Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1430109_0001.png
AARHUS
UNIVERSITET
DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G J O RDBRUG
Til NaturErhvervstyrelsen
Vedr. Bistand til besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 477, 479 og 480
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug fremsendte d. 20. oktober 2014
besvarelse på ovennævnte udvalgsspørgsmål på baggrund af en bestilling fra Natur-
Erhvervstyrelsen d. 24. september 2014. Det har efterfølgende desværre vist sig, at
der ved en fejl blev fremsendt en ufærdig version af besvarelsen til spørgsmål 477,
hvorfor vi hermed fremsender en ny samlet besvarelse.
Besvarelserne, der følger nedenfor, er udarbejdet af Lektor Goswin Heckrath og Aka-
demisk medarbejder Preben Olsen, begge Institut for Agroøkologi, Aarhus Universi-
tet.
DCA - Na t ionalt Cent er f or
Fødeva rer og Jordbrug
Klaus Horst ed
Sp ec ia lkonsulent
Da to 23. okto b er 2014
Med venlig hilsen
Klaus Horsted
Direkte tlf.: 871579 75
Mob iltlf .:
Fa x: 8715 6076
E-m a il:
kla us.horste d @d c a .a u.d k
Afs. CVR-nr.: 31119 103
Refere nc e: khr
Journa l 59680
Sid e 1 / 1
Kopi til: Center for innovation
DCA - Na t ionalt Cent er f or
Fødeva rer og Jordbrug
Aa rhus Universite t
Blic hers Allé 20
8830 Tjele
Tlf .: 8715 6000
Fa x: 8715 6076
E-m a il: d c a @a u.d k
http :/ / d c a .a u.d k/
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spm. 477
Vil ministeren fremlægge de undersøgelser, der viser, at potentialet for vanderosion er større end
potentialet for vinderosion?
Svar spm. 477.
Der foreligger få erosionsundersøgelser fra Danmark, der kvantificerer omfanget og udbredelsen af
vind-, vand- eller jordbearbejdningserosion. Enkelte studier har belyst grundlæggende mekanismer og
effekter af forskellige faktorer. Kuhlman (1958) målte sandtransport ved vinderosion i kontrollerede
forsøg, og Kuhlman (1960) gennemførte beregninger af plantedækkets effekt på vindhastigheder ved
jordoverfladen og jordfygningen. I et kapitel om vinderosion konstaterede Kuhlman (1986), at
jordfygning næsten hvert år rammer sårbare marker i Danmark, og særligt alvorlige tilfælde af
jordfygning forekom i 1938, 1960-61, 1969, 1975 og 1980. Målte erosionsrater er ikke rapporteret i
detaljer, dog henvises til jordtab på 10-20 tons ha
-1
som værende ikke usædvanligt og med lokalt
betydeligt større tab. Arealet, der i 1960’erne var udsat for jordfygning, blev kortlagt til ca. 500.000 ha
og lå især på de nordjyske sletter og på de sandede jordtyper på smeltevandssletterne i Midt- og
Vestjylland (Kuhlman, 1986). Arealer med vårsæd i disse områder er særdeles sårbare. Siden starten af
1980’erne har afgrødesammensætningen ændret sig markant i de nord- og vestjyske egne (figur 1A og
1B), hvor der i dag dyrkes betydeligt mindre vårsæd.
I 1990’erne blev der gennemført en række kontrollerede vanderosionsforsøg, der kvantificerede
effekten af jordtype og dyrkningsfaktorer på erosionsniveauet (Veihe et al., 2003). Årlige erosionsrater
i forsøg med vinterhvede sået på langs af skråningen varierede mellem 1,7 og 26 tons ha
-1
på JB4 og
0,2 og 1,7 tons ha
-1
på JB6 (Schjønning et al., 1995). Omfattende data vedrørende vanderosion kendes
fra et moniteringsprojekt af rilleerosion på ca. 190 danske marker, der blev gennemført mellem 1994
og 1999 (Djurhuus et al., 2007). Projektet viste, at vanderosion især opstod på marker med vintersæd
og på pløjede marker. Ca. 25 % af de marker, hvor der forekom erosion, havde en årlig erosionsrate
højere end 1.5 tons ha
-1
. På grund af målemetoden var erosionsraterne dog sandsynligvis noget
underestimerede.
På grundlag af de erosionsmålinger, der er blevet foretaget igennem tiden i Danmark, er det
umiddelbart ikke muligt at vurdere den relative betydning af vind- eller vanderosion. På nuværende
tidspunkt kan en vurdering af vind- og vanderosionens relative betydning, kun baseres på overordnede
betragtninger samt modelberegninger, der kan tage højde for nogle generelle risikofaktorer. Dermed
vil de typisk ikke være egnede til at vurdere den konkrete erosionsrisiko på markskala.
Risikoen for vanderosion på landbrugsarealer i de europæiske lande er blevet estimeret i to forskellige
studier. I det første studie kaldet PESERA (Pan- European Soil Erosion Risk Assessment), blev der
udviklet en procesbaseret, rumlig distribueret erosionsmodel, til beregning af vanderosion på
baggrund af variablerne topografi, klima, jordbundsforhold og dyrkning. Hovedresultatet af PESERA var
et europæisk kort med en rumlig opløsning på 1 km, der viste de estimerede årlige jordtab ved
vanderosion. Det fremgik af kortet, at erosionsraterne i Danmark var forholdsvis høje, sammenlignet
med forholdene i de andre nordeuropæiske lande, hyppigt over 2 tons ha
-1
år
-1
(Kirkby et al., 2004).
Forfatterne vurderede dog, at erosionsrisikoen i Danmark sandsynligvis var overestimeret som resultat
af at man overestimerede de danske jordes erodibilitet. Det andet studie tog udgangspunkt i data
indsamlet fra et stort antal vanderosionsforsøg på plotskala, gennemført i forskellige europæiske
lande. Ved hjælp af en statistisk metode blev data ekstrapoleret til et europæisk erosionskort med en
opløsning på 100 m, der inddrog data for variablerne topografi, klima, jordtyper og dyrkningspraksis.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430109_0003.png
Med en gennemsnitlig erosionsrate på 2,6 tons ha
-1
år
-1
lå Danmark også her blandt landene med høj
erosionsrisiko (Cerdan et al., 2010). Når dette kort ligeledes havde tendens til at overestimere
erosionsraterne skyldtes det, at erosionsforsøg typisk bliver gennemført i områder med
erosionsproblemer, hvorved målte erosionsrater fra plotforsøg i gennemsnit vil være større end det,
der vil kunne findes på almindelig landbrugsjorde (Cerdan et al, 2010).
Fornylig er der publiceret et modelstudie over risiko for vinderosion på landbrugsareal i europæiske
lande (Borrelli et al., 2014). Modellen estimerer rumlige mønstre over sårbarhed for vinderosion med
en rumlig opløsning på 500 m udtrykt ved et indeks, der inddrager relevante variable som klima, jord
og afgrødedata fra europæiske databaser sammen med et udtryk for landskabets ruhed, dvs.
landskabets evne til at bremse vindens hastighed tæt ved jordoverfladen. Den vestlige del af Jylland
blev udpeget som særdeles sårbar, og 16 % af Danmarks areal lå i den højeste risikoklasse (Borrelli et
al., 2014). Til forskel fra Kuhlman (1986) fandt man her, at der også på Fyn og Sjælland fandtes større
sårbare arealer. Den anvendte vinderosionsmodel må anses for værende robust i forhold til at kunne
afspejle de naturgivne risikofaktorer, men kan, med dens rumlige opløsning, kun i begrænset omfang
repræsentere betydningen af erosionsbeskyttende tiltag, såsom læhegn. Vinderosion har historisk set
udgjort en risiko for de danske jorde, men en langsigtet læplantningsindsats har begrænset truslen
(DFFE, 2005). Den udbredte brug af vinterafgrøder, og det i takt hermed faldende areal med vårsæd i
Jylland (Figur 1A og 1B), har ligeledes betydet at jorden i stigende omfang beskyttes mod vindens
kræfter. Størrelsen af markarealet, som rent faktisk er udsat for jordfygning, vil derfor være mindre
end risikoindekset antyder (DFFE, 2005; Schjønning et al., 2009). Udviklingen i afgrødesammensætning
er vist i to figurer, da nedlæggelsen af amterne med kommunalreformen i 2007 har betydet et brud i
data, og umuliggør direkte sammenligninger mellem gamle amter og nye regioner.
Figur 1A. Sammensætningen af afgrøder i Nordjylland, Viborg, Ringkøbing, Ribe og Sønderjyllands
amter for perioden 1982-2006.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430109_0004.png
Figur 1b. Sammensætningen af afgrøder i regionerne Nordjylland, Midtjylland, Vestjylland i henhold til
Danmarks Statistiks inddeling for perioden 2006-2014.
I og med at modelleringen af vinderosion ikke estimerer erosionsrater, er det ikke muligt direkte at
foretage en sammenligning med kortene fra vanderosionsmodellerne. Her til kommer, at de tre
modelstudier (Kirkby et al., 2004; Cerdan et al., 2010; Borrelli et al., 2014) alle er kendetegnet ved
betydelige usikkerheder, og har det til fælles, at de bedst estimerer effekten af de faktorer, som kun i
mindre grad varierer indenfor markerne. Erosionsniveauet på markskala af vand- og vinderosion
påvirkes især af henholdsvis den lokale topografi og udstrækning af læhegnsnetværket i kombination
med dyrkningssystemet. En udpegning af risikomarker og estimering af erosionsrater, der kunne
muliggøre en kvantitativ sammenligning af vind- og vanderosion, ville kræve en betydeligt mere
finmasket modellering.
Sammenfattende kan det konstateres, at både forsøg og modelleringsstudier viser, at der er risiko for
forekomst af vind- og vanderosion i Danmark med en geografisk skelnen; vinderosionen dominerer på
de flade sletteområder og vanderosionen i morænelandskaberne. Ved hjælp af en målrettet indsats,
der omfatter såvel agronomiske virkemidler (f.eks. afgrødevalg, reduceret jordbearbejdning) som
målrettet indplacering af forskellige landskabselementer (f.eks. læhegn og randzoner) kan begge
erosionsformers skadevirkning begrænses effektivt. Her kan landbrugets indsats mod vinderosion i
Danmark, gennemført med myndighedernes støtte i årtier, fremhæves som et positivt eksempel.
Litteratur:
Borrelli, P. et al. 2014. Towards a pan-europaen assessment of land susceptibility to wind erosion. Land
Degradation and Development DOI: 10.1002/ldr.2318.
Cerdan, O. et al. 210. Rates and spatial variations of soil erosion in Europe: A study based on erosion
plot data. Geomorphology 122, 167–177
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DFFE, 2005. Rapport om effektvurdering af læplantningsordningen. Direktoratet for Fødevareerhverv,
77 pp.
Djurhuus, J. et al. 2007. An expert system for predicting rill erosion in Denmark. In: Diffuse Phosphorus
Loss. The 5
th
International Phosphorus Workshop (IPW5). DJF Report, Plant Science 130, 453-456.
Kirkby, M. et al. 2004. Pan-european soil erosion risk assessment: the PESERA Map. Version 1 October
2004. Explanation of: Special Publication Ispra 2004 No. 73, S.P.I.04.73. JCR, EUR 21176 EN.
Kuhlman, H. 1958. Quantitative measurements of aeolian sand transport. Geografisk Tidsskrift 57, 51-
74.
Kuhlman, H. 1960. Den potentielle jordfygning på danske marker. Geografisk Tidsskrift 59, 241-261.
Kuhlman, H. 1986. Vinden og landbruget. I: Jensen, K.M. og Reenberg, A. (Eds.) Landbrugsatlas
Danmark, pp. 17-23. København, C.A. Reitzels Forlag.
Schjønning et al., 1995. Surface runoff, erosion and loss of phosphorus at two agricultural soils in
Denmark – plot studies 1989-92. SP report No. 14, 196 pp.
Schjønning et al., 2009. Threats to soil quality in Denmark. DJF report Plant Science no. 143 Aarhus
University.
Veihe, A. et al. 2003. Soil erosion in Denmark: processes and politics. Environmental Science and Policy
6(1), 37-50.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spm. 479
Vil ministeren uddybe, hvorfor beskyttelsesniveauet er fastlagt til at være 3,0 tons pr. ha pr. år?
Ad. Spm. 479
Spørgsmålet henviser til NaturErhverstyrelsens anvendelse af AU´s erosionskort til kvalificering af
udpegning af skråninger med høj erosionsrisiko. AU´s erosionskort er baseret på beregninger af
erosionsrater foretaget i WaTEM modellen. Erosionskortet er inddelt i fire klasser efter de beregnede
erosionsmængder, hvor arealer med høj erosionsrisiko har en beregnet erosionsrate på mere end 3
tons haˉ¹. NaturErhvervstyrelsen har her brug for en kort redegørelse for begrundelsen/baggrunden
for fastsættelsen af denne grænse for høj erosionsrisiko.
Svar spm. 479
Vanderosionens skadevirkning kan betragtes ud fra forskellige kriterier, såsom påvirkning af
jordkvalitet og vandmiljøet eller afgrødeskader. Derfor kan den samme erosionshændelse vurderes
meget forskelligt. Samspillet mellem naturgivne og produktionsmæssige faktorer samt den tidslige
ramme, afgør hvor store de konkrete skadevirkninger vurderes at være. Der er ikke fastlagt universelle
standarder. Ved en risikokortlægning anvendes der typisk robuste tærskelværdier, der er relevante for
større arealer.
Erosionsrisikokortet for Danmark inddeler risikoklasserne i forhold til påvirkning af jordkvalitet. Kritiske
erosionsrater med hensyn til bæredygtighed er blevet defineret i forhold til jordbundsudviklingen.
Således har en nyere europæisk undersøgelse foreslået en acceptabel overgrænse for erosionsrater på
1,4 tons ha
-1
(Verheijen et al., 2009). Dette svarer til et jordtab på ca. 0,1 mm haˉ¹om året, og anses for
værende på niveau med jordbundsudviklingen i Danmark. Ved at anvende dobbelt så store rater, 3
tons ha
-1
, som tærskelværdi for høj erosionsrisiko, er der valgt en konservativ klasseinddeling.
Verheijen, F.G.A., Jones, R.J.A., Rickson, R.J., Smith, C.J. 2009. Tolerable versus actual soil erosion rates
in Europe. Earth Science Reviews 94, 23-38.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430109_0007.png
Spm. 480.
Vil ministeren redegøre for de observationer, hvor der er fundet tydelige spor efter jorderosion i
vinterafgrøder i Danmark?
Svar spm. 480
I 1990erne blev der i Danmark gennemført en række kontrollerede vanderosionsforsøg på to
jordtyper. Forsøgene kvantificerede effekten af jordtype og dyrkningsfaktorer på erosionsniveauet
(Veihe et al., 2003). I vinterhvede, sået på langs af skråningen, varierede de årlige erosionsrater i
forsøgene mellem 1,7 og 26 tons ha
-1
på JB4 og 0,2 og 1,7 tons ha
-1
på JB6 (Schjønning et al., 1995).
Den største datamængde om vanderosion stammer fra et moniteringsprojekt af rilleerosion på ca. 190
danske marker, gennemført i årene 1994-1999 (Djurhuus et al., 2007). Man fandt at vanderosion især
opstod på marker med vintersæd og på pløjede marker. Det blev fundet at 25 % af de marker, hvor der
forekom rilleerosion, havde en årlig erosionsrate højere end 1.5 tons ha
-1
. På grund af den anvendte
målemetode, bestemmelse af erosion i riller, vurderes det at erosionsraterne sandsynligvis blev noget
underestimeret. På de eroderede marker vil der foruden erosion, der kan erkendes som riller, foregå
en overfladeerosion mellem rillerne, hvorfra jord transport frem til rillerne, uden at dette manifesterer
sig visuelt på jord overfladen (sheet erosion).
Litteratur:
Djurhuus, J. et al. 2007. An expert system for predicting rill erosion in Denmark. In: Diffuse Phosphorus
Loss. The 5
th
International Phosphorus Workshop (IPW5). DJF Report, Plant Science 130, 453-456.
Schjønning et al., 1995. Surface runoff, erosion and loss of phosphorus at two agricultural soils in
Denmark – plot studies 1989-92. SP report No. 14, 196 pp.
Veihe, A. et al. 2003. Soil erosion in Denmark: processes and politics. Environmental Science and Policy
6(1), 37-50.