Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 9. september 2014
Sagsnr.: 27253
Dok.nr.: 718562
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 465 (FLF alm. del) stillet den. 18.
august efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål nr. 465:
” Hvorledes agter ministeren at følge op på undersøgelsen af fransk vin og spiritus,
der viste, at over 80 pct. indeholdt farlige ftalater endda nogle over
grænseværdien, jf.
http://www.b.dk/nationalt/farlige-ftalater-i-vin-og-spiritus?)”
Svar:
Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Artiklen i Berlingske er baseret på en videnskabelig artikel fra et fransk laboratorium
1
, som har
målt tilstedeværelsen af en række ftalater i vin, spiritus, emballage og produktionsudstyr anvendt
til fremstilling af vin. Resultaterne viser, at der er fundet ftalater i 83 pct. af prøverne af vin og i
100 pct. af prøverne af spiritus. Nogle af indholdene overskred den grænseværdi for afsmitning til
fødevarer, der er fastsat i reglerne for fødevarekontaktmaterialer (11 pct. og 19 pct. af prøverne af
vin og spiritus hhv.). Artiklen peger på lakken på indersiden af lagertanke, som den største kilde til
ftalater i vin og spiritus. De tanke, som blev undersøgt i artiklen er forholdsvis gamle (fra 1995),
hvor der var andre regler for ftalater i fødevarekontaktmaterialer.
Ftalater er reguleret i EU forordning 10/2011 om fødevarekontaktmaterialer af plast. Heri er der
fastsat grænser for indholdet og afsmitningen af ftalater til fødevarer. Grænseværdierne for
ftalater er sat lavere end for de fleste andre grupper af stoffer for at tage hensyn til, at ftalater kan
komme fra andre kilder end fødevarekontaktmaterialer.
Indholdene af ftalater i denne undersøgelse er fundet i vin og spiritus, og derfor mener
Fødevarestyrelsen ikke, at der er grund til bekymring for befolkningen generelt. Dette skyldes, at
særligt følsomme grupper, som børn og gravide, som udgangspunkt ikke indtager vin. Desuden
har Dansk Erhverv oplyst til Fødevarestyrelsen, at brancheorganisationen for vin- og
1
P. Chatonnet, S. Boutou & A. Plana (2014): Contamination of wines and spirits by phthalates: types
of contaminants present, contamination sources and means of prevention, Food Additives &
Contaminants: Part A, DOI: 10.1080/19440049.2014.941947
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk