Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1399966_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 17. september 2014
Sagsnr.: 27456
Dok.nr.: 722932
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 501 (FLF alm. del) stillet den 1.
september 2014 efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål nr. 501:
”Kan ministeren oplyse, hvilke faglige begrundelser der ligger til grund for at projekt Vertical
farming har fået afslag i forbindelse med GUDP ansøgningen?”
Svar:
Alle ansøgninger til GUDP vurderes ud fra, om de lever op til GUDP-lovens formål inden for
rammen af bestyrelsens strategi, som er at styrke en forretningsorienteret nytænkning i
fødevareerhvervet. Projekterne vurderes på deres potentielle bidrag til øget bæredygtighed,
effektivitet og værdiløft. Ansøgerne skal derfor redegøre for, at projektet skaber konkrete
resultater i forhold hertil, og disse skal kvantificeres og sandsynliggøres i ansøgningerne. GUDP har
en stærk forretningsbaseret tilgang, hvorfor ansøgningerne også skal indeholde en forretningsplan,
hvori der redegøres for, i hvilken grad projektet fører til en kommerciel udnyttelse af resultaterne.
Beslutning om tilskud eller afslag træffes af GUDP-bestyrelsen. Der er begrænsede midler under
GUDP og det er bestyrelsens opgave at vurdere, hvilke projekter der har de største potentialer. For
den konkrete ansøgning om tilskud til projektet ”Vertikal farming” var det bestyrelsens beslutning,
at projektet ikke i tilstrækkelig grad bidrager til bæredygtighed, effektivitet og værdiløft.
Dan Jørgensen
/ Liv la Cour Belling
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk