Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1378273_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 4. juni 2014
Sagsnr.: 25995
Dok.nr.: 681556
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 356 (FLF alm. del) stillet den 6. maj
2014
Spørgsmål nr. 356:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 5/5-14 fra Det Grønne Kontaktudvalg om harer og
rålam i høstmaskiner, jf. FLF alm. del
bilag 246.”
Svar:
Fødevareministeriet er løbende i dialog med interessenterne om mulige tiltag. I 2013 blev der i
samarbejde med interessenterne udarbejdet en pjece til landmændene om, hvordan
man fremmer vildtvenlig høst. Denne vedlægges til orientering. NaturErhvervstyrelsen har oplyst,
at der løbende afholdes opfølgende møder om vildtvenlig dyrkning og høst med interessenterne.
Derfor ser Naturerhvervstyrelsen ikke behov for at genoptage arbejdet i udvalget.
Det Grønne Kontaktudvalg skriver,
at ”landmændene er magtesløse”.
Jeg mener, at landmændene
er helt centrale medspillere i forsøget på at finde en løsning på problemet. Et af de midler, der står
til deres rådighed, er opsætning af skræmmemidler og afsøgning af markarealet for vildt. Her
mener jeg, at landmændene har et vigtigt ansvar.
Vedrørende udvikling af teknologier til at mindske problemet med harer og rålam i høstmaskiner
kan jeg oplyse, at Fødevareministeriet samarbejder med Aarhus Universitet og støtter en række
projekter, der netop har fokus på vildtvenlige høstmetoder. Som det fremgår af vedlagte bidrag fra
Aarhus Universitet, ses det største potentiale i forskningen omkring detektion af vildt ved brug af
infrarødt lys eller termofølsomme målere på droner m.m., der kan finde vildt, som trykker sig på
marken.
Vedrørende yderligere oplysninger om høstmetodernes betydning for harer og andre dyr samt
status for arternes udvikling, kan der henvises til bidraget fra DCA, hvori det samlet vurderes, at
der ikke er sket større ændringer i bestanden af hare, rådyr, agerhøne og fasan i de senere år.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at høstmetoder og samarbejde om udnyttelse af ny viden og
teknologi til vildtvenlig høst må være vores fælles fokus i arbejdet på at opnå det, alle ønsker: At
færre vilde dyr dør under høst.
./.
Dan Jørgensen
/Jakob Riiskjær Nygård
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk