PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt

Pas på naturens vilde dyr ved høst

Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde

dyr lever livet farligt, når der skal

høstes eller tages slæt. Hvert år bliver

mange dyr slået ihjel af

høstmaskinerne, fordi de gemmer sig i

afgrøderne på marken.

Problemet er ikke nyt, men det er mere

aktuelt end nogensinde.

er der god mulighed for, at antallet af

vildtpåkørsler reduceres.

Metoderne er vejledende og anbefales

af Fødevareministeriet med bred

opbakning fra Videnscentret for

Landbrug, Landbrug & Fødevarer,

Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Jægerforbund, Dyrenes

Beskyttelse samt Danske

Maskinstationer.

Fotograf: Carsten Riis Olesen

Danmarks Jægerforbund

Moderne høstmaskiner er større og

hurtigere end tidligere. Det gør det

vanskeligt at opdage dyr. der gemmer

sig i marken, og i mange tilfælde kan

dyrene ikke nå at flygte.

Det er et stort problem for både

landmænd, vildt og afgrødens kvalitet.

Der findes imidlertid nogle

lettilgængelige muligheder for at høste

mere vildtvenligt.

I denne pjece præsenteres fire

konkrete metoder, der nedsætter

risikoen for at gøre skade på dyr i

forbindelse med høst og slæt. Der er

fordele og ulemper ved hver af

metoderne, mens hvis de kombineres,

Fotograf: Niels Søndergaard

Danmarks Jægerforbund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et problem for både landmænd og dyr

Ødelægger foderets kvalitet

For landmænd og maskinfører er der

både menneskelige og økonomiske

risici, hvis de rammer et dyr, når de

høster.

Ud over risikoen for at blive udsat for

en ubehagelig situation, hvis du

påkører et dyr under høst eller slæt,

kan det også ødelægge kvaliteten af

det, der høstes.

Hvis der høstes græs til foder, risikerer

du, at døde dyr såsom et rålam eller en

harekilling ryger med i ensilagen. Og

det kan give risiko for pølseforgiftning

(botulisme) hos den besætning, der

skal æde foderet.

Det skyldes, at der kan ske en

opformering af bakterien Clostridium

botilinum, der findes i de døde dyrs

tarmkanal. Og den bakterie kan danne

et giftstof, der giver pølseforgiftning.

Der er talrige eksempler på, at

pølseforgiftning har været årsag til

blandt andet fordøjelsesforstyrrelser,

kronisk forfangenhed, afmagring og

dødsfald i både heste- og

kvægbesætninger.

metoderne, mens hvis de kombineres,

er der god mulighed for, at antallet af

vildtpåkørsler reduceres.

Metoderne er vejledende og anbefales

af Fødevareministeriet med bred

opbakning fra Videnscentret for

Vilde dyr i tilbagegang

Dyr, der slås ihjel under høstarbejde,

er et dyreetisk problem. Det gælder

både de dyr, der mister livet, men også

de unger og klækkefærdige æg, der

lades alene, når moderdyret er dræbt

af høstmaskinen.

Derudover er flere af de vilde danske

dyr i tilbagegang, og derfor har det

indvirkning på bestanden af vilde dyr i

vores natur, når de dør i forbindelse

med høst.

Fotograf: Niels Søndergaard

Danmarks Jægerforbund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fire metoder til vildtvenlig høst

1. Opsætning af skræmmemidler

Praktiske erfaringer viser, at du med

god effekt kan skræmme råvildt ud fra

markerne, hvis du sætter nogle enkelte

skræmmemidler op en-to dage, før der

skal tages slæt.

Det anbefales, at skræmmemidlerne

højst står på marken i to dage, så det

undgås, at dyrene vænner sig til de

fremmede effekter.

Opsætning af skræmmemidler vil

sandsynligvis have begrænset effekt på

f.eks. harer eller fugle, der ruger i

græsvegetationen.

Risikoen for at skade fugle, der ruger

på jorden, er mindst i arealer med

meget tæt vegetation, fordi fuglene

foretrækker at ruge i mindre

tætbevoksede områder.

Fotograf: Carsten Riis Olesen

Danmarks Jægerforbund

Det kan f.eks. være flamingokasser,

sække eller tomme dåser, som

placeres på nogle stokke i kanten op

mod naturarealer eller skov, hvor

råvildtet færdes og gerne lægger deres

lam.

Stokkene skal gerne stå ca. 20 meter

fra skovkanten og med 50 meters

mellemrum. Råen vil så i løbet af

natten føre sine lam væk fra markerne

af frygt for det nye og ukendte i

omgivelserne.

Fotograf: Carsten Riis Olesen

Danmarks Jægerforbund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Høstmønstret skal sikre vildtets flugtvej

Det er vigtigt at give vildtet en flugtvej, så de kan undslippe høstmaskinerne. Det

kan du gøre ved at høste/slå marken fra den side, der vender væk fra et levende

hegn eller et skovbryn. Det vil gradvist presse vildtet væk fra marken og ud i det

levende hegn eller skovbrynet, der giver ly til at slippe væk.

Er der levende hegn eller skovbryn, der støder op mod hele marken, er

anbefalingen, at slæt startes i midten af marken (efter slæt for foragre) og bevæger

sig ud mod kanten.

Hvis du derimod starter med at køre to-tre gange rundt om marken, risikerer dyrene

at blive fanget i marken med stor risiko for at blive påkørt, da de vil være

utilbøjelige til at passere det afhøstede åbne areal.

Erfaringer viser, at metoden er nem og effektiv at bruge i praksis, og at der ikke er

væsentlige omkostninger forbundet med metoden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Afsøgning af mark med hund

Vildt kan skræmmes bort inden høst og

slæt, hvis du får afdrevet dine marker

med en egnet jagthund umiddelbart

inden høst.

Hunden skal naturligvis være ”hare-

råvildt-ren”,

så den ikke skader evt.

rålam og harekillinger.

4. Kontakt en sweisshundefører

Er du kommet til at påkøre et dyr, er

det vigtigt, at det hurtigt og effektivt

bliver aflivet.

Har du påkørt et dyr, men set det løbe

fra stedet, skal du kontakte en sweiss-

hundefører, så dyret kan blive

eftersøgt. En sweisshund er særligt

trænet i at opspore såret vildt. Husk at

afmærke påkørselsstedet, så det nemt

kan genfindes.

Du kan via din mobiltelefon få oplyst

telefonnumrene på sweisshundefører i

nærområdet.

Send en sms med følgende ordlyd:

HUND POSTNUMMER til telefonnummer

1220.

Dvs. eksempelvis HUND 4300, hvis

behovet for en hund opstår i Holbæk-

området.

Det koster 1 kr. ud over almindelig

sms-takst. Hundeførerne skal blot have

dækning af kørsel efter statens takster.

Fotograf: Carsten Riis Olesen

Danmarks Jægerforbund

Afsøgning med hund er et godt og

præventivt supplement til en vildtvenlig

høst, men det anbefales ikke som

enkeltstående løsning. Yngel og reder

afgiver generelt ikke særlig meget

fært, og det gør hundens opgave

vanskelig og begrænser dermed

metodens effekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nye teknologiske løsninger på vej

Fødevareministeriet samarbejder med

Aarhus Universitet om forskning og

udvikling af vildtvenlige høsttiltag.

Målet er at udvikle nye teknologiske og

kommercielle løsninger, der kan

reducerer omfanget af dyr, der dør i

forbindelse med høst.

Der arbejdes blandt andet på at udvikle

ny teknologi med varmefølsomme

kameraer på landbrugsmaskiner.

Teknologien er under fortsat udvikling,

og den rummer et stort potentiale til at

opdage rålam, harer og fugle, der

ruger på jorden.

I et samarbejde mellem Danmarks

Jægerforbund, Landbrugsrådgivningen

LMO samt Natur & Landbrug

undersøges der nye metoder til at

reducere høstdrab ud fra kendskab til

vegetationens artssammensætning,

højde og tæthed.

Arbejdet er finansieret af 15. juni

Fonden og Naturstyrelsen.

Forside- og bagsidebillede er venligst stillet til

rådighed af Danmarks Jægerforbund, fotograf

Carsten Riis Olesen.

Kontakt

NaturErhvervstyrelsen

Peter Byrial Dalsgaard

[email protected]

+45 41 89 25 17

Yderligere info om vildtvenlig høst

Videncentret for Landbrug

Cammi Aalund Karlslund

[email protected]

+45 8740 5423

Danmarks Naturfredningsforening

Bo Håkansson

[email protected]

+45 39 17 40 00

Danmarks Jægerforbund

Carsten Riis Olesen

[email protected]

+45 88 88 75 00

Dyrenes Beskyttelse

Michael Carlsen

[email protected]

+45 33 28 70 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files