Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1407169_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 9. oktober 2014
Sagsnr.: 27713
Dok.nr.: 730999
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 522 FLF alm. del stillet den 11.
september 2014 efter ønske fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Spørgsmål nr. 522:
”I forlængelse af ministerens svar på FLF alm. del - spørgsmål 509 bedes ministeren
redegøre for, hvorledes de opgaver, som afløseren for fiskerikontrolskibet ”Nordsøen” var
tiltænkt at skulle løse, nu bliver løst.”
Svar:
I de senere år er der sket en udvikling inden for fiskeriet og den søværts fiskerikontrol.
En ændret fiskeriregulering har koncentreret kapaciteten på færre fiskefartøjer. Ny
teknologi har desuden tilvejebragt supplerende kontrolværktøjer, og fremadrettet
forventes EU´s fiskerireform også at få betydning for tilrettelæggelsen af den søværts
fiskerikontrol.
Som følge heraf har Fødevareministeriet udformet en ny strategi for den søværts
fiskerikontrol. I strategien er der også taget højde for, at den planlagte afløser for
fiskerikontrolskibet ”Nordsøen” ikke kan leveres fra det spanske værft.
Som afløser for ”Nordsøen” er i stedet indsat fiskerikontrolskibet ”Havørnen”, der i en
periode har været oplagt. ”Havørnen” kan løse hovedparten af de opgavetyper, som
”Nordsøen” har efterladt. Den primære forskel er operationsområdet, hvor ”Havørnen”
med sin størrelse er uegnet til at operere i Nordsøen og i størstedelen af Skagerrak.
Disse områder dækkes derfor af fiskerikontrolskibet ”Vestkysten”, mens ”Havørnen” og
det mindre fiskerikontrolskib ”Havternen” dækker Kattegat, Sundet, Bælterne og
Østersøen.
Idet besætningen på ”Havørnen” er mindre end på ”Nordsøen”, har det været muligt at
tilføre ”Havternen” en ekstra besætning. Således er alle 3 fiskerikontrolskibe bemandet
med 3 besætninger.
Den ændrede skibsportefølje har ført til lidt mindre tilstedeværelse af danske
fiskerikontrolskibe i Nordsøen og Skagerrak, men til gengæld øget tilstedeværelse i de
øvrige farvandsområder.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den ændrede skibsportefølje har også fået betydning for NaturErhvervstyrelsens bidrag
til det søværts redningsberedskab. Dette bidrag er øget, idet der er tilført ”Havternen” en
ekstra besætning.
I modsætning til den tiltænkte afløser for ”Nordsøen” kan ingen af
NaturErhvervstyrelsens skibe uden ombygning indgå i havmiljøberedskabet og foretage
udlægning af flydespærringer ved olieforureninger.
Dan Jørgensen
/ Henry Damsgaard Lanng
2