Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1393130_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Dato: 22. august 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPCHO
Sags nr.: 1403479
Dok nr.: 1479424
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har den 12. juni 2014 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 412 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 412:
’’Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer man har taget for at sikre sig, at
praktikanter eller andre medarbejdere fra andre lande, der er smittet med
MRSA i den danske svineproduktion, ikke bringer denne smitte med sig tilbage
til de lande, som de kommer fra.”
Svar:
Fsva. hvilke initiativer man har taget til forebyggelse af spredning af svine-
MRSA fra stalden til det omgivende samfund, kan jeg oplyse, at forhold i dyre-
besætninger hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og
jeg har til besvarelsen af spørgsmålet derfor indhentet følgende bidrag fra fø-
devareministeren:
”Jeg kan oplyse, at smittebegrænsning er et af de centrale elementer i min
fempunktsplan for inddæmning af svine-MRSA. Fempunktsplanen indeholder
således initiativer, der har til hensigt at begrænse spredningen af MRSA-smitte
fra staldmiljøerne til omgivelserne.
Et af disse initiativer går ud på, at der som led i et nyt krav om smittebeskyttel-
sesplan bliver stillet krav om håndvask og tøjskift, når mennesker forlader
stalden for således at undgå, at svine-MRSA udbredes til omgivelserne. Et
andet initiativ er den svine-MRSA-rådgivningstjeneste, som sundhedsministe-
ren og jeg har taget initiativ til at igangsætte, og som netop er startet op den 1.
juli 2014. De øvrige initiativer i fempunktsplanen omhandler nedbringelse af
uhensigtsmæssig brug af antibiotika, da et stort antibiotikaforbrug medfører ri-
siko for resistensudvikling.”
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på FLF alm. del spm. 413.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Christina Holton Moloney