Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1371563_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 21. maj 2014
Sagsnr.: 25894
Dok.nr.: 677288
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 347 (FLF alm. del) stillet den 30. april
2014 efter ønske fra Erling Bonnesen (V)
Spørgsmål nr. 347:
”Ministeren bedes redegøre for dansk frøavls status og betydning på verdensmarkedet og oplyse,
om ministeren er enig i, at dansk frøavl er blandt verdens bedste”
Svar:
I den seneste beretning fra Brancheudvalget for Frø redegøres der detaljeret for produktion,
afsætning og priser. Det fremgår, at der er positive forventninger til mulighederne for at
opretholde den stærke position, som dansk frøavl har opbygget over en lang årrække. Det samlede
areal med frøafgrøder ligger på et ganske højt niveau og tendensen er stigende. Der er positive
signaler om en fortsat god efterspørgsel efter græs- og kløverfrø. Danmarks position blandt de
øvrige EU-lande er meget stærk, både som det land med den største andel af græsfrøarealet i EU
og som leverandør til de vigtigste europæiske markeder. Samtidig har de danske eksportører en
betydelig afsætning til en række fjerne markeder.
Jeg er enig med Brancheudvalget for Frøs vurdering af, at dansk frøavl indtager en fremtrædende
plads i Europa og i verden. Det er min vurdering, at denne position er opnået ved et samspil
mellem dygtige avlere og effektive forædlingsvirksomheder.
Dan Jørgensen
/ Simon Apelblat Thomsen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk