Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 7. juli 2014
Sagsnr.: 26513
Dok.nr.:695326
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 407 (FLF alm. del) stillet den 11. juni
2014 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Jane Heitmann (V)
Spørgsmål nr. 407:
”På baggrund af det igangværende samarbejde med Norge, bedes ministeren oplyse, hvornår der
forventeligt foreligger et evident grundlag for en fremtidig målrettet indsats for forebyggelse og
sygdomsbekæmpelse af MSRA.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde
mig:
”Landbrugs- og sundhedsministerierne i Norge har den 1. juli 2014 meddelt, at der iværksættes en
saneringsprocedure for norske svinebesætninger med svine-MRSA.
De norske erfaringer har vist, at en vis andel af de sanerede svinebesætninger bliver reinficeret.
Endvidere viser de norske analyser, at man på trods af iværksættelsen af en saneringspolitik for
svine-MRSA må forvente en stigning i forekomsten af svine-MRSA i de efterfølgende år.
I Danmark er der mange flere og større svinebesætninger og en højere forekomst af MRSA-positive
svinebesætninger end i Norge. Derfor vil en umiddelbar sanering af svinebesætninger i Danmark
ikke medføre en realistisk mulighed for at reducere sygdomsrisikoen for svine-MRSA i den humane
sektor. Hvis vi i Danmark skulle sanere f.eks. 500 besætninger, vil det formodentlig medføre en
udgift på 3,5 milliarder kr. samtidig med, at der er en stor risiko for reintroduktion fra miljø eller
personer.
De bedste forudsætninger for at reducere sygdomsrisikoen for mennesker i Danmark, er i forhold
til smittebegrænsning af svine-MRSA fra besætninger til det omgivende samfund.
Smittebegrænsningen er et af de centrale elementer i fødevareministerens fempunktsplan for
inddæmning af svine-MRSA.
Fødevarestyrelsen følger udviklingen af de norske initiativer nøje. Endvidere afventes resultaterne
af screeningen af de 200 danske svinebesætninger samt af de smittebegrænsende initiativer, der
er eller bliver sat i værk, førend der tages stilling til eventuelt yderligere tiltag.”
Dan Jørgensen
/Maria Krohn
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk