Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 9. oktober 2014
Sagsnr.: 27957
Dok.nr.: 730673
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 523 (FLF alm. del) stillet den 11.
september (omtrykt den 15. september) efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 523:
”Med henvisning til ministerens initiativ om at afholde en afstemningen om Danmarks nationalret
bedes ministeren redegøre for, hvad nationalretten er i Tyskland, Holland, Frankrig, England,
Norge og Sverige. Den officielle kilde for nationalretten i hvert land bedes fremgå af redegørelsen.”
Svar:
Jeg synes, at kåringen af en nationalret i Danmark er vigtig. Ikke så meget for resultatets skyld,
men fordi alle danskere over de kommende måneder herved vil få en god anledning til at diskutere
mad og måltider, og måske også vil bruge lidt mere tid i køkkenet.
I forhold til det stillede spørgsmål kan jeg oplyse, at kun få lande har officielle nationalretter.
Den norske landbrugs- og madminister Sylvi Listhaug kårede i juni 2014 Fårikål som Norges
nationalret. Se
http://www.regjeringen.no/nb/dep/lmd/aktuelt/nyheter/2014/Juni-14/Farikal-er-
Norges-nasjonalrett-.html?regj_oss=1&id=763153.
I Storbritannien udråbte daværende udenrigsminister Robin Cook i 2001 Chicken Tikka Masala som
”a true British national dish” ved en meget omtalt tale om Storbritannien som et multietnisk
samfund. Siden er Chicken Tikka Masala blevet omtalt som Storbritanniens officielle nationalret.
Fødevareministeriet er ikke bekendt med officielle nationalretter i Holland, Sverige, Tyskland eller
Frankrig.
Dan Jørgensen
/ Mads Frederik Fischer-Møller
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk