Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1385645_0001.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enhed/initialer: DYREVELENH/THJE
Sagsnr.: 26180
Dok.nr.: 693115
Talen til Fødevareminister Dan Jørgensen i Folke-
tingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
den 4. juni 2014, kl. 8.00
9.00.
(Det talte ord gælder)
Samrådsspørgsmål AH
”Ministrene
bedes redegøre for, hvad de vil gøre for at
stoppe den voldsomme vækst i spredningen af MRSA-
bakterier blandt mennesker."
Svar:
Indledning
-
For det første tak til Per Clausen for at indkalde til det-
te samråd om et meget vigtigt spørgsmål, som optager
både sundhedsministeren og mig meget.
-
Og vi vil også gerne bruge denne anledning til at for-
tælle om, hvad vi vil gøre - og allerede gør, for at
standse spredning af svine-MRSA bakterier i samfun-
det.
-
Vi er fuldt bevidste om, at resistensproblemet er et
stort problem, og vi tager det meget alvorligt i Dan-
mark.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Det er tragisk og en stor udfordring, at tusindvis af
mennesker dør om året i EU på grund af infektioner
med resistente bakterier.
Tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne
-
Vi har igennem en længere årrække haft et tæt sam-
arbejde - sundheds- og veterinærmyndigheder imellem
om de mange problemstillinger i relation til antibiotika-
resistens.
-
Der er en sammenhæng mellem sygdom og sundhed
hos dyr og mennesker, og derfor arbejder vi også ud
fra et ”One Health” perspektiv
med en tæt dialog mel-
lem det humane, det veterinære og det arbejdsmiljø-
mæssige område.
-
I 2013 blev der etableret et svine-MRSA forum mellem
Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Statens Serum
Institut, Arbejdstilsynet og DTU. Dette forum skal være
krumtappen i udveksling af viden om MRSA, som er
altafgørende for at finde løsninger, som virker.
Fem punkts plan
-
Som fødevareminister har jeg netop opstillet en
fempunktsplan med fokus på indsatsområder inden for
antibiotikaresistens.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Nogle af tiltagene vil være velkendte, andre er nye.
-
I fempunktsplanen fremgår det, at vi skal arbejde på
at:
1. For det første, forhindre MRSA smitten i at forlade
stalden ved at stille konkrete krav. De konkrete
krav indebærer blandt andet, at man skal vaske
hænder og skifte tøj, når man forlader stalden. Der
har været lidt i medierne om,
”at
det gør vi allere-
de”. For det første er der det at sige om det, at der
har været lidt misforståelser. Der er nogen der
tror, at det er, når man går ind i stalden. Det er
rigtigt, det gør mange allerede, det er fordi man
gerne vil forhindre, at svinene bliver smittet med
noget udefra. Det her handler om, når man forla-
der stalden, fordi man gerne vil forhindre smitten
fra svinene, kan smitte ud i samfundet. Dertil
kommer også, at der formentlig allerede er mange
der gør det her, men det har ikke været et lovkrav,
og det har heller ikke været alle, der gør det. Det
er derfor, vi indfører dette nu som et lovkrav.
2. For det andet, en smittebeskyttelsesplan for alle
landmænd med sundhedsrådgivning skal sikre, at
der er fokus på at forhindre spredning af bakterier
og sygdomme fra stalden.
3. For det tredje, sikre et lavt og korrekt forbrug af
antibiotika ved at standse rutinemæssig flokmedi-
cinering.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. For det fjerde, forbedre rådgivningen om MRSA til
landmænd og ansatte i besætninger med MRSA.
5. Og for det femte, undersøge om afgiftsstrukturen
på antibiotika er god nok.
De første to initiativer
smittebeskyttelse og her-
under konkrete hygiejneforbedrende krav
-
Lad mig komme ind på, lidt mere detaljeret, hvad der
ligger i de her initiativer.
-
Det skal også siges, selvfølgelig, at initiativerne jo ikke
er grebet ud af den blå luft. De fleste af dem bygger på
anbefalinger fra styregruppen for MRSA, som består af
Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Se-
ruminstitut, Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen,
Københavns Universitet og DTU`s Fødevareinstitut
altså repræsentanter fra både forskningsinstitutioner
og myndigheder.
-
Når vi stiller krav om også, at smittebeskyttelsesplaner
skal være en del af sundhedsrådgivningsaftalerne, så
hænger det sammen med, at det ikke, mener vi, er
nok bare at sætte et lovkrav om, at hygiejnen skal væ-
re i orden. Altså det her med med håndvask og skifte
tøj. Men også at der kan være specifikke forhold ude
på de specifikke stalde, som en dyrlæge vil kunne gå
ind og vurdere, og som dyrlægen så i samarbejde med
landmanden kan finde tiltag, der kan adressere.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tredje initiativ - sikre et lavt og korrekt forbrug af
antibiotika
-
I forhold til det tredje initiativ om at sikre et lavt og
korrekt forbrug af antibiotika, så knytter det sig til ve-
terinærforliget.
-
Som I vil vide, så er der 1. juni indført restriktioner
overfor rutinemæssig flokbehandling.
-
Så der kræves flere sygebesøg af dyrlægen samt labo-
ratoriemæssig bekræftelse af dyrlægernes kliniske di-
agnoser med passende interval. På den måde kan vi
sikre, at svinene får korrekt antibiotika.
-
Ud over det gule kort ved overskridelse af grænsen for
et acceptabelt antibiotikaforbrug indføres der også fle-
re rådgivningsbesøg af dyrlægen, så landmanden får
faglig hjælp til at reducere forbruget.
-
Jeg mener, at det er sådanne tiltag, vi skal bruge. Min-
dre brug af antibiotika i landbruget vil være med til at
reducere udbredelsen af resistens.
4. Forbedret rådgivning
-
Det fjerde initiativ omhandler bedre rådgivning. Vi
nedsætter en ”rådgivningstjeneste”,
som skal medvirke
til at udbrede kendskabet til og forholdsregler i forbin-
delse med svine-MRSA, og derved mindske smitte
samt sikre, at patienter med kendt svine-MRSA eller
personer i risikogrupper for svine-MRSA, får en korrekt
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
behandling i hospitalssystemet. Rådgivningstjenesten
vil samtidigt samle erfaringer med smittereducerende
tiltag.
-
Samtidigt med bedre rådgivning i form af rådgivnings-
tjenesten indledes en informationskampagne om kor-
rekt hygiejne ved indgang og udgang af svinebesæt-
ninger. Hermed får landmænd, deres medarbejdere og
andre, der hyppigt går ind og ud af svinestalde, viden
om korrekt adfærd.
5. Afgiftsstruktur på antibiotika
-
I forhold til det femte punkt, som omhandler afgifts-
strukturen på antibiotika, så handler det om, at vi vil
se på, om den differentierede afgiftsstruktur på antibi-
otika, som er blevet indført, virker godt nok.
-
Afgiftsstrukturen har jo til formål at styrke incitamen-
tet til at vælge alternativer til antibiotikabehandling
som for eksempel forebyggende vaccinationer.
-
Jeg er i tvivl om, hvorvidt de indførte antibiotikaafgifter
har en tilstrækkelig effekt.
-
Derfor vil sundhedsministeren og jeg igangsætte en
grundig undersøgelse af, om afgifterne virker.
-
Hvis det viser sig, at tvivlen er velbegrundet, må vi
finde på andre løsninger for at opfylde formålet.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Her skal jeg måske også tilføje, at det her ikke kun
handler om generelt at reducere mængden. Det hand-
ler også om, hvad det er for nogen typer, der bruges.
Det er derfor, man har lavet den differentierede af-
giftsstruktur, således at de typer vi gerne specielt ser,
at vi får reduceret brugen af, at de simpelthen er på-
lagt højere afgift. Det er de bredspektrede typer af an-
tibiotika.
Hvorfor ikke sanering
-
Lad mig også lige bruge et par ord på at sige noget om
muligheden for sanering. Jeg har set, at det har fyldt
lidt i den offentlige debat.
-
Derfor vil jeg gerne give en kort forklaring på, hvorfor
det ikke er den løsning, vi umiddelbart vælger.
-
En saneringsløsning vil indebære, at alle MRSA-positive
besætninger slagtes og MRSA-frie svin indsættes efter
rengøring og desinfektion.
-
I forhold til bekæmpelse gennem sanering af besæt-
ninger kan man ikke umiddelbart sammenligne situati-
onen med MRSA med situationen med fx mund- og
klovesyge. Det har været forsøgt med for eksempel
multiresistent Salmonella DT 104 i svinebesætninger
for mere end ti år siden at bruge den her saneringsløs-
ning. Men efter at have brugt et trecifret millionbeløb
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
måtte man erkende, at den resistente salmonellatype
ikke umiddelbart lod sig udrydde.
-
Så man brugte rigtig mange penge og stor indsats på
en løsning, som viste sig ikke at virke.
-
Det specielle ved MRSA er, at MRSA ikke kun spreder
sig mellem svin, men også mellem svin og mennesker.
Vi kan derfor ikke bruge de klassiske effektive meto-
der, hvor vi afliver hele besætninger og sætter nye dyr
ind. Denne metode vil formentlig ikke virke på MRSA,
hvor folk omkring dyrene også spiller en rolle for smit-
ten, og hvor vi i det hele taget må indrømme, at der er
en meget stor usikkerhed om, hvordan smitten spreder
sig.
-
Så sent som i morges inden dette møde, på trods af at
det er et tidligt møde, har jeg talt med en overlæge,
som har sagt, at han er da i tvivl om, hvorvidt det ikke
også spreder sig via ventilationen fra stalde, via gyl-
den, osv. Så derfor er den her løsning næppe nok. Vi
har simpelthen ikke viden nok, til at kunne sige det
heller.
-
Det giver på samme måde ikke mening at forsøge at
skabe MRSA-fri produktioner. Ansatte i landbruget, der
ofte skifter job mellem de forskellige besætninger, dyr-
læger, elektrikeren på besøg på gården, og alle mulige
andre omkring svinestalden er i virkeligheden dem,
som er det største problem, fordi de bringer smitten
videre.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Dertil kommer selvfølgelig også, at det er virkelig om-
kostningstungt, hvis vi taler om en forholdsvis be-
grænset sanering på omkring 500 besætninger, så er
det i hvert fald, 3,5 mia. kroner vi taler om. Så selv
den mest restriktive af de modeller man kunne forestil-
le sig, som der er meget stor usikkerhed om vil virke,
vil koste 3,5 mia., mindst.
Brug for mere viden
-
Samlet set er der det at sige, at en grundlæggende po-
inte er; at på trods af at vi gør noget, på trods af at vi
gør noget både for at begrænse smitten og begrænse
brugen af antibiotika, som jo er roden til problemet, så
har vi stadigvæk behov for ganske meget mere viden.
-
I og med at MRSA indeholder en anden problematik,
end vi er vant til at håndtere, så har vi også brug for
flere data og flere erfaringer med, hvad der virker.
-
Det er også derfor, vi har iværksat forskellige undersø-
gelser. Blandt andet i samarbejde med de norske myn-
digheder, hvor man også går meget ambitiøst til
værks, og hvor man selvfølgelig også har en anden vi-
den, end vi har. Og den vil vi prøve på at udnytte.
Afslutning
-
Som jeg indledte med at sige, så er det her et pro-
blem, som vi tager meget alvorligt. Både sundhedsmi-
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nisteren og jeg. Så derfor skal det jeg siger nu afslut-
ningsvis, heller ikke tages som et eksempel på, at vi
ikke mener, der er behov for yderligere indsats. Det er
der bestemt.
-
Men alligevel synes jeg, det er værd at påpege, at næ-
sten lige så ofte som jeg bliver interviewet, om hvorfor
vi ikke gør nok i Danmark af danske medier, bliver jeg
interviewet af udenlandske medier om, hvordan det
kan være, at vi gør det så godt, som vi gør sammen-
lignet med andre.
-
Vi har reduceret antibiotika forbruget i Danmark gan-
ske betragteligt sammenlignet med andre lande.
-
WHO’s generaldirektør
Margaret Chan sagde i et inter-
view til Der Spiegel, at Danmark er den
eneste
pionér,
hun kan få øje på på antibiotikaområdet.
-
Jeg tror det er i aften, eller også var det i går aftes, at
der var et længere program på tysk tv, ZDF, hvor jeg
også deltager, hvor de har den vinkel, at Tyskland
burde lære af Danmark
bl.a. vores ’Gult kort’-ordning.
-
Så jeg synes da måske, at man godt kan bruge det
som et eksempel. Dermed igen ikke sagt, at vi gør
nok; vi skal gøre endnu mere. Vi forsætter med at ha-
ve fokus på det. Men et eksempel på, at vi dog trods
alt i Danmark, er på rette vej. Specielt hvis man sam-
menligner os med de lande, der ligger omkring os, som
har tilsvarende problemer.
10