Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1393138_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Dato: 22. august 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPCHO
Sags nr.: 1403479
Dok nr.: 1509870
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har den 12. juni 2013 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 413 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 413:
’’Ministeren bedes redegøre for, hvad man gør for at sikre sig, at praktikanter
og andre medarbejdere fra andre lande oplyses om risikoen for at blive smittet
med MRSA i den danske svineproduktion.”
Svar:
For så vidt angår, hvad man gør for at sikre sig, at praktikanter og andre med-
arbejdere fra andre lande oplyses om risikoen for at blive smittet med MRSA i
dansk svinelandbrug, kan jeg oplyse, at dette emne ligger uden for mit res-
sortområde.
Jeg har til brug for min besvarelse derfor anmodet Beskæftigelsesministeriet
om en udtalelse. Beskæftigelsesministeriet kan via Arbejdstilsynet oplyse føl-
gende:
”Arbejdsgivere er pålagt følgende pligter, uanset om der er tale om praktikan-
ter eller andre medarbejdere, og uanset om de pågældende er fra Danmark el-
ler andre lande: På virksomheder med dyrebesætninger, hvor der er særlige
risici, herunder også risiko for MRSA, skal arbejdsgiveren sørge for, at infor-
mere de ansatte om de særlige smitterisici, der kan være forbundet med ar-
bejdet. Arbejdsgiveren skal i den forbindelse sikre sig, at de ansatte har for-
stået instruktionen.
Arbejdsgiveren skal derudover sørge for, at der føres et effektivt tilsyn med, at
arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og at instruktio-
nerne følges.”
Udover ovenstående kan jeg henvise til mit svar på FLF alm. del - spm. 414.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Christina Holton Moloney