PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Departementet/NaturErhvervstyrelsen

Sagsnr.:26396

Dok.nr.: 691988

Den 2. juli 2014

Talen til Samråd AL (om antallet af krydsoverens-

stemmelsesregler og konkurrencevilkår for dansk

landbrug) i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri torsdag den 3. juli 2014, kl. 14

(Det talte ord gælder)

Spørgsmål AL

”Ministeren bedes i detaljer redegøre for, hvorfor Danmark på ikke min-

dre end 124 områder har krydsoverensstemmelsesregler på landbrugs-

området, mens det tilsvarende tal i Tyskland er 19 krydsoverensstem-

melsesregler. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for:

Hvordan den danske praksis på krydsoverensstemmelsesområdet

harmonerer med Vækstplan for Fødevarer og med tidligere fødeva-

reministers udtalelser på et samråd i Udvalget for Landbrug, Føde-

varer og Fiskeri den 4. december 2013 samt på Landbrug og Føde-

varers delegeretmøde den 6. november 2013 om, at denne rege-

ring ikke vil acceptere overimplementering af EU-reglerne?

Vil ministeren garantere, at dansk landbrug vil få samme konkur-

rencevilkår på krydsoverensstemmelsesområdet som tysk land-

brug, når krydsoverensstemmelseskontrollen samles hos NaturEr-

hvervstyrelsen, og hvis ikke ministeren kan give denne garanti,

bedes ministeren redegøre for, hvilke yderligere tiltag ministeren

vil tage for at sikre lige konkurrencevilkår for dansk landbrug?

Vil ministeren fremadrettet foretage et nabolandstjek af lovgivnin-

gen, der regulerer dansk landbrug og i forlængelse deraf ændre

reglerne, så dansk overimplementering afskaffes, og dansk land-

brug sikres tilsvarende regler som eksempelvis tysk landbrug?

Hvilke initiativer arbejder regeringen med for at sikre bedre

vækstvilkår for dansk landbrug?”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar:

Indledende kan jeg fortælle, at jeg da undrer mig

over dette samrådsspørgsmål stillet af Venstre. Vi har

jo indgået en aftale om at ændre på organiseringen af

Krydsoverensstemmelse, og vi har aftalt nabotjek for

at sammenligne os med andre lande, og sammen med

Venstre har vi taget en lang række vækstinitiativer

med sigte på landbrugs- og fødevaresektoren. Alt det

som Venstre stiller spørgsmålstegn ved, har vi sam-

men fundet løsninger på.

Med det være sagt er jeg dog tilfreds med at få lejlig-

hed til at aflive myten om, at danske landmænd er

udsat for markant flere krydsoverensstemmelsesreg-

ler end deres tyske kollegaer.

Det er nemlig sådan, at i Danmark har vi 125 kryds-

overensstemmelseskrav fordelt på miljø-, sundheds-,

dyrevelfærds- og GLM-området.

I Sverige er der 126 overordnede krav, hvorimod

Slesvig-Holstein har 51 overordnede krav.

Årsagen til, at tyskerne umiddelbart har så få krav

skyldes, at nogle af kravene indeholder flere af de be-

stemmelser, som vi i Danmark har splittet op i flere

selvstændige krav.

Kravene er altså opbygget på forskellige måder rundt

om i EU, og nogle implementeringer vil også afspejle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

geografiske forskelle og fortolkninger landene imel-

lem.

Så det er altså at sammenligne æbler med pærer,

hvis man påstår, at Danmark har et langt skrappere

KO-system end tyskernes, når man alene ser på an-

tallet af KO-krav.

Vækstplan Fødevarer, tidligere udtalelser og

praksis på KO-området

Vi skal selvfølgelig efterleve EU-reglerne. Vi har fra

dansk side været med til at vedtage dem. Og de skal

selvfølgelig følges. Ingen har interesse i, at vores ad-

ministration underkendes af EU og resulterer i tilba-

gebetaling af støtte til EU. Det vil koste skatteyderne

dyrt.

Det betyder også, at hvis der er regler, som admini-

streres forkert, så skal der rettes op!

Det gjorde vi med etablering af erosionsreglerne (Al-

pereglen), som vi havde en god drøftelse af her i ud-

valget i marts. Og det er for nyligt sket i forbindelse

med et krav vedrørende dyrevelfærd, hvor EU-reglen

ikke var korrekt anvendt og kontrolleret under kryds-

overensstemmelse. Dér tages sagerne op helt tilbage

til 2007.

Det var nemlig i perioden 2005-07, at krydsoverens-

stemmelse blev indført. Altså mens Venstre sad i re-

gering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dengang blev det valgt at basere KO-kontrollen på

den kontrol af reglerne, der allerede fandt sted. Det er

regler inden for miljø, sundhed og dyrevelfærd, hvor

der sideløbende sker en national kontrol og sanktion.

Dele af disse regler blev altså fra 2005 til 2007 under-

lagt krydsoverensstemmelse.

Den måde at organisere det på, betyder, at der i dag

er flere myndigheder, som kontrollerer KO-reglerne.

Hvis de under deres kontrol finder overtrædelser af

reglerne, så meddeles det til NaturErhvervstyrelsen,

der så skal fastsætte konsekvensen for landbrugsstøt-

ten.

De myndigheder, som kontrollerer i dag, er Fødevare-

styrelsen, kommunerne og NaturErhvervstyrelsen.

Som EU-reglerne er, skal kravene under KO kontrolle-

res hos 1 pct. af støttemodtagerne. Men EU-reglerne

siger også, at hvis kontrolmyndigheden foretager an-

dre kontroller, og finder overtrædelser af reglerne, ja,

så skal det indberettes. Derfor – altså på grund af vo-

res organisering af KO-kontrollen - bliver landmænd i

Danmark i dag kontrolleret i et større omfang end de-

res kolleger i Tyskland og Holland.

[Overkontrol – overimplementering]

Det kan man vælge at se som en over-

implementering. Men det skyldes altså den måde,

man tilbage i 00’erne valgte at implementere kontrol-

len af krydsoverensstemmelse på i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dernæst er vi i den situation, at Rigsrevisionen har

rejst kritik af den måde, som KO er organiseret på i

Danmark. For revisionen af 2011 anfører Rigsrevisio-

nen med udgangspunkt i miljø således, at der er be-

hov for at organiseringen genovervejes, og jeg kan ci-

tere ”så der er en central myndighed, der har det

overordnede ansvar for kontrollen, så der sikres en

ensartet kvalitet af kontrollen”. Med centraliseringen

svarer vi på denne kritik og ændrer kontrolmodellen,

som Rigsrevisionen netop påpegede.

I aftalen om Vækstplan Fødevarer er det derfor be-

sluttet at centralisere kontrollen i NaturErhvervstyrel-

sen og gøre den mere ensartet. I øvrigt er det jo som

sagt en aftale, som Venstre er med i. Hermed kan vi

forenkle set-uppet for KO og kontrollere på niveau

med Tyskland og Holland - og på det niveau, som EU

kræver. Det betyder også, at slagteri- og eksportkon-

troller falder bort under krydsoverensstemmelse.

Når det så er sagt, så viser krydsoverensstemmelse

faktisk på en meget direkte måde, at der kan være

nationale forskelle, forskel på fortolkning og forskel på

implementering af de samme EU-regler i forskellige

lande, uden at der er tale om overimplementering.

Men det kan resultere i forskelle i kontrolomfanget.

[Som jeg svarede i et udvalgsspørgsmål tidligere i år,

er nationale regler mulige, hvis der kan lægges et

hensyn til miljø og sundhed til grund. Uden der var

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

krav fra EU har vi i Danmark fx indført forbuddet mod

bisphenol A i fødevarekontaktmaterialer fra 2010 til 0-

3-årige børn.]

Situationen fra 2015

Det korte af det lange er, at fra 2015 vil vi have en

central kontrol af de specifikke regler, som der skal

være krydsoverensstemmelse på. De vil blive kontrol-

leret og håndhævet i det omfang, der kræves af EU.

Dernæst vil vi ha’ de nationale regler på dyrevelfærd,

miljø og sundhed, som fortsat vil kontrolleres og

håndhæves af de respektive myndigheder, som har

kontrolansvaret i dag.

Vil ministeren garantere, at dansk landbrug vil få samme konkurrencevil-

kår på krydsoverensstemmelsesområdet som tysk landbrug, når kryds-

overensstemmelseskontrollen samles hos NaturErhvervstyrelsen, og hvis

ikke ministeren kan give denne garanti, bedes ministeren redegøre for,

hvilke yderligere tiltag ministeren vil tage for at sikre lige konkurrencevil-

kår for dansk landbrug?

I forhold til kontrollen med krydsoverensstemmelse vil

der således være sammenlignelige forhold fra 2015

med fx Tyskland og Holland. Og de regler, der er om-

fattet af krydsoverensstemmelse, ja, de er de samme

i både Tyskland, Holland og i alle de andre EU-lande.

Men der er selvfølgelig forskel på, hvordan nogle af de

artikler i de direktiver, som er omfattet af KO, er im-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

plementeret. For eksempel er det jo velkendt, at Nit-

ratdirektivet er implementeret forskelligt i Tyskland og

i Danmark. Men der er jo også forskel i udgangssitua-

tionen i de to lande og i geografien og de naturgivne

forhold.

Vi skal også huske, at EU-Kommissionen ikke forhol-

der sig passivt til, hvordan medlemsstaterne gennem-

fører EU-direktiverne. De medlemslande, der efter

Kommissionens opfattelse gennemfører direktiverne

utilstrækkeligt, risikerer at blive trukket for EU-

domstolen.

Nabotjek og ens regler?

Når der i samrådsspørgsmålet spørges, om jeg vil

ændre reglerne, så dansk landbrug sikres tilsvarende

regler som eksempelvis Tyskland, så giver det også

sig selv, at hvis der menes ens regler, så er svaret

nej.

For eksempel tror jeg, at danske landmænd ville blive

forundret, hvis jeg pludselig besluttede, at landbrugs-

støtten skulle fordeles på samme måde som i Tysk-

land. Det ville nemlig betyde, at hver hektar i hele

landet skulle modtage samme antal kroner i støtte i

2019. Det ville omfordele over 1 mia. kr. mellem de

danske landmænd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derimod vil jeg meget gerne søge inspiration fra an-

dre lande. Det er helt naturligt at se på, hvordan kon-

kurrenter og andre lande underlagt fælles EU-regler

og udfordringer håndterer det.

Vi har allerede fået gennemført en undersøgelse af KO

på dyrevelfærdsområdet.

Der indgår et nabotjek i regeringens aftale med Ven-

stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservati-

ve om Vækstplan for Fødevarer. Det er et nabotjek af

miljøreguleringen og kontrollen af primærlandbruget.

Her vil man skulle se på kvælstof- og fosforregulerin-

gen og undersøge, om andre EU-lande har regler, der

vil kunne give inspiration. Det er også ønsket med

nabotjekket at undersøge rammevilkår på bedriftsni-

veau.

Det er hensigten, at resultaterne skal bidrage til ar-

bejdet med en ny målrettet regulering af landbruget,

der planlægges indfaset fra august 2016.

Dette nabotjek vil således i høj grad være med til at

skabe viden, som kan indgå i det videre arbejde med

at sikre bedre vækstvilkår for dansk landbrug.

Derudover vil NaturErhvervstyrelsen foretage et nabo-

tjek af KO-reglerne på miljø- og GLM-området.

Projektet forventes påbegyndt i efteråret 2014. Derfor

vil eventuelle ændringer som følge af KO-tjekket kun-

ne få effekt fra kontrollen i 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Initiativer til bedre vækstvilkår for dansk landbrug

Som fødevareminister har jeg stort fokus på at styrke

landbrugets og fødevareerhvervets konkurrenceevne

med henblik på at skabe rammer for vækst og be-

skæftigelse.

Oppositionen har siddet med ved bordet, når vi har

forhandlet om landbrugets krydsoverensstemmelses-

regler, konkurrencevilkårene og andre vækstinitiati-

ver.

Derfor ved I også, at denne regering har gjort meget

for dansk landbrug, og at vi ikke sidder på hænderne.

Derfor skurrer det også lidt i ørerne, når man hører

jer indirekte klage over manglende initiativer. Lad mig

afslutningsvist nævne nogle stykker:

Vækstplan.dk fra foråret 13 indeholdt blandt andet

afgiftslettelser for ca. 700 mio. kr. for fødevareer-

hvervet

landdistriktsprogrammet for 2014 og 2015 med et

samlet årligt omfang på over 1 mia. kr. – blandt andet

ca. 300 mio. kr. årligt i investeringstilskud til miljørig-

tige stalde med videre

aftale om finanslov 2014 inklusiv ny målrettet regule-

ring af landbruget

aftalen om Vækstplan for Fødevarer, der foruden cen-

tralisering af KO-kontrollen og nabotjek indeholdt

bl.a.:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Modernisering af landbrugsloven,

Finansieringsinitiativer under Landbrugets Finan-

sieringsbank,

Ændret omregningsfaktor for husdyrenheder,

(som giver potentiale for produktion af yderligere

1,5 mio. svin årligt)

Halvering af randzonerne

Og i sidste uge indgik vi en kvægaftale, som sikrer

mindre transport af kalve, øgede investeringer og fle-

re arbejdspladser

Og i sidste uge blev handlingsplanen for bedre dyre-

velfærd for svin fremlagt, som skal sikre en dansk

svineproduktion, hvor dyrevelfærd og vækst går hånd

i hånd.

Regeringen har således taget masser af vækstinitiativer

med fokus på landbrugs- og fødevaresektoren. Og det er

klart, da der jo er tale om en vigtig sektor.

Afslutning

Afslutningsvis vil jeg lige komme tilbage til krydsoverens-

stemmelse og konsekvenserne for dyrevelfærd.

Fra årsskiftet vil Fødevarestyrelsen kontrollere nationale

dyrevelfærdskrav, og de krav, som er omfattet af EU-

reglerne for krydsoverensstemmelse vil blive kontrolleret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af NaturErhvervstyrelsen. Det samlede kontrolomfang vil

være uændret.

Hvis det konstateres, at en regel er overtrådt, så vil over-

trædelsen blive sanktioneret. Ingen vil slippe fri. Hvis det

er en national kontrol, så vil det være sådan, at enhver

overtrædelse følges op af et fornyet kontrolbesøg. Hvis

NaturErhvervstyrelsen konstaterer en overtrædelse af

krydsoverensstemmelse, så vil der ske en reduktion af

støtten.

Kontrolomfanget vil afspejle vores nationale prioriterin-

ger, og det vil afspejle de krav, som alle EU-lande er om-

fattet af og skal leve op til på KO-området. Samlet er

kontrolomfanget altså uændret, og der vil være en sank-

tion af enhver overtrædelse.

Og det er jo sådan, at vi i Danmark har gode regler for

dyrevelfærd, og vi har en bred politisk aftale om det her.

Den kontrol, vi har aftalt i Veterinærforliget af de danske

dyrevelfærdsregler, og den opfølgning, vi har aftalt, at

Fødevarestyrelsen skal foretage på overtrædelserne, er

simpelthen rigtig god. Fokus er, at der skal rettes op, hvis

dyrevelfærden ikke er i orden.

Regeringen og de parter, der står bag Aftalen om Vækst-

plan for Fødevarer har altså sikret en omlægning af KO-

kontrollen, der betyder, at dyrevelfærden og miljøregler-

ne vil blive kontrolleret i samme omfang som i dag, men

på en mere enkel og ensartet måde.