Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1391423_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, den 14. august 2014
Sagsnr.: 26719
Dok.nr.: 709362
Fødevareministerens supplerende svar på spørgsmål nr. 432 (FLF alm. del) stillet den
26. juni 2014 efter ønske fra Trine Mach (SF)
Spørgsmål nr. 432:
”Kan ministeren bekræfte, at Fødevareministeriet ved NaturErhvervstyrelsen medio juni
2014 modtog en henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening vedlagt et aktuelt
foto, som viser garn nær Ejerslev Røn med endnu en død og rådden sæl og dermed
dokumentation for, at der fortsat bevidst fanges sæler ved Ejerslev Røn og vil ministeren
i givet fald fremsende fotoet til udvalget og oplyse, hvorfor udvalget ikke blev orienteret
om dette samt oplyse, om de pågældende garn, som sælerne ved Ejerslev Røn er fanget
i, er lovlige eller ulovlige?”
./.
Svar:
Det er korrekt, at NaturErhvervstyrelsen den 17. juni 2014 modtog en henvendelse fra
Danmarks Naturfredningsforening vedrørende sæler i garn. Vedhæftet henvendelsen var
et foto af en rådden sæl beliggende i vandoverfladen, hvorunder der ses en overtælle fra
et garnredskab. Foto er vedlagt til orientering.
Jeg vil i den forbindelse gerne henvise til min besvarelse af FLF alm. del spm. nr. 364,
hvor jeg oplyser, at Fødevareministeriet ikke har belæg for at antage, at der bevidst
fanges sæler ved Ejerslev Røn. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at de garnredskaber,
som står omkring Ejerslev Røn, er lovlige.
Angående spørgsmålet om, hvorfor udvalget ikke er blevet orienteret, kan jeg oplyse, at
det ikke er almindelig praksis at informere Folketinget omkring enkeltstående
kontrolsager eller henvendelser fra organisationer.
Dan Jørgensen
/Jakob Jensen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk