PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Sagsbeh.:

Sags nr.:

Dok. Nr.:

Dato:

Sundhedsjura og lægemiddelpolitik

DEPCHO

1403557

1503308

30. juli 2014

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Samrådstale om MRSA

Tilhørerkreds:

Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets

Fødevareudvalg

Anledning:

Åbent samråd med både sundhedsministe-

ren og fødevareministeren

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

(ca. 5-7 min. pr. minister)

27. august 2014 kl. 14.00 (uden bagkant)

1503308

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Der er stillet ét samrådsspørgsmål (AH) efter ønske fra Per Clau-

sen (EL) og René Christensen (DF) til sundhedsministeren og fø-

devareministeren:

Samrådsspørgsmål AM

I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål FLF alm. del –

AH bedes ministrene redegøre for udbredelsen af MRSA- bakte-

rier blandt dyr og blandt mennesker og udviklingen heraf, smit-

teveje og kortlægningen heraf såvel nationalt som over græn-

serne, samt hvorledes ministrene tænker, man i landbruget og i

sundhedsvæsnet skal arbejde for at reducere smitte og sikre vi-

denoptimering og videndeling i forhold til MRSA-bakterier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

[Indledning]

Jeg er blevet kaldt i fælles samråd i dag med fødevareministeren

som opfølgning på et samråd om MRSA den 4. juni i år.

Igen vil jeg gerne understrege, at jeg tager problemet med resi-

stente bakterier meget alvorligt. Vi skal gøre, alt hvad vi kan for

at undgå, at vi en dag bliver magtesløse over for sygdomme,

som vi i dag har mulighed for at behandle.

Fødevareministeren har redegjort for de initiativer, han vil

igangsætte eller allerede har sat i gang – herunder blandt andet

MRSA-rådgivningstjenesten, som vi er fælles om. Fødevaremini-

steren har også nævnt, at vi nu – i lyset af de seneste tal for

stigningen i antallet af humane svine-MRSA tilfælde – vil bede

vores veterinær- og lægefaglige eksperter om at foretage en

fornyet risikovurdering for at se, om vi fortsat har den rigtige

tilgang på området.

Jeg vil starte med at sige noget om, hvad jeg som sundhedsmini-

ster gør for at sætte ind over for udviklingen med resistente

MRSA-bakterier.

[Svar]

I min tale vil jeg komme ind på de tre overordnede emner, som

der bliver spurgt ind til i samrådsspørgsmål AM:



Først vil jeg kort redegøre for udbredelsen af MRSA blandt

mennesker og udviklingen heraf;



Derefter vil jeg komme ind på smitteveje for MRSA hos

mennesker og kortlægningen heraf nationalt som over

grænserne;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4



og endelig vil jeg sige lidt om, hvordan man i sundheds-

væsnet arbejder for at reducere smitte og for at sikre vi-

dendeling og videnoptimering i forhold til MRSA-

bakterier.

Men altså først lidt om udbredelsen af MRSA hos mennesker.

[Udbredelsen af MRSA blandt mennesker og udviklingen heraf]

Til at starte med vil jeg gerne gøre opmærksom på, at MRSA kun

sjældent fører til alvorlig sygdom hos i øvrigt sunde og raske

personer. Det er derfor primært personer, der i forvejen er syge

eller svagelige, som har størst risiko for at få en alvorlig sygdom

forårsaget af MRSA. Og de primære fokusområder er derfor og-

så sygehuse, plejehjem og andre steder, hvor syge eller svageli-

ge opholder sig.

Der er mange forskellige typer af MRSA, men hér vil jeg især fo-

kusere på den type af MRSA, som kan smitte mellem dyr og

mennesker – den såkaldte svine-MRSA.

Antallet af personer, der er registreret smittet med svine-MRSA,

er steget fra 14 personer i 2007 til 232 personer i 2012 og ende-

lig til 643 personer i 2013. Ifølge Statens Serum Institut udgjorde

svine-MRSA 31 procent af alle nye MRSA-tilfælde hos menne-

sker i Danmark i 2013. De seneste tal fra Statens Serum Institut

viser, at der i de seneste måneder er sket en betydelig stigning i

antallet af humane svine-MRSA tilfælde.

Ifølge Statens Serum Institut kan den store stigning siden 2012

delvist forklares ved, at der nu screenes mere for svine-MRSA

som følge af Sundhedsstyrelsens reviderede MRSA-vejledning,

som udkom i november 2012. Sundhedsstyrelsen indførte med

den reviderede vejledning ”kontakt med svin” som en risikositu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

ation sådan, at personer, der arbejder med svin og disse perso-

ners husstand, undersøges for svine-MRSA ved indlæggelse. An-

tagelsen om den øgede stigning på grund af flere screeninger

underbygges af, at en større andel af de smittede i både 2013 og

2014 var raske bærere af svine-MRSA.

At der nu screenes mere synes jeg er positivt, fordi det forhå-

bentlig vil føre til en bedre forebyggelsesindsats mod spredning

af MRSA - både menneske MRSA og svine-MRSA og til at flere

bliver behandlet.

Men som sundhedsminister finder jeg det naturligvis stadig be-

kymrende, at antallet af registrerede smittede med svine-MRSA

har været stigende igennem de seneste år. Det er også baggrun-

den for at veterinær- og sundhedsmyndigheder nu foretager en

fornyet risikovurdering.

Dog hæfter jeg mig ved, at på trods af at antallet af nye tilfælde

af både svine- og menneske-MRSA har været stigende, har an-

tallet af hospitalserhvervede tilfælde være på et stabilt lavt ni-

veau, hvilket kan tages som udtryk for, at Sundhedsstyrelsens

MRSA-vejledning virker.

Hvad går den vejledning så ud på? Jo, Sundhedsstyrelsen har i

sin vejledning opstillet fire generelle risikofaktorer for MRSA,

som sundhedspersonalet skal spørge til ved indlæggelser, opera-

tioner samt relevante infektioner, der kan skyldes MRSA.

Formålet med at spørge ind til de fire risikofaktorer er ikke kun

at forebygge spredning af MRSA men også at bidrage til øget

patientsikkerhed for personer med MRSA, så de kan få den rette

behandling, hvis de skulle få en infektion under indlæggelsen.

Og det tyder på, at sundhedspersonalet gør hvad de skal, når de

har mistanke om, at en person kan være smittet med MRSA. El-

lers ville vi se en større smittespredning PÅ hospitalerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

[Smitteveje for MRSA hos mennesker]

Og det leder mig til det andet emne for samrådsspørgsmålet –

nemlig smitteveje for MRSA hos mennesker.

I Danmark har vi i mange år fulgt udviklingen af resistente bakte-

rier tæt, og derfor har vi også et godt billede af smitteveje for

MRSA.

I 2006 indførte Sundhedsstyrelsen en anmeldelsespligt for

MRSA, hvorfra vi får en vigtig viden om smitteveje og udbredel-

se af MRSA i Danmark. Med anmeldepligten har den behand-

lende læge pligt til at indberette fund af MRSA hos borgere til

Statens Serum Institut og til embedslægeinstitutionen. Statens

Serum Institut får blandt andet viden om, hvordan borgere bli-

ver smittet med MRSA, om personen er rask bærer, eller om

personen er syg – det vil sige har en infektion.

Den væsentligste smittevej for MRSA generelt er andre menne-

sker, og smitte sker oftest ved tæt social kontakt – som for ek-

sempel mellem familiemedlemmer - og kun i mindre omfang

ved almindelig social kontakt. Svine-MRSA smitter dog først og

fremmest personer, der dagligt arbejder med levende svin, og

det tyder på, at svine-MRSA smitter sjældnere mellem menne-

sker end andre typer af MRSA.

Via Statens Serum Instituts overvågning ved vi, at den overve-

jende del af dem, der er smittet med svine-MRSA, har haft direk-

te kontakt med svin. Hvis vi ser på 2013-tallene var der 643, som

var registreret med MRSA-smitte fra svin. Heraf havde 451 per-

soner haft direkte kontakt med svin, mens 111 personer havde

haft indirekte kontakt med svin - dvs. oftest hustandsmedlem-

mer til personer med direkte kontakt. De resterende 81 ud af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

643 havde, havde så vidt Statens Serum Institut ved, ikke haft

hverken direkte eller indirekte kontakt med svin.

[Arbejde med reduktion af smitte]

Og så til det tredje emne for samrådsspørgsmålet - hvordan ar-

bejder sundhedsvæsnet med at reducere smitten?

Som jeg nævnte indledningsvist, er MRSA først og fremmest far-

lig for personer, der i forvejen er syge og har et svækket immun-

forsvar. Sundheds- og plejepersonalet spiller derfor en særlig

rolle i arbejdet med reduktion af smitte, fordi de er i tæt kontakt

med syge og svagelige på vores sygehuse og plejehjem.

Vi ved, at MRSA oftest smitter via hænderne, og smitte med

MRSA på sygehuse og plejehjem kan derfor minimeres ved at

indføre retningslinjer for håndhygiejne. Desuden kan MRSA-

bakterier overleve i sengetøj, på møbler og gulve. Hygiejne er

derfor rigtig vigtig.

Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA henvender sig til ledel-

se og personale inden for hele sundheds-og plejeområdet, dvs.

hospitaler, plejesektoren, den kommunale sundhedstjeneste og

flere.

Regionerne og kommunerne har det overordnede ansvar for, at

Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA efterleves af persona-

let, og at den hygiejniske standard har en kvalitet, så der ikke

viderebringes smitte i forbindelse med undersøgelse, behand-

ling, pasning og pleje af patienter og borgere. Og som sagt ser

det på tallene ud til, at indsatsen virker.

Jeg synes, at udviklingen i antallet af personer smittet med svi-

ne-MRSA er meget alvorlig. Og jeg synes, at forsigtighedshensyn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

tilsiger, at vi genindfører reglen om, at en gård ikke må bruges

som besøgsgård, hvis besætningsejeren ved, at der er MRSA i

besætningen.

[Afslutning - videnoptimering og videndeling]

Afslutningsvis vil jeg sige lidt om, hvordan jeg som sundhedsmi-

nister vil arbejde for at sikre videnoptimering og videndeling om

MRSA og antibiotikaresistens generelt.

Som jeg indledte med at nævne – og som fødevareministeren

har redegjort for – har vi nu etableret en national rådgivnings-

tjeneste, som skal rådgive sundhedspersonale og landbrugs-

medarbejdere med daglig kontakt til svin om, hvordan det und-

gås, at smitte med svine-MRSA spredes videre ud i samfundet.

Når det kommer til den bredere dagsorden om kampen mod

resistente bakterier, har vi også haft flere løbende indsatser.

Blandt kan jeg helt konkret nævne, at vi nu har modtaget en

række ansøgninger til vores pulje på 17 millioner kroner til fore-

byggelse af sygehuserhvervede infektioner – herunder også an-

søgninger der specifikt omhandler nedbringelse af antibiotika-

forbrug og forebyggelse af spredning af MRSA på sygehuse. De

nye projekter, som finansieres via puljen, skal bidrage med ny

viden om bekæmpelse af resistente bakterier - erfaring og viden

som forhåbentlig vil kunne bidrage til en styrket indsats på tværs

af regionerne.

Herudover bidrager Det Nationale Antibiotikaråd med vidende-

ling og videnoptimering på tværs af regioner, myndigheder og

foreninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

I efteråret 2013 lancerede Det Nationale Antibiotikaråd desuden

en national borgerrettet kampagne om antibiotikaforbrug og

resistens, og samtidig blev der udsendt et brev til alle praktise-

rende læger på vegne af Lægeforeningens formand og min for-

gænger, hvor lægerne blandt andet blev gjort opmærksomme

på Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika.

Desuden havde Det Nationale Antibiotikaråd en stand på Læge-

dage 2013, hvor medlemmer af Antibiotikarådet oplyste om

Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika.

Jeg er blevet orienteret om, at Det Nationale Antibiotikaråd også

planlægger at markere Europæisk Antibiotikadag i efteråret

2014.

Endelig er fødevareministeren og jeg - altså sideløbende med

den særlige vurdering af svine-MRSA vi nu vil igangsætte - i gang

med at udarbejde en ny strategi for det samlede antibiotikaom-

råde, som skal bidrage til at styrke indsatsen over for udvikling af

antibiotikaresistens på såvel det humane som det veterinære

område.

Den nye strategi skal blandt andet fastsætte en række målsæt-

ninger for antibiotikaområdet frem mod 2018, og herudover be-

skriver strategien de centrale initiativer, som er iværksat på an-

tibiotikaområdet i de seneste år - herunder indsatser under ve-

terinærforlig II, indsatser i regi af aktionsgrupperne for MRSA og

ESBL og indsatser i regi af Det Nationale Antibiotikaråd.

Derudover vil strategien følge op på EU-rådskonklusionerne om

antibiotikaresistens, som blev vedtaget under Danmarks EU-

formandskab i 2012.

Når vi ser på den samlede indsats mod udvikling af antibiotika-

resistens, er der altså mange gode initiativer i gang, som forhå-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

bentlig kan bidrage til et øget fokus på problemstillingen – og til

at vi i nær fremtid får vendt udviklingen med stigende resistens

over for antibiotika. Men det kræver en indsats på alle niveauer,

og at alle aktører – det vil sige både politikere, borgere, læger,

regioner med videre – samarbejder om indsatsen.