Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1379939_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 11. juni 2014
Sagsnr.: 26469
Dok.nr.: 687524
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 400 (FLF alm. del) stillet den 10. juni
2014 efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål nr. 400:
”Af
grundnotat om maksimal grænseværdier for pesticiderne acetamiprid m.fl., herunder
fenpyrazamin fremgår, at regeringen alene støtter forslaget under forudsætning af, at
grænseværdien for fenpyrazamin i ferskner ikke sættes op. Ministeren bedes oplyse, hvorfor
tilsvarende tilgang ikke gælder for abrikoser m.m. jf. grundnotatets bemærkninger om bl.a.
ferskner, abrikoser omdelt som FLF alm. del
bilag 278”
Svar:
Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”De
foreslåede maksimalgrænseværdier for fenpyrazamin er fastsat ud fra restforsøg. De
restforsøg, der knytter sig til anvendelse i ferskner, viser et restindhold på 4 mg/kg. Regeringen
arbejder for, at restindhold af pesticidrester i fødevarer fastsættes på et så lavt niveau som muligt.
Derfor kan regeringen ikke støtte en maksimalgrænseværdi for fenpyrazamin i ferskner på 5
mg/kg.
Samtidig er indtaget af ferskner større end indtaget af abrikoser. En maksimalgrænseværdi på 5
mg/kg fenpyrazamin i ferskner betyder, at den akutte referencedosis overskrides. Dette er ikke
tilfældet for abrikoser ved en grænseværdi på 5 mg/kg. En maksimalgrænseværdi på 4 mg/kg
fenpyrazamin i ferskner giver derimod ingen overskridelser af den akutte referencedosis.
Ferskner og abrikoser er sammenlignelige afgrøder. Men for at fastsætte en maksimalgrænseværdi
i abrikos kræves 8 restforsøg, hvoraf mindst fire skal være udført i abrikos og resten i fersken. Da
abrikos har en relativ større overflade i forhold til fersken vil maksimalgrænseværdien også blive
højere, end hvis der kun bruges restforsøg for fersken. Derfor fastsættes der en
maksimalgrænseværdi for fenpyrazamin i abrikoser på 5 mg/kg, hvilket regeringen kan støtte.”
Dan Jørgensen
/ Louise Juul
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk