Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1390373_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København 6. august 2014
Sagsnr.: 26881
Dok.nr.: 705554
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 449 FLF alm. del stillet den 10. juli
2014 efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål nr. 449:
”Ministeren bedes oplyse, hvorfor Fødevarestyrelsen i arbejdet med at indhente input til
virksomhedernes oplevelser af håndhævelsen af fødevarelovgivningen og interaktionen mellem
myndighed og virksomheder i Fødevarestyrelsens "Nabotjek af fødevarelovgivningen" kun har
inddraget 10 store virksomheder, men ingen små eller mellemstore virksomheder”.
Svar:
Nabotjekket har haft til formål at undersøge om den danske administration af de fælles EU-regler
på fødevareområdet er anderledes end hos vores nabolande. Fødevarestyrelsen har i samarbejde
med brancheorganisationerne derfor prioriteret at inddrage virksomheder med aktiviteter i
sammenlignelige lande. De ti virksomheder er således udvalgt, fordi de, gennem deres
fødevareaktiviteter, har erfaring med administrationen og håndhævelsen af EU-reglerne i Sverige,
Nederlandene, Storbritannien, Slesvig Holsten og Danmark.
De små og mellemstore virksomheder indgår i Fødevarestyrelsens ”væksttjek af
fødevarelovgivningen”. Væksttjekkets formål har været at afdække, om den danske
fødevarekontrol skaber barrierer for fødevarevirksomhedernes vækstmuligheder.
Dan Jørgensen
/Gundula Maria Kjær
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk