyrs overlevelse.

Den viden man har om én fiskeart, kan derfor ikke

umiddelbart generaliseres til andre fiskearter.

Evnen til at opleve smerte er et centralt spørgsmål

i overvejelserne om hensyn til dyrs velfærd. Hvis

dyrene ikke oplever fx, at noget gør ondt, eller på

anden måde er ubehageligt, er der måske i mindre

grad grund til bekymring. Smerte defineres af the

International Association for the Study of Pain som

en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er

forbundet med vævsskader (se faktaboks s. 23 for den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

fulde engelske definition). Smerteforskningen hos fisk

har været intensiv de seneste 10 år, men er på grund

af de skitserede komplekse forhold endnu ikke nået til

endegyldige konklusioner om smerteopfattelsen hos

fisk. I det følgende skitseres derfor blot de principielle

hovedtræk i den eksisterende litteratur.

Definition af smerte

”An unpleasant sensory and emotional experience associated

with actual or potential tissue damage, or described in terms

of such damage.”

Kilde: International Association for the Study of Pain, www.iasp-pain.org

eller de relevante strukturer i fiskehjernen kan være

placeret andre steder, end det kendes fra mennesker

og andre pattedyr – variationer, der også ses hos fugle.

Disse forskere mener derfor, at det er muligt, at fisk i

et eller andet omfang kan opleve smerte, selv om det

måske ikke er en smerteoplevelse på samme måde,

som kendes fra mennesker.

Bekymringen om, hvorvidt fisk kan opleve smerte, har

bidraget til at sætte fokus på aflivning af fisk. Det er

umiddelbart op til lystfiskeren selv at bestemme, om

han eller hun aktivt vil aflive fisken eller vil undlade

dette. Under alle omstændigheder dør fisken alligevel

af iltmangel et stykke tid efter, at den er kommet op af

vandet. Der er blandt lystfiskere, der vælger at aflive

fisken, forskellige opfattelser af, hvad der anses som

en tilstrækkelig god metode til dette – fra at knække

nakken, så fisken lammes men ikke umiddelbart dør,

til overskæring af gæller eller hals, eller afskæring af

hovedet, så fisken afblødes, til slag i hovedet, så fisken

bedøves, før kniven anvendes til afblødning. Der er

også forskellige opfattelser af, hvilke fiskearter, der

har krav på en aktiv aflivning, hvor nogle fx afliver

ørreder og torsk, men ikke sild.

Ifølge EFSAs ”Scientific Report” fra 2004, der har dannet

grundlag for den tidligere omtalte ”Opinion”rapport

fra EFSA, kan fisk (afhængig af art, temperatur og

andre forhold) være i live temmelig lang tid efter, at

de er kommet på land (timer), og det kan også tage

noget tid, inden fisken dør ved afblødning (minutter).

I perioden indtil fisken dør, udløses et fysiologisk og

adfærdsmæssigt stressrespons. EFSA rapporten nævner

tillige, at der for ål er påvist aktivitet i hjernen i op til

30 min. efter, at hovedet er skåret af. På den baggrund

anbefales det i ”Opinion”rapporten, at fisk bedøves

før aflivning eller anden opskæring. Dette svarer til

den fremgangsmåde, der anvendes ved slagtning af

produktionsdyrene i den øvrige fødevareproduk

tion. Som det fremgår af afsnittet om ”Eksisterende

lovgivning og andre rammer” anbefales det fra flere

sider, at fisk aflives med det samme, hvis de skal med

hjem, og flere specificerer, at fisken bør aflives ved et

bedøvende eller dræbende slag i hovedet efterfulgt af

afblødning. I afsnittene om ”Eksisterende lovgivning

og andre rammer” og ”Catch & Release” (herunder)

Nerveceller i huden har forskellige funktioner, fx

at registrere varme, kulde, tryk og smerte. Fisk har

nerveceller i huden, der kan registrere smertepåvirk

ninger, og der sendes signaler til hjernen om, at der

er en sådan smertepåvirkning. Fisk kan tillige ændre

adfærd som følge af en smertepåvirkning, og en smer

tepåvirkning kan aktivere kroppens stressreaktioner

og egne smertedæmpende funktioner. Dette svarer til,

hvad der kan observeres hos pattedyr, herunder men

nesker, der udsættes for en smertepåvirkning. Men alt

dette kan imidlertid godt finde sted, uden at fisk eller

andre dyr oplever, at der er en smertepåvirkning (de

fysiologiske stressreaktioner på en smertepåvirkning

ses fx også ved operation under fuld bedøvelse). Et af

de afgørende forhold for om og hvordan, fisken kan

opleve smertepåvirkningen, er derfor, om dens hjerne

har den kapacitet, der skal til for at kunne skabe en

slags ”av”erkendelse, der er andet og mere end krop

pens automatiske reaktion. Og her deler forskerne sig

i to lejre. Den ene gruppe påpeger, at visse typer af

nerveceller er sparsomme i huden på fisk, at fiskehjerner

er anderledes opbygget end fx menneskers, og at de

strukturer i hjernen, som har med smerteoplevelse at

gøre hos pattedyr, ikke kan genfindes hos fisk. Med

de få nerveceller i huden hos fisk anser disse forskere

det for tvivlsomt, at der vil være andet end en kort

varig smertepåvirkning af fisken, og uden de kendte

hjernestrukturer mener disse forskere ikke, at fisk kan

opleve smerten. Den anden gruppe anerkender den

anderledes opbygning af nerveceller og hjerne men

påpeger, at hos i hvert fald nogle fiskearter kan de

tilsvarende funktioner varetages af andre stukturer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

redegøres desuden for viden og anbefalinger i relation

til at nedbringe forekomsten af stress og læsioner ved

fangst, håndtering og genudsætning, og dermed også

øge fiskenes overlevelse.

Det Dyreetiske Råds overvejelser og

anbefalinger

Som nævnt indledningsvis er Det Dyreetiske Råd

opmærksomt på den videnskabelige usikkerhed, der

er om fisks smerteopfattelse – en usikkerhed der

også omfatter viden om fisks velfærd generelt. Rådet

vælger at lade tvivlen komme fiskene til gode af flere

grunde. For det første understøtter den eksisterende

viden om fisk, at fisk ligesom andre hvirveldyr i et

eller andet omfang påvirkes sansemæssigt af deres

omgivelser, herunder for fiskenes vedkommende af

lystfiskeri. Spørgsmålet er blot, hvordan de påvirkes

og i hvilket omfang. Hertil kommer en overvejelse

om konsekvenserne af at lade tvivlen komme fisk til

gode set i forhold til ikke at gøre det. Hvis man i lyset

af ovenstående træffer foranstaltninger til at beskytte

fisk bedst muligt, men fisk skulle vise sig

ikke

at opleve

smerte eller reduceret velfærd som følge af lystfiskeri, har

man i værste fald påført mennesker nogle unødvendige

og generende tiltag og begrænsninger. Omvendt, hvis

man

ikke

træffer sådanne foranstaltninger, og fisk reelt

oplever smerte og reduceret velfærd, har man påført fisk

lidelser, der relativt nemt kunne have været undgået.

Da forholdsvis enkle tiltag ved lystfiskeri kan gøre en

stor forskel for fisk, såfremt de lider overlast under de

nuværende forhold, mener Rådet således, at man har

en forpligtelse til iværksætte disse.

Efter Det Dyreetiske Råds opfattelse er der behov for

visse lovmæssige tiltag omkring lystfiskeri, og der er

desuden behov for, at den viden og de anbefalinger, der

allerede er, udbredes til lystfiskere generelt. Det Dyre

etiske Råd konstaterer, at der på nuværende tidspunkt

allerede er fremsat en række anbefalinger fra anden

side (jf. afsnittet om ”Eksisterende lovgivning og andre

rammer” og litteraturen i bilag 2), som har til hensigt

at fremme hensyn til fisk ved lystfiskeri. Rådet bakker

op om disse anbefalinger, og Rådet har også noteret

sig, at disse er videreformidlet i lystfiskerkredse. Rådet

har imidlertid indtryk af, at disse anbefalinger langt

fra har vundet udbredelse blandt lystfiskere generelt.

Dette gælder både i forhold til skånsomme fiskeme

toder og valg af grej, i forhold til bedste håndtering

ved genudsætning og i forhold til aflivning. Rådet

mener, at der her påhviler lystfiskerorganisationerne

en stor opgave med at formidle disse anbefalinger til

lystfiskerne – en opgave som lystfiskerorganisationerne

må tage på sig. Rådet mener her ikke, at det er tilstræk

keligt at beskrive disse anbefalinger i medlemsblade

og lignende, da denne form for kommunikation har

en begrænset målgruppe, og dette indtil videre ikke

har haft den ønskede gennemslagskraft. Rådet peger

i stedet på, at der er behov for deciderede kampagner

rettet mod lystfiskere. Rådet mener videre, at oplys

ningskampagner og informationsmateriale bør støttes

gennem indtægterne fra fisketegnene.

Rådet har bemærket, at der også blandt lystfiskere er

personer, der forholder sig kritisk til forskellige forhold

omkring lystfiskeriet. Efter Rådets opfattelse er der dog

overordnet set behov for et opgør med traditioner og

utidssvarende opfattelser af det ansvar, der påhviler

personer, der vælger lystfiskeri som hobby. Rådet

mener, at lystfiskere må tage ansvaret på sig, når de

vil udøve lystfiskeri som hobby og opsøge opdateret

viden om bedste praksis, både i forhold til at fange fisk,

at genudsætte dem og at aflive dem. Rådet hæfter sig

blandt andet ved, at trods de mange anbefalinger om

at aflive en fisk, straks den er fanget (hvis den skal

med hjem), så er dette langt fra en udbredt praksis.

Rådet er opmærksomt på, at fisk i forbindelse med fx

erhvervsfiskeri heller ikke sikres en øjeblikkelig afliv

ning i tilknytning til fangsten. Rådet mener imidlertid

ikke, at lystfiskeres manglende aflivning af de fangede

fisk kan forsvares med henvisning til en situation, der

er underlagt andre betingelser. Lystfiskeren håndterer

alligevel hver enkelt fisk individuelt, og det er ikke

forbundet med væsentlige omkostninger, hverken

praktisk eller økonomisk at sikre, at fisken aflives med

det samme. Med henvisning til dyreværnslovens be

stemmelser om at dyr skal beskyttes bedst muligt mod

smerte og lidelse, og at den, der vil aflive et dyr, skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Det anbefales fra mange sider at aflive en fisk, straks den

er fanget, hvis den skal med hjem, men dette er langt fra

en udbredt praksis. Det Dyreetiske Råd mener, at aflivning

bør foregå ved et bedøvende eller dræbende slag i hovedet

efterfulgt af afblødning.

foto: kim holm boesen

sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som

muligt, mener Rådet således ikke, at det kan forsvares

at undlade aktiv aflivning af fisken. Med henvisning til

de gældende anbefalinger mener Rådet, at aflivning bør

foregå ved et bedøvende eller dræbende slag i hovedet

efterfulgt af afblødning. Når børn fisker, mener Rådet,

at det er de medfølgende voksnes ansvar at sikre, at

fiskene aflives korrekt, eller såfremt børn fisker på egen

hånd, at det er forældrenes ansvar at sikre, at børnene

kan foretage en korrekt aflivning.

Det Dyreetisk Råd mener således, at der er behov for at

øge vidensniveauet blandt lystfiskere og deres kendskab

til gældende regler og anbefalinger. Og Rådet mener

videre, at der er behov for at konfrontere lystfiskere

med det ansvar, de påtager sig ved at dyrke lystfiskeri.

Rådet har derfor også drøftet muligheden for at afholde

kurser med af læggelse af prøve som forudsætning

for, at man kan erhverve fisketegn (som man har i

Tyskland), svarende til hvad der gælder i relation til

erhvervelse af jagttegn.

Rådet vurderer, at den viden, man tilegner sig gen

nem et sådant kursus, vil kunne bidrage væsentligt

til at sikre, at lystfiskeriet foregår så skånsomt som

muligt. Et af Rådets medlemmer mener derfor, at det

vil være rimeligt også at stille krav i Danmark om et

obligatorisk kursus med prøve. De øvrige medlemmer

af Rådet mener imidlertid, at denne viden også kan

erhverves på anden vis, og at to forhold umiddelbart

taler mod obligatoriske kurser i offentligt regi. Et af

de væsentlige mål med kurser i relation til jagttegn

er at fremme sikkerheden, da der her er tale om brug

af våben, der kan være farlige for andre dyr, end dem

der jages, og for mennesker. Dette hensyn gælder ikke

i samme omfang i relation til lystfiskeri, og situatio

nen kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med

erhvervelse af jagttegn. Samtidig er disse medlemmer

af Rådet betænkelige ved som første skridt at indføre

et krav, der i praksis kan gøre lystfiskeri – med de

positive aspekter der er knyttet hertil – sværere til

gængeligt, og som vil være administrativt tungt. Disse

medlemmer af Rådet anbefaler derfor i stedet i første

omgang at gå ad frivillighedens vej. Disse medlem

mer anbefaler således, at der iværksættes kurser med

frivillig deltagelse i regi af lystfiskerforeningerne, hvor

der sættes fokus på både skånsomme fangstmetoder,

genudsætning og aflivning. Sådanne kurser vil efter

disse medlemmers mening give mulighed både for at

opdatere erfarne lystfiskere i forhold til ny viden og

for at gøre det lettere for nye lystfiskere at komme i

gang på en ordentlig måde.

De af Rådets medlemmer, der i første omgang anbe

faler en frivillig tilgang, er dog samtidig bekymrede

for, om kampagner og frivillige kurser alene har til

strækkelig effekt. Disse medlemmer af Rådet anbefaler

derfor videre, at erhvervelsen af fisketegn og fiskekort

i højere grad skal ledsages af informationer om regler

og anbefalinger vedrørende lystfiskeri, både på in

ternettet og gennem brochurer. Det betyder, at den

information, der på nuværende tidspunkt formidles,

bør fremhæves, og at informationen udbygges blandt

andet med materiale om skånsom fangst og genud

sætning samt om aflivning af fisk. Ved erhvervelse af

fisketegn på internettet anbefaler disse medlemmer

af Rådet, at der etableres en form for interaktiv bar

riere med relevante spørgsmål, som den, der ønsker at

erhverve et fisketegn er nødt til at forholde sig til, før

fisketegnet kan erhverves. Hvis ikke opgaven med at

øge vidensniveauet og kendskabet til gældende regler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

og anbefalinger kan løftes ad denne vej, mener disse

medlemmer af Rådet, at obligatoriske kurser og prøver

i offentligt regi alligevel bør overvejes.

Rådet mener i forlængelse af overvejelserne omkring

kurser og andre veje til at løfte vidensniveauet også, at

kravet om at erhverve et fisketegn bør gælde for alle,

der ønsker at dyrke lystfiskeri, og Rådet mener tillige,

at aldersgrænserne bør evalueres.

Endelig har Det Dyreetiske Råd drøftet det forhold, at

der mangler viden om fisk, både i forhold til at vurdere

deres velfærd, i forhold til hvordan de holdes, og i

forhold til skånsomme fangstmetoder og håndtering.

Rådet opfordrer til, at der sættes mere fokus på fisk,

både i velfærdsforskning og i relation til udvikling af

skånsomt fiskegrej og metoder. Rådet har noteret, at

flere lystfiskerorganisationer også efterlyser en sådan

udvikling, og Rådet mener, at midlerne fra fisketeg

nene også bør anvendes til sådanne projekter. I det

omfang at der kan peges på forhold, grej og metoder,

der er mere skånsomme, mener Rådet, at lystfiskere

har en forpligtelse til at anvende disse. Rådet mener i

forlængelse heraf, at det generelt ikke bør være tilladt

at anvende kroge med modhager. Fiskeri med kroge

uden modhager er som udgangspunkt mindre skade

voldende, hvilket er af betydning både for de fisk, der

eventuelt skal genudsættes, og for de fisk der ”hopper

af” krogen og slipper væk. Rådet er opmærksomt på,

at der ved fiskeri med kroge uden modhager kan være

flere fisk, der ”hopper af” krogen og måske er blevet

påført mindre læsioner, men tillægger dette mindre

vægt end risikoen for de større læsioner, som fiskene

påføres ved brug af kroge med modhager.

dog også være baseret alene på produktion af fisk til Put

& Take, ligesom der ved Put & Take søerne kan være

etableret eget opdræt. Fiskene opdrættes i bassiner eller

kanaler, til de har den ønskede størrelse, og der kan

leveres en blanding af fisk i forskellige størrelser. Da

store fisk kan være eftertragtede i Put & Take søerne,

kan nogle af fiskene opdrættes i længere tid end ved

almindeligt dambrug for at opnå en øget tilvækst. Det

tager fx 67 år at producere en regnbueørred på 10 kg.

Når fiskene har nået den ønskede størrelse, transporteres

de i tanke til søerne og udsættes. I nogle søer udsættes

der fisk hver dag, mens der i andre udsættes fisk fx en

gang om ugen. Ved nogle søer er der et opbevarings

bassin, som fiskene leveres til fx en gang om ugen, og

hvorfra der løbende udsættes fisk efterfølgende.

Der findes flere hundrede Put & Take søer i Danmark.

Omkring 200 af disse er organiseret i foreningen ”Dan

ske Ørredsøer”. Foreningens medlemmer er forpligtet

til at leve op til foreningens standarder fx i forhold til

faciliteter som toiletter og rensepladser. Foreningen har

endvidere nogle retningslinjer for adfærd i forbindelse

med udøvelse af fiskeriet, fx at fisken skal aflives straks

efter, at den er kommet på land, og om hvad der anses

for en rimelig mængde fisk at fange. Retningslinjerne

kan formidles ved skiltning ved søerne, eller via ansatte

ved de søer, der er bemandet.

I den tidligere omtalte undersøgelse foretaget for Mini

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010 anslås

det, at omkring en fjerdedel af lystfiskerne tilhører

gruppen, der ”hyggefisker med venner og familie”.

Blandt disse lystfiskere foretrækker ca. en tredjedel

at fiske i Put & Take søer. Denne gruppe er samtidig

kendetegnet ved en overvægt af kvinder og yngre

lystfiskere sammenlignet med andre lystfiskertyper.

Put & Take

”Put & Take” fiskeri foregår i søer, hvor der er udsat

fisk, som lystfiskeren kan fange, typisk ørreder. Søerne

kan være meget forskelligartede, fra store natursøer

til mindre kunstigt anlagte søer. De fisk, der udsættes

i søerne, kommer som oftest fra dambrug, dvs. den

industrielle produktion af spisefisk. Dambruget kan

Det Dyreetiske Råds overvejelser og

anbefalinger

Det Dyreetiske Råd mener, at Put & Take fiskeri rejser

nogle etiske og mulige dyrevelfærdsmæssige problemer.

Fiskene opdrættes som produktionsdyr, men i stedet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

for at blive slagtet til konsum bliver fiskene sat ud i en

sø, for at lystfiskere kan fange dem. Søen er afgrænset

(naturligt eller fx med gitter) i forhold til omkringlig

gende vande, og der er ikke tale om udsætninger med

henblik på, at fiskene skal have mulighed for at etablere

sig som vilde bestande i et større vandsystem.

Grundlæggende finder Rådet det etisk problematisk

at opdrætte og udsætte fisk alene med det formål at

tilgodese en hobby, hvor udsætningen ikke indgår som

led i naturpleje, og hvor fiskene for at tilgodese denne

hobby skal gennemgå en ekstra belastning (sammen

lignet med opdræt til konsum) i form af transport,

udsætning og indfangning, inden de alligevel dør. I

relation til dyrevelfærd mener Rådet, at opholdet efter

udsætningen i søen kan give overvejelser i forhold til,

hvordan fisken tilpasser sig de nye omgivelser, om

disse omgivelser tilgodeser fiskens behov, og om og

hvordan dynamikken i gruppen af fisk i søen ændres

ved hver udsætning.

Over for dette står en række andre betragtninger.

Det gælder en overvejelse om, at det af hensyn til at

bevare den vilde bestand af fisk måske er bedre, at en

del af lystfiskeriet foregår som Put & Take. En anden

overvejelse er, at Put & Take fiskeri, med let adgang

og faciliteter, gør lystfiskeri mere tilgængeligt for dem,

der måske ikke ellers ville tage på fisketur fx langs ky

sten eller i en båd. Da der typisk er flere lystfiskere til

stede, vil der tillige være en mulighed for instruktion

og vejledning, som ikke altid forekommer, hvis man

fisker på egen hånd. Put & Take fiskeri understøtter

på den måde hensyn til at fremme de mindre erfarne

lystfiskeres adgang til naturen og forståelse af, hvor

maden kommer fra, og det kan være et afsæt for ud

vikling af anden form for lystfiskeri.

Rådet mener, at de velfærdsmæssige forhold for fiskene

på nuværende tidspunkt er så dårligt belyst, at over

vejelserne i et vist omfang er af principiel karakter.

Men selv om Rådet anerkender, at de fisk, der fanges

ved Put & Take fiskeri, trods alt tages med hjem, er

det etisk problematiske ved selve det at opdrætte og

udsætte fisk udelukkende til hobbyfangst efter et flertal

Rådets medlemmers opfattelse så tungtvejende, at disse

medlemmer samlet set anbefaler, at Put & Take fiskeri

ikke længere skal være tilladt. Et af Rådets medlemmer

vægter de drøftede hensyn anderledes og bakker ikke

op om denne anbefaling.

Hvis der mod flertallets anbefaling fortsat vil være

Put & Take fiskeri, er alle Rådets medlemmer enige

om, at der lovmæssigt bør fastsættes velfærdsrelevante

krav til godkendelse og drift af Put & Take søer, lige

som det er tilfældet i Norge. Rådet anbefaler, at der i

forbindelse med sådanne krav arbejdes på at udvikle

visse forhold for at tilgodese fiskene bedst muligt.

Rådet tænker her blandt andet på at sikre velegnede

levesteder for fiskene i søerne, fx såfremt der ikke er

tale om naturlige søer, at der stilles krav om at skabe

en tilstrækkelig kompleksitet i søerne ved hjælp af

sten, rør og andet. Rådet lægger også vægt på behovet

for at sikre en tilstrækkelig formidling til lystfiskerne

om, hvordan fiskene skal håndteres og aflives korrekt.

Da Put & Take søerne tiltrækker de mindre erfarne

lystfiskere, er det særligt påtrængende med krav om

let tilgængelig og tydelig information og illustration,

både ved skiltning og i form af brochurer.

Catch & Release

”Catch & Release” betyder, at fisken fanges og genud

sættes. Der kan som tidligere nævnt være flere grunde

til at genudsætte en fisk, når man har fanget den. Det

kan være en uundgåelig sideeffekt af lystfiskeriet, hvis

fisken er af en anden (evt. fredet) art, end den man

fisker efter, eller den ikke har den rigtige størrelse. Men

det kan også være en mere planlagt del af lystfiskeriet.

Nogle steder indgår Catch & Release som en del af

projekter med opdræt og udsætning af fiskeyngel samt

med naturpleje. Opdræt, udsætning og genudsætning

kan ske med henblik på at sikre en truet fiskebestand,

for at give fiskene og deres levesteder særlige udvik

lingsmæssige betingelser, eller for at skabe bedre

betingelser for lystfiskeri end naturen selv vil kunne

tilbyde. Arbejdet foregår som et samarbejde mellem

offentlige myndigheder, lystfiskerorganisationer og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

andre interessenter, og udgifterne til udsætningerne

af fisk dækkes blandt andet af fisketegnsmidlerne.

Igennem en årrække har der således været arbejdet

på at fremme blandt andet den danske laksebestand.

I disse områder fastsættes der kvoter for, hvor mange

laks der må fanges og tages med hjem. Når kvoten

er opbrugt, må der stadig fanges fisk, men laksene

skal i givet fald genudsættes. Hvis alle laks, der bliver

fanget, blev taget med hjem, ville der være risiko for

overbelastning af bestanden.

En alternativ strategi til at fremme fiskebestanden

kunne være helt at undlade fiskeri, eller at undlade

fiskeri ud over den tilladte kvote. I så fald risikerer

man dog at fjerne en stor del af motivationen for det

arbejde, der gøres i fiskeorganisationerne for at fremme

fiskebestandene gennem opdræt og udsætning af fi

skeyngel samt naturpleje. Denne strategi vil samtidig

hindre fiskeri efter andre arter i samme område, der

ikke er truet.

Andre gange er Catch & Release det bærende element

i lystfiskeriet. Det kan fx være i forbindelse med lyst

fiskerarrangementer eller konkurrencer, hvor der kan

være krav om, at de fisk, der fanges, skal genudsættes.

Her fanges fisken, den måles og vejes, og efterfølgende

bliver den genudsat. Da selve fangsten her er en del af det

sportslige element, er den eneste reelle mulighed for at

reducere antallet af genudsætninger at begrænse antal

let af arrangementer og konkurrencer, antal deltagere

eller antal fisk, hver deltager må fange. Lystfiskeri med

Catch & Release som det bærende element kan også

foregå uden at være i et organiseret regi. Det gælder fx

geddefiskeri, hvor den enkelte lystfisker på egen hånd

fisker efter gedder, men ikke nødvendigvis har nogen

hensigt om at tage en gedde med hjem.

Det at blive fanget er en belastning, som udløser et

stressrespons hos fisken. Hertil kommer at krogningen,

fjernelsen af krogen og håndteringen inden og under

genudsætningen kan påføre fisken væsentlige skader

og yderligere stress, som reducerer dens chancer for

overlevelse. Der er forskel på, hvor robuste fisk er. Hvor

nogle måske er mest følsomme i forhold til skader på

grund af krogen, er andre mere følsomme i forhold til

skader på slimlaget som følge af håndteringen. Der er

tillige stor forskel på, om og hvor hurtigt fisk kommer

sig efter at være fanget – det afhænger blandt andet

af fiskearten, omfanget af læsioner og vandkvaliteten.

Nogle fisk synes at have genvundet normale fysiologi

ske og adfærdsmæssige niveauer i løbet af få timer til

en dags tid efter fangsten, mens andre kan få varige

mén. Endelig er der stor variation mellem fisk i for

hold til, om de bliver fanget flere gange. Variationen

er formodentlig koblet til blandt andet arts, sted,

populations og individmæssige forskelle. Der er såle

des samlet set stor forskel på belastningen for fisk, der

fanges og genudsættes, og dermed for deres overlevelse.

I en ny rapport fra Norsk Institutt for Naturforskning

(NINA) anføres, at dødeligheden ved genudsætning

Ved nogle konkurrencer tages fiskene med hjem (her hornfisk

og ørreder), men ved andre kan der være krav om, at fiskene

skal sættes ud igen efter fangsten, såkaldt Catch & Release.

foto: kim holm boesen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

i gennemsnit – på tværs af arter og fiskemetoder – er

18 %, men for laksefisk vil kunne reduceres til under

5 %, hvis lystfiskerne anvender skånsomme metoder.

I den tidligere omtalte rapport fra DTU Aqua fra 2011

om danske laksebestande anføres det, at 4090 % af de

fangede laks genudsættes (omfanget varierer i forskel

lige vandløb), og at undersøgelser har vist, at det ikke

har nogen betydning for den enkelte laks’ gydesucces,

om laksen tidligere er blevet fanget og genudsat. Det

har dog betydning for dens overlevelse, og i rapporten

understreges det, at det er vigtigt, at lystfiskeriet fore

går på en skånsom måde, og der redegøres for, hvad

dette indebærer.

Den vigtigste faktor for, om en fisk overlever genud

sætningen, er, hvor dybt i svælget den er kroget. Hvor

dybt fisken kroges afhænger bl.a. af typen af agn, og

måden der fiskes på (fx brug af slækket line og hvor

når der gives modhug). Om krogen har en eller flere

krogspidser har tilsyneladende mindre betydning,

mens størrelsen af krogen kan have større betydning

for de skader, som krogningen medfører. Til gengæld

giver kroge uden modhager bedre overlevelseschancer,

da krogen forvolder mindre skade ved krogningen og

fjernelsen. Kroge med Cform frem for Jform kan

endvidere reducere dødeligheden, fordi krogens form

begrænser de dybe krogninger. Også valget af agn kan

have betydning, idet undersøgelser tyder på, at brug

af naturlig agn resulterer i dybere krogninger end

kunstig agn. Andre vigtige faktorer for overlevelsen

ved genudsætning er høj vandtemperatur, der med

fører øget stress for fisken, eller frostvejr, hvor fisken

kan få frostskader, hvis den løftes fri af vandet. Også

den stress fisken udsættes for ved en lang ”fight”, eller

ved at den tages op af vandet for at blive målt, vejet

og fotograferet, samt en evt. ødelæggelse af slimlaget

ved håndteringen, bidrager til at nedsætte overlevel

seschancerne.

Valget af kroge og madding, teknik når fisken skal

lokkes til at bide på, og når den trækkes ind (”figh

tes”), håndtering ved fjernelse af krogen, måling,

vejning og evt. fotografering, samt håndteringen ved

genudsætningen er således blandt de faktorer, der har

betydning for fiskenes overlevelse. DTU Aqua frem

sætter i rapporten en række konkrete anbefalinger til

at mindske antallet af genudsætninger og optimere

overlevelseschancerne for de fisk, der genudsættes, jf.

afsnittet ”Andre relevante reguleringer, udredninger

og anbefalinger” i ”Eksisterende lovgivning og andre

rammer”. Tilsvarende anbefalinger er fremsat fra

mange andre sider jf. litteraturen i Bilag 2.

Det Dyreetiske Råds overvejelser og

anbefalinger

Catch & Release fiskeri giver anledning til både vel

færdsmæssige og etiske overvejelser, idet fiskene her

fanges og genudsættes (med de ulemper det må med

føre for fisken), og fangsten ikke resulterer i, at fisken

aflives og tages med hjem. Efter Det Dyreetiske Råds

opfattelse bliver det derfor afgørende set fra et etisk

synspunkt, hvilket formål fangsten så tjener, og om

fangsten kunne have været undgået. Rådet mener, at

der her er behov for at skelne mellem genudsætninger

af fisk, der er fanget med henblik på genudsætning, og

fisk der utilsigtet er blevet fanget.

Det Dyreetiske Rådet finder generelt, at Catch & Release

fiskeri, hvor fangst og genfangst indgår som det bærende

element, hvad enten det er som en del af fiskearrange

menter, konkurrencer eller på en selvstændig fisketur,

er uacceptabelt. I lighed med de tyske og schweiziske

overvejelser mener Rådet, at der skal være en fornuftig

grund til at fiske. Efter Rådets opfattelse er det at fange

en fisk, og dermed påføre fisken en ulempe, alene for

fornøjelsens, spændingens og oplevelsens skyld, uden

planer eller ønsker om at tage den med hjem men blot

for at sætte den ud igen, ikke en fornuftig grund. Dette

gælder også for børn, der introduceres til fiskeri ved

Catch & Release af mindre fisk som fx skaller. Selv

om der kan argumenteres for, at lystfiskeri her gøres

mere tilgængeligt for børn med de positive effekter, det

måtte have, mener Rådet samtidig, at det syn på brug

af dyr, der formidles gennem denne form for Catch

& Release, ikke bør fremmes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Rådet har videre noteret sig, at dyreværnslovens § 9

forbyder brug af levende dyr som mål ved øvelses og

kapskydninger. Baggrunden for bestemmelsen fremgår

ikke af forarbejderne, men efter Rådets opfattelse kan

den afspejle en overvejelse om, at sådanne formål ikke

anses for rimelige anvendelser af dyr. Rådet mener, at

en tilsvarende overvejelse er påtrængende i forhold til

at ”fiske om kap” og lign. Rådet anbefaler derfor et

forbud mod Catch & Release, hvor dette alene er det

bærende element i lystfiskeriet.

Rådet har tillige drøftet Catch & Release i forbindelse

med fiskeri efter andre fisk (det vil sige ved genudsætning

af fejlfangne fisk) og som led i naturforvaltning med

afsatte kvoter til lystfiskeri. Rådet mener, at bifangster i

et vist omfang må accepteres som en uundgåelig sideef

fekt, hvis lystfiskeri skal være tilladt. Rådet forstår her

bifangster som fisk, der utilsigtet er fanget, dvs. hvor

lystfiskeren har fisket efter andre fisk med henblik på

at tage disse med hjem. I det omfang at valg af fiskegrej,

metoder, fiskevande og lign. kan reducere antallet af

bifangster, mener Rådet, at lystfiskere bør målrette

deres fiskeri mest muligt efter de ønskede fisk. Rådet

mener i forlængelse heraf, at der bør være forbud mod

at genudsætte en fisk, der kunne have været taget med

hjem, dvs. at der kun bør genudsættes fisk, der af den

ene eller den anden grund ikke må fiskes efter eller

tages med hjem, fx pga. størrelse eller fredning.

Rådet kan bakke op om det arbejde, der gøres for at

hjælpe fiskebestandene og pleje naturen, og kan som

led i dette arbejde også acceptere, at der afsættes en

kvote fisk til lystfiskerne, selv om bestanden ville være

bedre tjent uden fiskeriet. Rådet er opmærksomt på, at

en begrænsning for genudsætning af fisk kan betyde,

at lystfiskerne bliver mindre motiverede for at bidrage

til naturforvaltningsprojekterne, da kvoterne hurtigere

kan blive brugt. Rådet minder dog om, at naturfor

valtning først og fremmest er et offentligt anliggende,

og mener ikke, at dette potentielle tab i bidraget til

naturpleje bør være et tungvejende argument. Rådet

peger i stedet på, at en sådan begrænsning også kan

tænkes at øge motivationen for at skabe levesteder og

udsætte fisk, der på længere sigt giver større kvoter

eller frit fiskeri.

I det omfang at der er behov for at genudsætte fisk,

bakker Det Dyreetiske Råd som tidligere nævnt op

om de anbefalinger, der er fremsat i diverse rapporter

og i lystfiskerkredse til at gøre dette mest skånsomt,

så fisken stresses mindst muligt, og dens overlevelses

chancer ikke forringes unødigt.

Det kan være vanskeligt at undgå bifangster – her er en

lille ørred fanget med grej, der var tiltænkt en stor laks. I

det omfang det er muligt, mener Det Dyreetiske Råd, at

lystfiskere bør målrette deres fiskeri efter de ønskede fisk.

foto: kim holm boesen

Bule- og stimefiskeri

Bule og stimefiskeri er en form for havfiskeri, hvor

en stor flok fisk (en stime), typisk af torsk eller sild,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

lokaliseres ved hjælp af ekkolod fra en båd (på ekko

loddet ses stimen som en bule, deraf navnet). Når der

fiskes efter torsk, er der er 12 kroge på linen, mens

der er 46 kroge på hver line, når der fiskes efter sild.

Ved torskefiskeri fra en kutter sænker lystfiskerne efter

tegn fra skipperen samtidig deres kroge i vandet. Med

fiskegrejets udformning bliver der ligeledes sænket

mange kroge med høj tæthed samtidig, når der fiskes

efter sild. Når der med jævne mellemrum rykkes i

linerne med denne relativt høje koncentration af både

kroge og fisk, er der risiko for fejlkrogning af fiskene,

dvs. krogene sætter sig andre steder end i fiskenes

munde – på kroppen, i finnerne eller i gællerne. Fejl

krogning er uønsket blandt lystfiskere, primært fordi

det anses som usportsligt, at fisken ikke selv har bidt

på krogen. Hvis fisken er for lille og skal genudsæt

tes, kan fejlkrogning også være uhensigtsmæssig, da

overlevelseschancerne forringes, hvis fisken er kroget

fx i gællerne eller gennem bugvæggen, og vitale dele

af fisken er blevet beskadiget.

Danmarks Sportsfiskerforbund afprøvede i 20092011

forskelligt fiskegrej og fiskemetoder med henblik på

at nedbringe antallet af fejlkrogninger ved bulefiskeri

på torsk. Sportsfiskerforbundets undersøgelse peger

på, at fejlkrogninger vil kunne reduceres fra omkring

50 % til 35 %, uden at der fanges væsentligt færre fisk.

Sportsfiskerforbundet anbefaler i undersøgelsesrap

porten fortsat og intensiv udvikling af mere skånsomt

grej og metoder. Der er dog ikke iværksat nye initiativer,

og erfaringen tyder på, at anbefalingerne i rapporten

ikke har vundet større udbredelse blandt lystfiskere.

Det Dyreetiske Råds overvejelser og

anbefalinger

Det Dyreetiske Råd stiller spørgsmålstegn ved, om

fejlkrogninger i sig selv udgør et yderligere dyrevelfærds

problem. Den stress og eventuelle smertepåvirkning,

som fisken udsættes for ved krogningen, er muligvis

ikke væsentligt forskellig, om fisken kroges i munden

eller fx i ryggen. Fejlkrogningen kan imidlertid betyde,

at fisken bliver påført skader i vitale dele af kroppen, og

fiskens overlevelseschancer derfor reduceres. Rådet ser

Forfang til bule- og stimefiskeri. Yderst er en pirk med kroge,

mens der kan være forskellige øvrige kroge langs linen, fx

en større krog med gummidyr (til torsk, øverst), eller flere

mindre kroge (til sild, nederst).

foto: kim holm boesen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Torskefiskeri fra kutter. Der kan være en stor tæthed af kroge, når lystfiskerne samtidig sænker krogene i stimen af fisk,

hvilket øger risikoen for fejlkrogninger.

foto: kaare manniche ebert

derfor et væsentligt problem i relation til de fejlkrogede

fisk, der undslipper, eller som skal genudsættes (også

selv om kun få fisk genudsættes ved denne type fiskeri).

Rådet finder desuden, at fejlkrogning af omkring halvde

len af fiskene er uacceptabelt højt og mener på baggrund

af ovenstående hensyn, at antallet af fejlkrogninger skal

reduceres betydeligt, hvis det fremover skal være tilladt

at udøve bulefiskeri. Det Dyreetiske Råd bakker op

om anbefalingerne fra Danmarks Sportsfiskerforbund

og mener, at ansvaret ligger hos lystfiskerne selv for at

udvikle mere skånsomt grej og metoder, og for at de

erfaringer om reduktion af fejlkrogninger, der er på

nuværende tidspunkt, tages i anvendelse. Rådet mener,

at overvejelser om udviklingen af grej og metoder bør

omfatte alle relevante forhold, herunder antallet af

kroge, der anvendes og variationen af fiskearter, der

fiskes efter samtidig. Rådet mener i forlængelse heraf,

at lystfiskerne må være indstillet på, at en nedbringelse

af fejlkrogningerne dermed samtidig kan betyde et

mindre effektivt bule og stimefiskeri.

Levende agn

Levende dyr bruges som lokkemad for at få fiskene til

at bide på krogen. Der anvendes typisk orme, mad

diker og små fisk, fx skaller. Den levende lokkemad,

eller agn, er i visse sammenhænge mere effektiv end de

kunstige alternativer og foretrækkes derfor af mange

lystfiskere til disse formål.

Ormene og maddikerne kan købes hos fiskegrejsfor

handlere. De opbevares på køl i plastbeholdere. Når

lystfiskeren er klar til at fiske, sættes ormen eller mad

diken på fiskekrogen. Hvis lystfiskere vil bruge levende

fisk som madding, må han eller hun selv ud og fange

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

dem forud for fiskeriet efter de ønskede arter, fx gedde,

aborre og sandart. Den levende fisk monteres så på to

kroge med hver tre krogspidser, og de to kroge sættes

i henholdsvis mund og rygfinne.

De dyrevelfærdsmæssige betragtninger i forbindelse

med brug af levende fisk som agn vanskeliggøres af

den tidligere beskrevne usikkerhed om, i hvor høj

grad fisk kan registrere og opleve smerte. De beskrevne

forhold vedrørende fisk gælder naturligvis også for de

fisk, der anvendes som levende agn. Vanskelighederne

bliver endnu større i relation til orm og maddiker, da

disse ikke er hvirveldyr, og dermed ikke besidder de

samme anatomiske strukturer til registrering og evt.

oplevelse af smertepåvirkninger, som kendes fra fx fisk

og mennesker. At der hos orme og maddiker registreres

en eller anden form for påvirkning sandsynliggøres

dog af, at de vrider sig ved montering på krogen.

dyrevelfærdsmæssigt problematisk og anbefaler, at der

anvendes alternativer, hvor dette er muligt.

Konklusioner

Det Dyreetiske Råd vil med denne udtalelse gerne øge

opmærksomheden på relevante etiske hensyn, herunder

velfærdsmæssige, i relation til lystfiskeri. Rådets over

ordnede holdning er, at lystfiskeri som udgangspunkt

skal betragtes som andre former for brug af dyr. Det

betyder blandt andet, at der må stilles visse betingelser

til lystfiskeriets udøvelse, og Rådet vurderer, at der

er behov for at evaluere balancen mellem hensyn til

lystfiskerne og hensyn til fiskene samt for at revurdere

praksis omkring lystfiskeri. Rådet har i denne udtalelse

koncentreret drøftelserne om følgende problemområ

der: fiskevelfærd, Put & Take fiskeri, Catch & Release

fiskeri, bulefiskeri og brug af levende agn.

Det Dyreetiske Råds overvejelser og

anbefalinger

Det Dyreetiske Råd mener ikke, at det er acceptabelt at

anvende levende fisk som agn. Fisken udsættes herved

for en – efter Rådets opfattelse – unødvendig stresspå

virkning og formodentlig også for en smertepåvirkning.

Rådet har svært ved at se, hvordan dette er foreneligt

med dyreværnslovens bestemmelse om at beskytte dyr

bedst muligt mod smerte og lidelse m.m. Rådet mener,

at dette hensyn til beskyttelse af dyr vejer tungere end

hensynet til lystfiskerens ønske om at anvende den mest

effektive agn. Det Dyreetiske Råd anbefaler derfor, at

det gældende forbud mod brug af levende hvirveldyr

som agn også skal omfatte fisk. Hvis lystfiskeren gerne

vil bruge fisk som agn, skal disse derfor først aflives

efter de tidligere nævnte anbefalinger.

Det Dyreetiske Råd mener grundlæggende, at man skal

vise respekt for brug af levende dyr, men på nuværende

tidspunkt finder Rådet ikke, at der foreligger tilstræk

kelig viden om hvirvelløse dyr som fx orm og maddiker

til, at Rådet ud fra en velfærdsmæssig betragtning

kan tage stilling til brug af disse dyr som levende agn.

Rådet vil dog ikke afvise, at også dette kan vise sig

Fiskevelfærd

Efter Det Dyreetiske Råds opfattelse er der behov for

visse lovmæssige tiltag omkring lystfiskeri, og der er

desuden behov for, at den viden og de anbefalinger,

der allerede er fremsat fra anden side, udbredes til

lystfiskere generelt. Rådet mener, at der her påhviler

lystfiskerorganisationerne en stor opgave med at

formidle disse anbefalinger til lystfiskerne, og Rådet

peger på behovet for deciderede kampagner rettet mod

lystfiskere. Blandt anbefalingerne fremhæver Rådet

især dem, der vedrører skånsomme fangstmetoder

samt genudsætning og aktiv aflivning af fisk, der skal

med hjem.

Det Dyreetiske Råd har drøftet muligheden for at af

holde kurser med aflæggelse af prøve som forudsætning

for, at man kan erhverve fisketegn. Rådet vurderer, at

den viden, man tilegner sig gennem et sådant kursus,

vil kunne bidrage væsentligt til at sikre, at lystfiskeriet

foregår så skånsomt som muligt. Et af Rådets med

lemmer mener, at det vil være rimeligt at stille krav

om et obligatorisk kursus med prøve, mens de øvrige

medlemmer er betænkelige ved dette som første skridt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

og i stedet anbefaler i første omgang at gå ad frivillig

hedens vej med kurser i regi af lystfiskerforeningerne.

Disse medlemmer er dog samtidig bekymrede for, om

kampagner og frivillige kurser alene har tilstrækkelig

effekt og anbefaler derfor videre, at erhvervelsen af

fisketegn og fiskekort i højere grad skal ledsages af

informationer om regler og anbefalinger vedrørende

lystfiskeri, samt at der på internettet etableres en form

for interaktiv barriere med relevante spørgsmål, som

den, der ønsker at erhverve et fisketegn er nødt til at

forholde sig til, før fisketegnet kan erhverves. Hvis

ikke opgaven kan løftes ad denne vej, mener disse

medlemmer af Rådet, at obligatoriske kurser og prøver

i offentligt regi alligevel bør overvejes. Rådet mener

i forlængelse heraf også, at kravet om at erhverve et

fisketegn bør gælde for alle, der ønsker at dyrke lyst

fiskeri, og at aldersgrænserne bør evalueres.

Det Dyreetiske Råd opfordrer til, at der sættes mere

fokus på fisk, både i velfærdsforskning og i relation

til udvikling af skånsomt fiskegrej og metoder. I det

omfang at der allerede kan peges på forhold, grej og

metoder, der er mere skånsomme, mener Rådet, at

lystfiskere har en forpligtelse til at anvende disse. Rådet

mener i forlængelse heraf, at det generelt ikke bør være

tilladt at anvende kroge med modhager.

anderledes og bakker ikke op om denne anbefaling.

Hvis der mod flertallets anbefaling fortsat vil være

Put & Take fiskeri, er alle Rådets medlemmer enige

om, at der lovmæssigt bør fastsættes velfærdsrelevante

krav til godkendelse og drift af Put & Take søer, og at

der bør arbejdes på at udvikle visse forhold i søerne

for at tilgodese fiskene bedst muligt. Endelig lægger

Rådet vægt på behovet for at sikre en tilstrækkelig,

let tilgængelig og tydelig formidling til lystfiskerne

om, hvordan fiskene skal håndteres og aflives korrekt.

Catch & Release

Det Dyreetiske Rådet finder generelt, at Catch &

Release fiskeri, hvor fangst og genfangst indgår som

det bærende element, hvad enten det er som en del

af fiskearrangementer, konkurrencer eller på en selv

stændig fisketur, er uacceptabelt. Rådet mener, at der

skal være en fornuftig grund til at fiske, og det at fange

en fisk, og dermed påføre fisken en ulempe, alene for

fornøjelsens, spændingens og oplevelsens skyld, uden

planer eller ønsker om at tage den med hjem men blot

for at sætte den ud igen, er efter Rådets opfattelse ikke

en fornuftig grund. Rådet anbefaler derfor et forbud

mod Catch & Release, hvor dette alene er det bærende

element i lystfiskeriet.

Ved Catch & Release i forbindelse med fiskeri efter

andre fisk og som led i naturforvaltning, mener Rådet,

at genudsætning af bifangster i et vist omfang må ac

cepteres som en uundgåelig sideeffekt. Rådet forstår

her bifangster som fx fredede eller for små fisk, der

utilsigtet fanges, selv om lystfiskeren har fisket efter

andre fisk med henblik på at tage disse med hjem. I

det omfang at valg af fiskegrej, metoder, fiskevande og

lign. kan reducere antallet af bifangster, mener Rådet,

at lystfiskere bør målrette deres fiskeri mest muligt

efter de ønskede fisk. Rådet mener i forlængelse heraf,

at der bør være forbud mod at genudsætte en fisk, der

kunne have været taget med hjem. I det omfang at der

er behov for at genudsætte fisk, bakker Det Dyreetiske

Råd op om de anbefalinger, der er fremsat fra anden

side til at gøre dette mest skånsomt.

Put & Take

Det Dyreetiske Råd finder det etisk problematisk at

opdrætte og udsætte fisk alene med det formål at

tilgodese en hobby, hvor udsætningen ikke indgår

som led i naturpleje, og hvor fiskene for at tilgodese

denne hobby skal gennemgå en ekstra belastning i

form af transport, udsætning og indfangning, inden

de alligevel dør. Rådet mener endvidere, at opholdet

i de nye omgivelser kan give anledning til visse vel

færdsmæssige overvejelser. Selv om Put & Take fiskeri

også kan understøtte andre forhold, som Rådet anser

for positive, er det etisk problematiske ved selve det at

opdrætte og udsætte fisk udelukkende til hobbyfangst

efter et flertal af Rådets medlemmers opfattelse så

tungtvejende, at disse medlemmer samlet set anbefaler,

at Put & Take fiskeri ikke længere skal være tilladt.

Et af Rådets medlemmer vægter de drøftede hensyn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Bule- og stimefiskeri

Det Dyreetiske Råd ser et væsentligt problem i rela

tion til fejlkrogede fisk, der undslipper, eller som skal

genudsættes, da fejlkrogningen kan betyde, at fisken

bliver påført skader i vitale dele af kroppen, og dens

overlevelseschancer derfor reduceres. Rådet finder, at

fejlkrogning af omkring halvdelen af fiskene er uac

ceptabelt højt og mener, at antallet af fejlkrogninger

skal reduceres betydeligt, hvis det fremover skal være

tilladt at udøve bulefiskeri.

Det Dyreetiske Råd mener, at ansvaret ligger hos

lystfiskerne selv for at udvikle mere skånsomt grej

og metoder, og for at de erfaringer om reduktion af

fejlkrogninger, der er på nuværende tidspunkt, tages

i anvendelse. Rådet mener, at overvejelser om udvik

lingen af grej og metoder bør omfatte alle relevante

forhold, og at lystfiskerne må være indstillet på, at en

nedbringelse af fejlkrogningerne samtidig kan betyde

et mindre effektivt bule og stimefiskeri.

Bilag 1

Det Dyreetiske Råds aktiviteter i

forbindelse med udtalelsen

Det Dyreetiske Råd har drøftet emnet lystfiskeri på 4

møder samt gennem email korrespondance i perio

den juni 2012 – juli 2013. Rådet har haft kontakt med

en række personer og repræsentanter for relevante

organisationer med henblik på at udrede forskellige

aspekter af emnet lystfiskeri og retter en stor tak til

dem, der har bidraget.

Følgende har deltaget i et møde med Rådet med henblik

på at bidrage til afdækning af emnet: Jesper Mogensen,

professor ved Institut for Psykologi, KU og leder af

Unit for Cognitive Neuroscience; Kaare Manniche

Ebert, fiskebiolog ved Danmarks Sportsfiskerforbunds

sekretariat; Verner W. Hansen, formand for Danmarks

Sportsfiskerforbund; Max Thomsen, næstformand for

Ferskvandsfiskeriforeningen; Allan Riboe, præsident

for Dansk Havfiskerforbund; Jerk Sönnichsen, formand

for Federation of Fly Fishers Denmark og Kim Holm

Boesen, formand for Fiskeringen.

Rådet vil endvidere gerne rette en ekstra tak til dem,

der har kommenteret et tidligere udkast til de faktuelle

dele af udtalelsen: Kim Holm Boesen, Kaare Manniche

Ebert, Verner W. Hansen, Jesper Mogensen, Jerk Sön

nichsen, Allan Riboe og Max Thomsen. Eventuelle fejl

og mangler i udtalelsen er naturligvis Rådets ansvar.

Rådet vil afslutningsvis gerne sige tak for lån af fotos

til: Kim Holm Boesen, Kaare Manniche Ebert og Kris

Jeppesen, Sport Dres. Omslagsfoto: Scanpix (skind og

skæl på gedde).

Cecilie Heerdegen Leth, cand. jur, fuldmægtig, har

fungeret som juridisk sekretær. Stine B. Christiansen,

dyrlæge, MSc, specialkonsulent, har fungeret som

faglig sekretær.

Levende agn

Det Dyreetiske Råd mener ikke, at det er acceptabelt at

anvende levende fisk som agn. Rådet har svært ved at

se, hvordan dette er foreneligt med dyreværnslovens

bestemmelse om at beskytte dyr bedst muligt mod

smerte og lidelse m.m. Det Dyreetiske Råd anbefaler

derfor, at det gældende forbud mod brug af levende

hvirveldyr som agn også skal omfatte fisk. Hvis lyst

fiskeren gerne vil bruge fisk som agn, skal disse derfor

først aflives efter gældende anbefalinger.

Det Dyreetiske Råd finder på nuværende tidspunkt

ikke, at der foreligger tilstrækkelig viden om hvirvel

løse dyr som fx orm og maddiker til, at Rådet ud fra

en velfærdsmæssig betragtning kan tage stilling til

brug af disse dyr som levende agn. Rådet anbefaler

dog, at der anvendes alternativer, hvor dette er muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Bilag 2

Litteratur

Det Dyreetiske Råd har ved udarbejdelsen af udtalel

sen konsulteret en række relevante bøger, rapporter

og videnskabelige artikler. Den væsentligste del af

litteraturen er anført herunder.

Arlinghaus, R. & Schwab, A. (2011): Five ethical chal

lenges to recreational fishing: what they are and what

they mean. American Fisheries Society Symposium

75, 219234.

Arlinghaus, R., Schwab, A., Riepe, C. & Teel, T. (2012):

A primer on antiangling philosophy and its relevance

for recreational fisheries in urbanized societies. Fisher

ies, 37:4, 153164.

Braithwaite, V. (2010): Do fish feel pain? Oxford

University Press.

Branson, E. J. (ed.) (2008): Fish Welfare. Blackwell

Publishing Ltd.

Cooke, S. J. & Sneddon, L. U. (2007): Animal welfare

perspectives on recreational angling. Applied Animal

Behaviour Science, 104, 176198.

Danmarks Sportsfiskerforbund (2011): Testfiskeri

på Øresund i 20092011 med henblik på at reducere

antallet af fejlkrogede torsk.

DTU Aqua (2011): Fiskeri i vandløb med bestande

af laks. Notat til NaturErhvervstyrelsen (Fødevare

ministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og

fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger).

Europarådet (2005): Recommendation concerning

farmed fish. TAP 05/12/2005.

European Food Safety Authority (EFSA) (2004):

Opinion of the Scientific Panel on Animal Health and

Welfare on a request from the Commission related to

welfare aspects of the main systems of stunning and

killing the main commercial species of animals.

European Food Safety Authority (EFSA) (2004):

Scientific Report of the Scientific Panel for Animal

Health and Welfare on a request from the Commis

sion related to welfare aspects of animal stunning and

killing methods.

European Food Safety Authority (EFSA) (2009): Gen

eral approach to fish welfare and to the concept of

sentience in fish, Scientific Opinion of the Panel on

Animal Health and Welfare.

European Food Safety Authority (EFSA) (2009): Species

specific welfare aspects of the main systems of stun

ning and killing of farmed atlantic salmon, Scientific

Opinion of the Panel on Animal Health and Welfare.

European Inland Fisheries Advisory Commission

(EIFAC) (2008): Code of practice for recreational fish

eries. EIFAC Occational Paper no. 42. The Food and

Agriculture Organization of the United Nations (FAO).

Food and Agriculture Organization of the United Na

tions (FAO) (2012): Technical guidelines for responsible

fisheries: recreational fisheries no. 13.

Huntingford, F. A., Adams, C., Braithwaite, V. A.,

Kadri, S., Pottinger, T. G., Sandøe, P. & Turnbull, J. F.

(2006): Current issues in fish welfare. Journal of Fish

Biology, 68, 332372.

Huntingford, F., Adams, C., Braithwaite, V. A., Kadri,

S., Pottinger, T. G., Sandøe, P. & Turnbull, J. F. (2007):

The implications of a feelingsbased approach to fish

welfare: a reply to Arlinghaus et al. Fish and Fisheries,

8, 277280.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2009):

Lyst og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2010):

Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt

danske lystfiskere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om lystfiskeri

Norsk Institutt for Naturforskning (NINA) (2013):

Telemetristudie av ørret i Hemsil. Kartlegging av

leveområder, effekter av fangogslip fiske og kraft

verkstekniske inngrep i vassdraget.

Rose, J. D. (2002): The neurobehavioral nature of fishes

and the question of awareness and pain. Reviews in

Fisheries Science, 10 (1), 138.

Rose, J. D. (2007): Anthropomorphism and ’mental

welfare’ of fishes. Diseases of aquatic organisms, 75,

139154.

Rose, J. D., Arlinghaus, R., Cooke, S. J., Diggles, B. K.,

Sawynok, W., Stevens, E. D. & Wynne, C. D. L. (2012):

Can fish really feel pain? Fish and fisheries, doi: 10.1111/

faf.12010.

Rådet for Dyreetikk: (1998): Uttalelse om Sportsfiske

– ”Fang og slipp”.

Rådet for Dyreetikk (2005): Uttalelse om jakt, fangst

og fiske på dyr i hegn/steng, og utsetting av oppdrettete

dyr i naturen for jakt/fiske.

Sneddon, L. U. (2011): Pain perception in fish – evi

dence and implications for the use of fish. Journal of

Consciousness Studies, 18, no. 910, 209229.

Vitenskabskomiteen for mattrygghet (VKM) (2010):

Risk assessment of Catch and Release. Opinion of the

Panel on Animal Health and Welfare of the Norwegian

Scientific Committee for Food Safety.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files