Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 15. september 2014
Sagsnr.: 27323
Dok.nr.: 714700
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 485 (FLF alm. del) stillet den (dato 21.
august 2014 efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål nr. 485:
”Kan ministeren bekræfte, at det er kommunerne, der er forpligtede til at afklare en lodsejers
eventuelle tvivl om, hvor der skal være randzoner og hvor der ikke skal?”
Svar:
Som det også fremgår af min besvarelse af FLF alm. del nr. 484, skal der under den nye
randzonelov udlægges randzoner langs vandløb og søer, som falder ind under et eller flere af
lovens fire kriterier. Kommunerne har ansvar for administrationen af lovgivningen vedrørende tre
af kriterierne, nemlig vandløbslovens § 9 om offentlige vandløb, vandløbslovens § 69 om 2 meter-
bræmmer og naturbeskyttelseslovens § 3. Det indebærer bl.a., at kommunerne er forpligtede til at
afklare henvendelser omkring, hvorvidt konkrete vandløb og søer er omfattet af et af de disse
kriterier, mens det er NaturErhvervstyrelsen som besvarer spørgsmål om randzoner og
randzoneloven i øvrigt, herunder spørgsmål om randzonebredde, anvendelse af randzonen mv.
Når de statslige vandplaner træder i kraft, vil der også være krav om randzoner langs vandløb og
søer, der indgår i disse. Eventuelle henvendelser om, hvorvidt konkrete vandløb og søer er
omfattet af en statslig vandplan, vil skulle rettes til Naturstyrelsen, som har ansvar for de statslige
vandplaner.
Dan Jørgensen
/ Simon Apelblat Thomsen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk