Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-301-00439
Den 19. juni 2014
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 2. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 384 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peter Juel Jensen (V).
Spørgsmål nr. 384 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for, hvornår ministeren blev opmærksom på og
anerkendte, at sæler udgjorde et problem i forhold til fiskerierhvervet.
Svar
Siden jeg tiltrådte som minister for fire måneder siden, har jeg været opmærksom
på problemstillingen vedrørende sæler og fiskeriet.
Derfor har jeg den 22. maj 2014 indført en midlertidig ordning, der giver fiskere
med alvorlig skade på fangst eller garn mulighed for at regulere også gråsæler.
Miljøministeriet blev allerede
i 1990’erne
opmærksom på konflikter mellem sæler
og fiskeriinteresser efter et stigende antal henvendelser fra fiskere. Dette fremgår
blandt andet af forvaltningsplanen for sæler fra 2005.
Naturstyrelsen mødtes herefter med de pågældende fiskere, og åbnede med
forvaltningsplanen fra 2005 mulighed for, at fiskere med væsentlig skade på
redskaber eller fangst forårsaget af sæler kunne få dispensation til på visse vilkår
at nedlægge skadevoldende individer af spættet sæl.
Der blev derimod ikke åbnet mulighed for regulering af gråsæl, fordi denne sælart i
2005 ansås for sjælden og truet i danske farvande (bestanden blev vurderet til 31
individer i 2004).
Antallet af henvendelser fra fiskere steg igen i 2011-12, og parterne bag
forvaltningsplanen (Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, DCE, DTU, KU, Danmarks
Jægerforbund og Danmarks Fiskeri- og Søfartsmuseum) mødtes i november 2012
om fiskernes problemer. Møderne fortsatte i 2013, hvor der bevilgedes midler til
en række studier om bl.a. bestandsudviklingen, omfanget af sælskader og
udvikling af sælsikre fangstredskaber.
Miljøministeriet
•
Børsgade 4
•
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
•
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk