Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 17. september 2014
Sagsnr.: 27456
Dok.nr.: 722885
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 500 (FLF alm. del) stillet den 1.
september 2014 efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål nr. 500:
”Kan ministeren oplyse om, tilskud fra GUDP-programmet er rettet mod finansiering af
universiteternes forskningsprojekter henset til at projekter bevilliget i 2013 og 2014 stort set alle
har deltagelse af universiteter i de større byer. Baggrunden for spørgsmålet er, at spørgeren er
bekendt med et afslag til et projekt, som skulle gennemføres på et regionalt udviklingscenter på
Lolland i samarbejde med to private virksomheder, hvoraf det ene er blandt de førende globalt set
indenfor området.”
Svar:
Målgruppen for GUDP-programmet er forskningsinstitutioner, andre vidensinstitutioner,
producenter, iværksættere mv. inden for fødevareerhvervet. Det overordnede formål med GUDP er
at styrke en forretningsorienteret nytænkning i fødevareerhvervet, hvor vækst og bæredygtighed
går hånd i hånd. Universiteter og andre vidensinstitutioner kan således indgå med
forskningsaktiviteter i GUDP-projekter i de tilfælde, hvor det er relevant. I de tilfælde, hvor
forskningsaktiviteter indgår i projektet, skal disse udgøre et middel til at nå de konkrete mål i
projektet.
Dan Jørgensen
/ Liv la Cour Belling
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk