Spørgsmål nr. 296:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/3-14 fra LandmændeneBjarne Jensen, Gustav Schroll og Torben Vagn Rasmussen om konkurrencevilkårenefor dansk landbrug, jf. FLF alm. del - bilag 199”.

Svar:

Til pkt. 1 i henvendelsen vedrørendeden utilfredsstillende indtjening i det primære landbrug vil jegbemærke, at der de seneste år er sket enforbedret udvikling indenfor dansk landbrug. Efter enårrække uden tilstrækkelig indtjening til at dække en rimelig aflønning af landbrugetsarbejdsindsats og uden aflønning af egenkapitalen, er billedet vendt fra 2011 med stigendeindtjening til et historisk højt niveau for landbruget som helhed. I 2013 og forventet også i 2014 erder udover aflønning af landbrugets arbejdsindsatsogså plads til forrentning af egenkapitalen.Årsagerne til den markant øgede indtjening er primært en gunstig prisudvikling og et fortsat megetlavt renteniveau.Landmændenes løbende bidrag til produktions- og promilleafgiftsfondeneer i bilag 2 nævnt som enstor og meget negativ belastning af erhvervet. Her vil jeg fremhæve, at en meget væsentlig del afden forskning og udvikling, der udføres til gavn for det primære landbrug, og dermed også til gavnfor den enkelte landmand, finansieres af disse fondsmidler. Fondene finansierer bl.a. forskning isygdomsbekæmpelse og rådgivning af landmænd. Forskning og udvikling er afgørende for, at dendanske fødevaresektor kan fastholde ogudbygge sin ledende position og for at danske landmændkan øge produktiviteten i nødvendigt omfang.Et centralt punkt i forhold til indtjeningen er, at undergødskning skulle resultere i et tab på ca. 5,1mia. kr. Omkostningerne ved reduktionen af kvælstofnormer i Danmark er i 2013,på foranledningaf Fødevareministeriet,opgjort i en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU(IFRO) og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet (DCA-AU). Rapportenblev sendt til udvalget den 10. oktober 2013 som opfølgning på det afholdte samråd omomkostningerne ved reduktion af kvælstofnormer.Af rapporten fremgår det, at omkostningernevurderes at udgøre ca. 479-975 mio. kr. pr. år.

Iforbindelse med det videre arbejde med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om enny målrettet arealregulering skal det sikres, at indsatsen sker der, hvor virkningen ogomkostningseffektiviteten er størst. Den ny regulering, som samlet skal give erhvervsøkonomiskegevinster, vilvære baseret på et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt niveau formiljøbeskyttelse ved at der tages hensyn til landbrugsarealernes karakter, afgrøder og det enkeltevandområdes sårbarhed.Første generation af en ny arealregulering bliver ikke en løsning, der kanbasere sig på målinger. Det er der ikke det nødvendige vidensniveau til endnu. Den nyearealregulering skal derfor ses som det første mulige skridt, vi kan tage i forhold til en meremålrettet arealregulering.I henvendelsen fremhæves forskelle mellem EU-landenes regulering af landbruget. Der er iforbindelse med Vækstplan for Fødevarer indgået aftale om et vækst- og nabotjek af reguleringvedr. primærjordbruget, hvor en mere dybdegående sammenligning af den danske regulering medandre sammenlignelige EU-medlemslande skal gennemføres.I henvendelsens pkt. 2 omtales specifikt det faglige grundlag for vandplanerne. Det erMiljøministeriets område, og Naturstyrelsen har i den anledning oplyst følgende, som jeg kanhenholde mig til:”EU har i en årrække gennemført direktiver for at beskytte og forbedre tilstanden i vandmiljøet.Dette omfatter bl.a. fiskevandsdirektivet, spildevandsdirektivet, skaldyrvandsdirektivet,nitratdirektivet m.fl. I forbindelse med vedtagelsen af vandrammedirektivet blev lovgivningensamlet i et rammedirektiv. Med direktivet fastsættes der et generelt mål om at opnå god økologisktilstand i overfladevand i 2015.De kvalitetselementer, der anvendes i Danmark til at beskrive den gode tilstand ifølgevandrammedirektivet, er interkalibreret af EU-Kommissionen.For vandløb anvendes Dansk Vandløbsfaunaindeks, hvor der måles på sammensætningen afsmådyr i vandløbet. For kystvande anvendes dybdegrænsen for udbredelse af ålegræs som mål forden gode tilstand.Tilstanden i vandmiljøet er senest vurderet i basisanalysen fra 2014. Tilstanden er svagt forbedret,men hovedparten af de bedømte vandområder opfylder stadig ikke målet om god tilstand. Forkystvande vurderes hovedårsagen at være for stor tilførsel af kvælstof. For vandløb vurdereshovedårsagen at være dels organiske iltforbrugende stoffer i spildevandsudledninger og delsforringede fysiske forhold i vandløbene.Derfor er der i forslag til vandplaner indsatser for at reducere tilførslerne af næringsstoffer tilvandmiljøet, indsatser for at reducere udledninger af organiske iltforbrugende stoffer fraspildevand og indsatser for at forbedre de fysiske forhold i vandløb.De økonomiske konsekvenser af nye indsatser i forslag til vandplaner er opgjort i vandplanernesindsatprogram. De anvendte enhedsomkostninger for de landbrugsrelaterede virkemidler erbaseret på beregningerne fra virkemiddeludvalget. Enhedsomkostningerne fremgår afNaturstyrelsens virkemiddelkatalog.”

I henvendelsens pkt. 3 omtales den fremtidige fødevareefterspørgsel, de danske rammevilkår ogudnyttelsen af det danske potentiale i den sammenhæng.Den hastige vækst i det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi og det danskepotentiale for at udnytte disse muligheder,er en af de afgørende præmisser for den netop indgåedeaftale om Vækstplan for Fødevarer. Samlet set skal vi udnytte de styrkepositioner og kompetencerdansk landbrug har til at markere os endnu stærkere på det internationale marked i de kommendeår.I forhold til danske landmænds rammevilkår og konkurrenceforholdsammenlignet med andrelande/regioner indeholder aftalen,at der skal udarbejdes et landbrugsbarometer, der beskriver ogsammenligner landbrugets konkurrenceevne.

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 296 (FLFalm. del) stilletden 21. marts

2014efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 296:

Svar: