Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 18. juli 2014
Sagsnr.: 26655
Dok.nr.: 697999
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 420 (FLF alm. del) stillet den 24. juni
2014 efter ønske fra Rene Christensen (DF)
Spørgsmål nr.420:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20/6-14 fra Kystfiskerudvalget vedrørende
bortfald af konsulentassistance til Kystfiskerudvalget, jf. FLF alm. del – bilag 298”
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 330 (FLF alm. del) af 7. maj 2014, som citeres
herunder:
”Kystfiskerudvalget bemærker i deres henvendelse, at de mener, at kystfiskerfacilitatoren også bør
bistå kystfiskerudvalget med sekretariatsbistand.
Det er korrekt, at da kystfiskerudvalget blev etableret i 2004, valgte den daværende regering at
støtte en bæredygtig udvikling af kystfiskeriet med en kystfiskerkonsulent. Denne funktion blev i
2012 afløst af en kystfiskerfacilitator, finansieret af EU’s Fiskerifond, som skulle støtte Fødevaremi-
nisteriets arbejde med kystfiskeriet. I arbejdsgruppen om kystfiskeri, som blev nedsat i 2013, blev
det anbefalet, at kystfiskerfacilitatoren primært skulle fokusere på lokale indsatser for kystfiskeriet
samt på at skabe bedre sammenhæng i fiskeriets værdikæde.
Jeg mener, at kystfiskerfacilitatorens arbejdsopgaver fremover primært bør fokusere på konkrete
udviklingsopgaver, som naturligvis også kan foregå i et samarbejde med Kystfiskerudvalget og
andre interessenter, men jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at en facilitator betalt af
offentlige midler også skal fungere som sekretær for kystfiskerudvalget.
Kystfiskerfacilitatorens fremtidige virke har i øvrigt i forlængelse af en henvendelse fra Kystfisker-
udvalget (brev af 13. marts 2014) været drøftet på et møde i erhvervsfiskeriudvalget i NaturEr-
hvervstyrelsen den 25. marts 2014.”
Jeg kan i øvrigt oplyse, at det oprindelige udbud af stillingen som kystfiskerfacilitator blev
annulleret den 23. maj 2014, da Fødevareministeriet havde et ønske om, at facilitatoren også
skulle virke som katalysator for projekter vedrørende kystfiskeriet ud fra en helhedsbetragtning og
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk