Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1386156_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 2. juli 2014
Sagsnr.: 26434
Dok.nr.: 696278
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 391 (FLF alm. del) stillet den 4. juni
2014 efter ønske fra Trine Mach (SF)
Spørgsmål nr. 391:
”Hvordan påtænker ministeren at skabe et overblik over omfanget af MRSA udbredelsen, hvis man
ikke påtænker at følge anbefalingen fra arbejdsgruppen under Fødevare- og Sundhedsministeriet
om screening, og hvordan forventer man i praksis at kunne måle på effekten af de øvrige
indsatser, herunder 5-punktsplanen, hvis man ikke kender omfanget af problemet og den konkrete
situation ude i besætningerne?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg kan
henholde mig:
”Fødevarestyrelsen finder, at stikprøvebaserede undersøgelser er tilstrækkelige til at bestemme
prævalensen og således give et overblik over, hvor udbredt husdyr-MRSA er i danske
svinebesætninger. De stikprøvebaserede undersøgelser kan således anvendes til at vurdere
effekten af iværksatte tiltag, som måtte have en betydning for forekomsten af husdyr-MRSA i
svinebesætninger og hos mennesker.
På baggrund af aktionsgruppens anbefalinger om, at forekomst af MRSA skal undersøges i
avlsleddet på stikprøvebasis, er det planlagt at undersøge 5-10 avlsbesætninger i den
undersøgelse, som er i gang nu. Denne kategori omfatter ca. 260 svinebesætninger i 2014.”
Dan Jørgensen
/Charlotte Røgild Knudsen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk