Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 15. september 2014
Sagsnr.: 27323
Dok.nr.: 714712
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 486 (FLF alm. del) stillet den 21.
august 2014 efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål nr. 486:
”Ministeren bedes oplyse, hvor hurtigt en lodsejer har krav på svar fra kommunen på spørgsmål
vedrørende randzonekrav?”
Svar:
Kommunerne har som vandløbsmyndighed ansvar for at afklare henvendelser om, hvorvidt et
konkret vandløb eller en konkret sø er omfattet af et af tre af kriterierne i randzoneloven, nemlig
vandløbslovens § 9 om offentlige vandløb, vandløbslovens § 69 om 2 meter-bræmmer eller
naturbeskyttelseslovens § 3.
Der gælder ikke efter denne lovgivning generelle frister for den kommunale sagsbehandling. Der er
dog løbende tæt dialog mellem Fødevareministeriet, Miljøministeriet og Kommunernes
Landsforening for at sikre, at processen vedr. afklaringer forløber så hensigtsmæssigt som muligt,
og at eventuelle spørgsmål kommunerne måtte have i forhold til deres opgaver som
vandløbsmyndighed bliver afklaret.
For klarheds skyld vil jeg gerne understrege, at randzonearealkortet er vejledende. Hvis et vandløb
ikke falder ind under et eller flere af kriterierne i loven, er landmanden ikke forpligtet til at
udlægge randzone, selvom vandløbet indgår i det vejledende kort.
Dan Jørgensen
/ Simon Apelblat Thomsen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk