Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1407548_0001.png
Dok. Nr. 732956
Berlin: Dyrevelfærdsinitiativet Tierwohl. Svar på instruktion af EUK af 19. september 2014.
Initiativet Tierwohl (”dyrevelfærd”) er planlagt til at skulle starte i januar 2015
Dyrevelfærdsordningen bliver positivt modtaget af konkurrencemyndigheden, som dog
ikke længere udsteder generelle (forhånds)godkendelser. Konkurrencemyndigheden
forbeholder sig retten til at undersøge ordningen på et senere tidspunkt
Principielt kan udenlandske virksomheder deltage i initiativet, hvis de relevante
dyrevelfærdskrav er opfyldt. Inddragelse af udenlandske virksomheder er dog endnu
ikke konkretiseret, da fokus ligger på indførelsen på det tyske marked
Ambassaden har talt med Dr. Alexander Hinrichs fra brancheinstansen QS (Qualität und Sicherheit
GmbH, Kvalitet og Sikkerhed), der koordinerer initiativet. Følgende fremkom:
1. Organisation af Initiative Tierwohl
Initiative Tierwohl er et brancheinitiativ, som er udgået fra fødevarehandlen, landbruget og
slagteribranchen. Det tyske Landbrugsministerium har ikke været inddraget i udviklingen af
initiativet.
Fødevarehandlen indbetaler uafhængigt af markedsprisen 4 cent pr. solgt kilo svinekød (herunder
pølser) i en fond, som honorerer landbrugsbedrifterne for deres øgede udgifter som følge af de
forbedrede dyrevelfærdsstandarder. For at kunne modtage dyrevelfærdspræmien forpligter de
deltagende landbrugsbedrifter sig til at opfylde kravene i en grundpakke samt mindst to kriterier på
en kriterieliste. Præmien afhænger både af de valgte kriterier samt af antallet af dyr sendt til
slagtning. Slagterierne får en formidlende opgave med at indberette hvor mange dyr, producenterne
sender til slagtning. Deltagende producenter forpligtes til at deltage i kontroller for at sikre
overholdelse af kravene. QS koordinerer initiativet og sørger også for kontrollen af de fastlagte
standarder.
Initiativet er stadig i gang med at udarbejde detaljer såsom kontrakter, database, organisation af
udbetalingerne og uddannelse af kontrollører. Målet er, at den første kontrol og de første
indbetalinger finder sted i januar 2015.
2. Godkendelse hos konkurrencemyndigheden
Initiativet vil ikke modtage en generel godkendelse af den tyske konkurrencemyndighed
(Bundeskartellamt), da myndigheden ikke længere udsteder generelle godkendelser. Man har dog
præsenteret initiativet over for konkurrencemyndigheden og modtaget en overordnet positiv
reaktion. Konkurrencemyndigheden har dog forbeholdt sig retten til at undersøge ordningen på et
senere tidspunkt, hvis det skulle vise sig, at initiativet har konkurrenceforvridende effekter.
3. Deltagelse af udenlandske/danske producenter
Principielt kan udenlandske virksomheder deltage i initiativet, især deltagelse af detailhandlen
kunne være positiv. Som udgangspunkt kan landbrugsbedrifter og slagterier deltage, hvis de
overholder dyrevelfærdskravene og deltager i kontroller. Desuden ville udenlandske deltagere
skulle registreres hos QS. QS oplyste dog, at det endnu ikke er afklaret, hvordan udenlandske
bedrifter kan integreres i initiativet. QS kunne endnu ikke besvare, hvorvidt danske grise opvokset
og slagtet i Danmark, opvokset i Danmark og slagtet i Tyskland eller solgt til Tyskland til
opfedning kunne deltage. Samtalepartneren understregede, at deltagelsen først og fremmest
forudsætter overholdelsen af dyrevelfærdsstandarderne. Han nævnte også, at der hos de deltagende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
aktører var en vis bekymring for, at finansielle midler fra den tyske fødevarehandel kunne komme
til at ’subventionere’ udenlandske bedrifter, uden at varerne bliver solgt i tyske supermarkeder.
Initiativet koncentrerer sig i første omgang om det tyske marked. Det er i øjeblikket en prioritet at
organisere indførelsen af initiativet i Tyskland. En udfordring netop nu er manglen på kvalificerede
kontrollører. Der er stor opmærksomhed på initiativet, og man lægger derfor vægt på en
omhyggelig og grundig fremgangsmåde i opstartsfasen.