Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Dato:22. august 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPCHO
Sags nr.: 1403479
Dok nr.: 1478466
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har den 12. juni 2014 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 411 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 411:
’’Ministeren bedes oplyse, hvor mange personer med direkte kontakt til svin,
som er smittet med MRSA og ikke bliver behandlet for denne smitte.”
Svar:
Jeg kan indledende oplyse, at svine-MRSA (MRSA 398) kun meget sjældent
fører til alvorlig sygdom. Herudover smitter svine-MRSA sjældnere mellem
mennesker end andre typer af MRSA.
Statens Serum Institut har oplyst, at der i 2013 blev fundet 643 personer med
svine-MRSA, hvoraf 447 personer havde haft direkte kontakt til svin. De øvrige
personer i 2013 med svine-MRSA var ifølge Statens Serum Instituts oplysnin-
ger registreret som ”husstandskontakt” eller ”ikke havende direkte kontakt med
svin”.
Jf. Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA”
udsættes personer – der dagligt arbejder i en smittet svinebesætning – hele ti-
den for svine-MRSA. Derfor giver det som udgangspunkt ikke mening at for-
søge at fjerne MRSA-bærertilstanden hos disse personer.
Jeg kan i den sammenhæng oplyse, at det af Sundhedsstyrelsens vejledning
fremgår, at den behandlende læge skal oplyse MRSA-positive personer om
behandling af MRSA, og om hvordan smitte med MRSA forebygges. Desuden
følger det af Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA, at alle der får konsta-
teret MRSA skal have udleveret et personligt MRSA-kort, som borgeren skal
opfordres til at fremvise ved kontakt med sundhedsvæsnet – dels for at sikre
korrekt behandling, dels for at medvirke til at undgå smittespredning.
Herudover fremgår det af Sundhedsstyrelsens vejledning, at alle der får kon-
stateret svine-MRSA skal have udleveret Sundhedsstyrelsens ”Information om
MRSA af svinetype”, hvori det blandt andet fremgår, at man skal huske at op-
lyse sin læge eller tandlæge om, at man dagligt arbejder med levende svin,
hvis man får en infektion eller skal opereres. Det samme gælder for medlem-
mer af personens husstand.