Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 21. maj 2014
Sagsnr.: 25894
Dok.nr.: 680473
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 353 (FLF alm. del) stillet den 30. april
2014 efter ønske fra Erling Bonnesen (V)
Spørgsmål nr. 353:
”Ministeren bedes redegøre for de danske statslige regler for overheadberegning for Statens
Sortsafprøvning i Tystofte.”
Svar:
NaturErhvervstyrelsen er underlagt Finansministeriets Budgetvejledning 2014. For gebyrer og
indtægtsdækket virksomhed, der udgør hovedparter af aktiviteterne på Tystofte, gælder videre
Vejledning om prisfastsættelse,
der mere præcist beskriver kriterier for overheadberegning og
omkostningsfordeling.
Vejledningen foreskriver, at der skal ske en
fuld
fordeling af institutionens omkostninger samt, at
grundlaget for prisfastsættelsen ved salg af varer og tjenesteydelser - og dermed beregning af
overheaden – skal være
retvisende
og
konsistent.
NaturErhvervstyrelsen har en generel model for omkostningsfordeling, der anvendes på tværs af
alle styrelsens aktiviteter. Da Statens Sortsafprøvning i Tystofte ligger i NaturErhvervstyrelsens
regi, indgår denne i NaturErhvervstyrelsens fulde omkostningsfordeling. Udgifter til generelle
stabsopgaver som HR, økonomi, jura og IT-drift bliver på den vis omfordelt til de faglige
aktiviteter. Endvidere indgår de samlede huslejeudgifter (også huslejeudgifter til Tystofte) i
omkostningsfordelingen.
Dan Jørgensen
/ Simon Apelblat Thomsen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk