Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 15. juli 2014
Sagsnr.: 26580
Dok.nr.: 697734
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 418 (FLF alm. del) stillet den 17. juni
2014 efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål nr. 418:
”Ministeren bedes redegøre for reglerne for skiltning ved tag-selv brødudsalg i supermarkeder
m.v., hvor kunderne selv har mulighed for at tage frisk brød, herunder oplyse hvilke krav de er til
oplysning om oprindelsesland, produkternes vej til butikkerne m.m.”
Svar:
Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Tag-selv konceptet ved f.eks. brødudsalg indebærer, at kunderne selv får lov at tage et brød og
pakke i en pose. Ikke-færdigpakkede fødevarer er ikke omfattet af de mærkningsregler, som
gælder for færdigpakkede fødevarer. Der er derfor ingen krav til mærkning af tag-selv brød
udover, at der med den nye fødevareinformationsforordning fra den 13. december 2014 bliver krav
om oplysning af allergene ingredienser for ikke-færdigpakkede fødevarer.
Hvis der frivilligt skiltes eller på anden måde gives oplysninger om brødet, f.eks. oprindelse,
produktionssted og metode mv., må disse oplysninger dog ikke være vildledende for forbrugeren.
Desuden gælder det generelle krav om sporbarhed for fødevarer, dvs. at butikken skal have styr
på, hvem der har leveret brødet.
Uindpakkede fødevarer er mere udsatte for kontaminering. Derfor skal virksomhederne overvåge
salg af uindpakkede fødevarer ved selvbetjening (herunder brød) mere intensivt, end når der er
tale om indpakkede fødevarer. Virksomheden skal have egenkontrolprocedurer for tømning og
rengøring af beholdere og sørge for passende og tilstrækkelige redskaber, f.eks. tænger, skeer
eller handsker til hygiejnisk håndtering af fødevarerne. Virksomheden skal også vurdere, hvordan
fødevarerne kan placeres mest hensigtsmæssigt i kundeområdet. Jo flere hygiejniske foranstalt-
ninger virksomheden iværksætter i forhold til placering, afskærmning eller tilgængelige hjælpered-
skaber, des mindre grad af overvågning er der behov for.”
Dan Jørgensen
/Frederikke Thye
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk