Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1371374_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 21.maj 2014
Sagsnr.: 25877
Dok.nr.: 679797
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 339 (FLF alm. del) stillet den 29. april
2014 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål nr. 339:
"Vil ministeren oplyse, hvilke sanktionsmuligheder, der i dag kan anvendes overfor landmænd, der
mishandler deres dyr herunder oplyse, hvilke skærpede sanktioner der kan tages i brug i
gentagelsestilfælde."
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen oplyser følgende, hvortil jeg henholder mig til:
"Hvis Fødevarestyrelsens kontrol konstaterer en overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne,
kan styrelsen reagere ved at give en indskærpelse, udstede et påbud eller i grove
tilfælde melde den ansvarlige til politiet med påstand om bøde eller højere straf. De
vejledende bødestørrelser på området er i størrelsesordenen fra 5.000 kr. til 10.000 kr.
ved førstegangsovertrædelser og 7.500 - 15.000 kr. ved andengangstilfælde.
Valg af sanktion sker ud fra en konkret vurdering af b.la. overtrædelsens karakter,
grovhed og alvor. Groft uforsvarlig behandling og mishandling af dyr vil dog altid
resultere i en politianmeldelse og kan, om nødvendigt, suppleres med et straks-påbud
(om f.eks. straks at aflive et uhelbredeligt tilskadekommet dyr).
I gentagelsestilfælde vil styrelsen som udgangspunkt anvende en strengere sanktion end
ved førstegangsovertrædelsen. Et forhold, der i førstegangtilfælde har resulteret i en
indskærpelse, vil således kunne medføre et påbud eller en politianmeldelse, hvis
forholdet gentages inden for en periode på 2 år.
Derudover kan domstolene i sager om groft uforsvarlig behandling eller mishandling af
dyr ved dom begrænse eller frakende en person retten til at holde, eje, passe eller
beskæftige sig med dyr."
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk