PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Sagsbeh.:

Sags nr.:

Dok. Nr.:

Dato:

Sundhedsjura og lægemiddelpolitik

DEPCHO

1402779

1460884

3. juni 2014

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Samrådstale om MRSA

Tilhørerkreds:

Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets

Fødevareudvalg

Anledning:

Åbent samråd med både sundhedsministe-

ren og fødevareministeren

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

(ca. 5-7 min. pr. minister)

Onsdag den 4. juni 2014 kl. 8.00-9.00

1460884

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Der er stillet ét samrådsspørgsmål (AH) efter ønske fra Per Clau-

sen (EL) til sundhedsministeren og fødevareministeren:

Samrådsspørgsmål AH

Ministrene bedes redegøre for, hvad de vil gøre for at stoppe den

voldsomme vækst i spredningen af MRSA-bakterien blandt men-

nesker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

[Indledning]

Jeg er blevet kaldt i fælles samråd med fødevareministeren om

spredningen af MRSA blandt mennesker

–

herunder også om

spredningen af den særlige undertype af MRSA

–

nemlig svine-

MRSA, som kan smitte mellem dyr og mennesker.

Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg som sundhedsminister

finder det bekymrende, at antallet af smittede med svine-MRSA

er steget, og at vi nu har set de første dødsfald som følge af

blodforgiftninger med svine-MRSA i Danmark. Fødevareministe-

ren og jeg er enige om, at svine-MRSA skal tages meget alvorligt.

[Fakta om MRSA hos mennesker]

Før jeg besvarer samrådsspørgsmål AH, vil jeg kort give udvalge-

ne et par fakta om MRSA. Hvad vi skal gøre for at stoppe spred-

ningen af MRSA, vil jeg komme tilbage til.

MRSA

–

herunder svine-MRSA - er stafylokokbakterier, som er

modstandsdygtige over for almindelige antibiotika. Almindelige

stafylokokbakterier findes naturligt hos omkring halvdelen af

alle mennesker. Til sammenligning findes MRSA kun hos ca. 1-2

ud af 1000. Hvis man blot er bærer af stafylokokbakterier, har

man ingen symptomer, og man mærker ikke noget til det. Denne

tilstand betegnes som rask bærertilstand.

En rask person har meget lille risiko for at blive alvorligt syg af

stafylokokker, men bakterien kan medføre generende betæn-

delser, som for eksempel bylder og børnesår. Personer, der i

forvejen er syge eller svækkede, kan få alvorlige infektioner, og

en rask person kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syg eller dø

–

for eksempel i forbindelse med en operation.

Som jeg lige har nævnt, er MRSA-bakterier - herunder også svi-

ne-MRSA, først og fremmest alvorlige, fordi bakterierne ikke kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

behandles med almindelige antibiotika. Der er altså kun få særli-

ge antibiotika tilbage, der kan behandle infektioner, der skyldes

MRSA.

Hvis vi bruger de særlige antibiotika ukritisk og uhæmmet, risi-

kerer vi, at MRSA-bakterierne bliver resistente over for de få an-

tibiotika, vi har tilbage at behandle med. Og det kan være fatalt -

især for patienter, som i forvejen er svækkede. Så vi skal for alt i

verden undgå, at det bliver til virkelighed.

[Udviklingen i MRSA]

Hvis vi ser på udviklingen i antallet af MRSA-smittede personer,

kan vi se, at der har været en stigning i antallet af personer, der

er smittet med svine-MRSA. Og nu er fire personer døde som

følge af blodforgiftninger med svine-MRSA.

Som jeg indledte med,

det en alvorlig udvikling vi ser, men vi

skal huske, at de fire dødsfald af svine-MRSA skal ses i lyset af, at

der er tale om svært syge patienter med stærkt svækket immun-

forsvar, og at der årligt er flere hundrede dødsfald relateret til

almindelige stafylokokker - cirka 350 hvert år. I 2013 havde syv

stafylokok-relaterede dødsfald relation til MRSA, og heraf var to

dødsfald relateret til svine-MRSA.

Vi skal selvfølgelig gøre alt for at stoppe den fortsatte stigning i

MRSA-tilfælde

–

det tror jeg, vi alle kan blive enige om.

[Besvarelse af samrådsspørgsmål

–

spørgsmål AH]

Og det bringer mig frem til samrådsspørgsmål AH, som handler

om, hvad jeg som sundhedsminister vil gøre for at stoppe den

voldsomme vækst i spredningen af MRSA-bakterien blandt

mennesker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

[Svar]

Først og fremmest vil jeg igen gerne understrege, at jeg tager

problemet med antibiotikaforbrug og resistente bakterier meget

alvorligt. At blive magtesløse over for sygdomme, vi tidligere

har kunnet helbrede, er en skræmmende tanke.

Fødevareministeren har redegjort for de initiativer han tager

–

også nogle af de initiativer, vi er fælles om. Herunder MRSA-

rådgivningstjenesten, som skal rådgive sundhedspersonale og

landbrugsmedarbejdere med daglig kontakt til svin om, hvordan

det undgås, at smitte med svine-MRSA spredes videre ud i sam-

fundet.

Det er helt afgørende, at vi fra centralt hold

–

det vil sige føde-

vareministeren og jeg sammen med vores underliggende styrel-

ser - fastholder og udbygger indsatsen. Her tænker jeg både i

forhold til smittekilder, smittespredning, behandlingsmuligheder

og overvågning af antal smittede.

[Smittekilder]

Lad mig først starte med at sige noget om, hvordan MRSA smit-

ter.

MRSA smitter som andre stafylokokker. Den væsentligste smit-

tekilde er andre mennesker, og smitte sker derfor oftest ved tæt

social kontakt

–

som for eksempel mellem familiemedlemmer -

og kun i mindre omfang ved almindelig social kontakt. Svine-

MRSA smitter dog først og fremmest personer, der dagligt ar-

bejder med levende svin, og det har vist sig, at svine-MRSA smit-

ter sjældnere mellem mennesker end andre typer af MRSA.

[Smittespredning]

Som jeg nævnte indledningsvist, er MRSA først og fremmest far-

lig for personer, der i forvejen er syge og har et svækket immun-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

forsvar. Sundheds- og plejepersonalet spiller derfor en særlig

rolle, fordi de er i tæt kontakt med syge og svagelige på vores

sygehuse og plejehjem.

Vi ved, at MRSA oftest smitter via hænderne, og smitte med

MRSA på sygehuse og plejehjem kan derfor minimeres ved at

indføre retningslinjer for håndhygiejne. Desuden kan MRSA-

bakterier overleve i sengetøj, på møbler og gulve. Hygiejne er

derfor vigtig.

Jeg vil for god ordens skyld understrege, at det er regionerne og

kommunerne, der har ansvaret for at sikre en tilstrækkelig hygi-

ejne på landets sygehuse og plejehjem.

Derfor er det naturligvis også regionernes og kommunernes an-

svar at sikre, at vejledninger og retningslinjer læses og følges af

personalet på sygehuse og på plejehjem.

Indholdet af MRSA-vejledningen

–

som jo er helt afgørende

–

vil

jeg komme tilbage til.

Men først vil jeg sige, at vi til at understøtte regionernes arbejde

har afsat 17 mio. kr. fra 2014-17 særligt til projekter, som skal

forebygge sygehuserhvervede infektioner og nedbringe antibio-

tikaresistens på sygehuse. Der var frist for ansøgninger 1. juni

2014, og vi forventer, at de første projekter kan starte op til ef-

teråret.

Desuden kan jeg nævne projektet

”Patie tsikkert Sygehus”, hvor

de deltagende sygehuse har arbejdet målrettet med at eliminere

to alvorlige sygehusinfektioner

–

det vil sige lungebetændelse

for respiratorpatienter og infektioner i forbindelse med anlæg-

gelse af centralt venekateter. Ved brug af blandt andet tjeklister

for korrekte pleje- og behandlingsprocedurer har sygehusene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

med ret stor succes mindsket infektionsrisikoen for patienterne.

I Region Hovedstaden er man, gennem øget fokus på hygiejne

lykkedes med at halvere forekomsten af lungebetændelser hos

patienter i respirator på 5 ud af 10 intensivafdelinger. Det er jo

fantastiske eksempler på, at målrettede indsatser virker.

Endelig er der et lignende projekt på tegnebrættet i kommunalt

regi i for af projektet ”Sikre hæ der”, so er

et samarbejde

mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Kommunernes

Landsforening og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I

projektet

”Sikre hæ der” vil et af fokuso råder e også være at

mindske infektionsrisikoen for borgere knyttet til den kommuna-

le ældrepleje. Den konkrete indsats vil løbe af stablen fra foråret

næste år.

[Behandlingsmuligheder]

Nu hvor jeg har gennemgået hvordan MRSA smitter, og hvad vi

gør for at forebygge spredning af smitte med MRSA, vil jeg sige

lidt om behandling af personer med MRSA.

Sundhedsstyrelsen udsendte den første udgave af MRSA-

vejledningen i 2006, og i 2012 blev der udsendt en opdateret

version af vejledningen, hvor arbejde med svin blev tilføjet som

risikofaktor.

Formålet med vejledningen er først og fremmest at forebygge,

at MRSA når ind på sygehuse, hvor den kan skabe alvorlige in-

fektioner hos patienter med nedsat immunforsvar. Det gode er,

at vi faktisk kan se, at vejledningen virker: Imens antallet af nye

infektioner med MRSA har været stærkt stigende, ser vi, at an-

tallet af hospitalserhvervede tilfælde fortsat ligger stabilt.

Helt konkret har Sundhedsstyrelsen i sin vejledning opstillet føl-

gende fire risikofaktorer for MRSA, som sundhedspersonalet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

skal spørge til ved indlæggelser, operationer samt relevante in-

fektioner, der kan skyldes MRSA:



Har personen tidligere fået påvist MRSA?



Har personen inden for de sidste 6 måneder haft kontakt

med en MRSA-positiv person?



Har personen inden for de sidste 6 måneder modtaget

behandling på et sygehus eller en klinik i udlandet (dvs.

uden for Norden)? eller;



Har personen inden for de sidste 6 måneder haft kontakt

med levende svin?

Formålet med at spørge ind til de fire risikofaktorer er ikke kun

at forebygge spredning af MRSA men også at bidrage til øget

patientsikkerhed for personer med MRSA, så de kan få den rette

behandling, hvis de skulle få en infektion under indlæggelsen.

Hvis personer får konstateret MRSA

–

herunder også raske bæ-

rere

–

vil både personen selv og eventuelle hustandsmedlemmer

modtage behandling for MRSA. Dog er der i forhold til svine-

MRSA den undtagelse, at man ikke behandler personer, som er i

daglig kontakt med svin, fordi de hele tiden udsættes for smitte i

forbindelse med deres arbejde.

En person, der får konstateret MRSA, modtager samtidig et per-

sonligt MRSA-kort, som skal fremvises ved kontakt med sund-

hedsvæsnet. Når læger konstaterer, at en person er smittet med

MRSA, skal lægen indberette det til embedslægen og Statens

Serum Institut.

Og det leder mig over til at sige noget om den nationale over-

vågning af MRSA.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

[Overvågning af MRSA]

Den løbende overvågning af hvor mange og hvem der er smitte-

de, er et centralt redskab for at kunne målrette initiativer til fo-

rebyggelse af spredning af MRSA. Lægers pligt til at indberette

nye tilfælde af MRSA udgør et vigtigt grundlag for Statens Serum

Instituts nationale overvågning af spredningen af MRSA.

Overvågningen giver Sundhedsstyrelsen viden om udviklingen i

MRSA, således at Sundhedsstyrelsen

–

hvis nødvendigt

–

løben-

de kan tilpasse deres retningslinjer for håndtering af smitte med

MRSA. Blandt andet bygger Sundhedsstyrelsens vejledning på

den viden, som Statens Serum Institut får via den nationale

overvågning af MRSA.

Som jeg har redegjort for, har vi altså fra centralt hold flere initi-

ativer i gang, der skal sætte ind mod spredningen af MRSA.

[Det Nationale Antibiotikaråd og EU-penge]

Det er vigtigt at huske på, at MRSA er del af en bredere dagsor-

den om bekæmpelse af antibiotikaresistens.

Herhjemme har vi igangsat flere initiativer om bekæmpelse af

antibiotikaresistens i regi af Det Nationale Antibiotikaråd. Blandt

andet gennemførte vi sidste år en national borgerrettet kam-

pagne om antibiotikaforbrug og resistens, og sundhedsmyndig-

hederne deltager årligt i en national kampagne sammen med

relevante aktører på området.

På den helt store klinge vil jeg gerne nævne, at EU - som del af

Kommissionens 5-årige handlingsplan fra 2011

–

indtil nu har

investeret ca. 800 mio. euro i forskning relateret til antibiotika-

resistens. Kommissionen har senest i november 2013 lanceret

15 nye forskningsprojekter, som der ydes tilskud til over EU-

budgettet på i alt 91 mio. euro. Med projekterne - som involve-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

rer omkring 44 små og mellemstore virksomheder samt univer-

siteter og andre forskningsinstitutioner - skal der udvikles nye

antibiotika eller alternativer såsom vacciner. Og vi kan jo kun

udtrykke håb om, at de projekter lykkes.

[Afslutning

–

ambitiøst samarbejde om antibiotikaresistens]

Afslutningsvis vil jeg sige, at det er vigtigt, at vi samarbejder in-

ternationalt, for resistente bakterier kender ikke til landegræn-

ser.

Regeringen satte antibiotika højt på dagsordenen under Dan-

marks EU-formandskab i 2012, og Danmark var med til at vedta-

ge rådskonklusioner på området, som alle EU-lande har tilsluttet

sig.

Regeringen vil fortsætte med at have antibiotika og resistens

højt på dagsordenen

–

både herhjemme

–

med de initiativer Fø-

devareministeren og jeg har redegjort for

–

og i EU, WHO og i

Nordisk Ministerråd.

Antibiotika og resistens er en dagsorden, som vi er nødt til at

prioritere højt - både for nutidens og fremtidens patienters

skyld.

Tak for ordet.