Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 10. juni 2014
Sagsnr.: 26333
Dok.nr.: 685393
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 373 (FLF alm. del) stillet den 26. maj
2014 efter ønske fra Erling Bonnesen (V)
Spørgsmål nr. 373:
”Er
ministeren enig i, at en vækst i husdyrproduktionen er en forudsætning for at nå målene i
regeringens vækstplan på fødevareområdet, og at det derfor må være en forudsætning, at den
danske husdyrregulering har som udgangspunkt, at der skal være plads til vækst i
husdyrproduktionen”
Svar:
Regeringen har med Vækstplan for Fødevarer til hensigt fortsat at understøtte vækst i
landbrugssektoren og har derfor vedtaget Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om ny,
målrettet regulering som en del af Vækstplan for Fødevarer. Natur- og Landbrugskommissionen
har vurderet, at den gældende regulering i dag fastlåser husdyrproduktionens størrelse. Med den
kommende ny, emissionsbaserede regulering vil der med en udledningstilladelse kunne fjernes den
nuværende begrænsning for antallet af producerede dyr, såfremt der ikke sker yderligere miljø- og
naturbelastning.
Ny, målrettet regulering indfases fra august 2016 og forventes at skabe bedre og mere fleksible
rammer for landbruget samtidig med, at der sikres en fortsat god miljøbeskyttelse.
Dan Jørgensen
/ Line Andersen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk