Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1388554_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 18. juli 2014
Sagsnr.: 26682
Dok.nr.: 698286
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 422 (FLF alm. del) stillet den 25. juni
2014 efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF)
Spørgsmål nr. 422:
”Vil ministeren arbejde for en ændring således, at produkter, der er fuldt lovlige i det EU-land, hvor
det produceres, kan returneres til producenten, hvis produktet ikke viser sig tilladt i Danmark frem
for, at produktet skal destrueres, hvilket synes at være spild af et produkt, der godt må og kan
forhandles i andre EU-lande?”
Svar:
Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholder mig til:
”Fødevarestyrelsen kan oplyse, at EU-lovgivningen direkte foreskriver, at fødevarer ikke må
markedsføres, hvis de er farlige.
Fødevarer, der er vurderet farlige – dvs. sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde - efter
artikel 14 i EU´s Fødevareforordning, må ikke markedsføres som fødevarer, heller ikke i et andet
EU-land.
Det er derfor Fødevarestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med samhandel ikke er mulighed
for at returnere partier, der er vurderet farlige efter gældende lovgivning, når det er med henblik
på markedsføring.
Hvis partierne samtidig ikke vil kunne behandles på en sådan måde, at de bliver ufarlige, har
Fødevarestyrelsen fundet, at den eneste mulighed herefter er, at påbyde partierne destrueret.”
Dan Jørgensen
/Louise Juul
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk