Både Miljøministeriet (MIM) og Videncentret for Landbrug (VfL)har lavetberegning af, hvorvidt målsætningen om reduktion af 9.000 tons kvælstof i 1.generation vandplaner er opnået eller ej. Miljøministeriet vurderer, at derudestår en kvælstofreduktion på ca. 5.350 tons kvælstof frem mod 2015, mensVfL vurderer at reduktionsbehovet er på ca. 2.150 tons kvælstof.Miljøministeriets og Videncentret for Landbrugs beregningeradskiller sigfrahinanden på 3væsentlige punkter:Punkt 1 – udgangspunkt for tilførslen 2001-2005:MIM’s udgangspunkt for kvælstoftilførslen forud for Grøn Vækst beslutningog Vandplan 1.0-indsatsen blev fastsat til ca. 63.800 tons kvælstof. De 63.800tons kvælstof er den gennemsnitlige tilførsel til kystvande i perioden 2001-2005, baseret på tal fra DCE.VfL anvender en anden beregningsmetode1endMIM,og VfL’s udgangspunkt er på den baggrund 64.800 tons kvælstof.Punkt 2 – tilførslen i dag:MIM har ved anvendelse af de samme beregningsmetoder, som lå til grund forGrøn Vækst-beslutninger (jf. punkt 1),beregnet, at tilførslen i 2012 er på56.900 tons kvælstof. VfL anvender et gennemsnit for de seneste tre årstilførsel, frem for det 5-årige gennemsnit, der hidtil har været anvendt ivandplanlægningen.På den baggrund får VfL tilførslen til at være 54.700 tonskvælstof i 2012.Punkt 1 og 2 giver en forskel i, hvilketfald i tilførsel der er opnået fra GrønVækst-beregningerne til i dag. Tallene er sammenstillet i tabel 1.Tabel 1Sammenligning af kvælstofberegninger (tons kvælstof, årlig tilførsel)*

MIM

Udgangspunkt (gennemsnit2001-2005)Kvælstoftilførsel i dag (2012)Fald i kvælstoftilførsel fra2001-2005 til 2012Anm.:*Værdier afrundet

Som det fremgår af tabel 1, vurderer MIM, at der er sket et fald ikvælstoftilførslen på 6.900 tons kvælstof, mens VfL får det til 10.100 tonskvælstof.I begge beregninger indgår tre elementer,der medvirker til faldet.Disse er 1) Grøn Vækst virkemidler, 2) den såkaldte ’baselineeffekt’samt 3)sideeffekter. Grøn Vækst virkemidler er fx randzoner og efterafgrøder.Baselineeffekten er allerede iværksatte virkemidler fra før 2005 og før GrønVækst beslutningerne, som har virkning ind i perioden efter Grøn Vækst. Detgælder fx Vandmiljøplan III.Derudover har en række sideeffekterogså enmindre betydning for faldet i kvælstoftilførslen, f.eks. spildevandsindsatsen.I både MIM’s og VfL’s beregninger er baselineeffekten fastsat til en reduktionpå 3.250 tons kvælstof, svarende til opgørelsen af baseline forud forVandplan1.0, og den resterende del af faldet i kvælstof skal således tilskrives andreforhold i perioden efter Grøn Vækst (Grøn Vækst beslutninger ogsideeffekter). I MIM’s beregninger udgør dette 3.650 tons, og i VfL’sberegninger 6.850 tons. Disse reduktionstal skal holdes op i mod, at der iforbindelse med Grøn Vækst blev besluttet en reduktion på 9.000 tonskvælstof, ud over baselineeffekten, i 1. generation vandplaner frem til 2015.VfL mener derfor, at der mangler en reduktion på ca. 2.150 tons kvælstof, førmålet i Grøn Vækst er opnået, mens MIM mener, at der mangler at blivereduceret med ca. 5.350 tons kvælstof. Dette fremgår også af tabel 2.Tabel 2Sammenligning af kvælstofberegninger (tons kvælstof, årlig tilførsel)*

MIM

Fald i kvælstoftilførsel fra 2001-2005til 2012, jf. tabel 1Andel af faldet i 2001-2005 til 2012der kan forklares afbaselineeffekten**Fald i 2001-2005 til 2012 fraregnetbaselineMålsætningen i Grøn Vækst***Udestående reduktion i periodenfrem til 2015 i forhold tilmålsætningen om reduktion på9.000 tons kvælstof6.9003.2503.6509.0005.350

VfL

10.1003.2506.8509.0002.150

Anm.:*Værdier afrundet.** Baselineeffekten er en estimeret værdi fra 1. vandplanperiode. Den er derfor ikke nødvendigviskorrekt længere, men benyttes ens i både beregningen fra MIM og VfL.*** Grøn Vækst-målsætningen indeholder også en række sideeffekter (fx indsats overfor akvakulturog spildevand). Disse indsatser vurderes at reducere tilførslen med ca. 600 tons kvælstof – og skalderfor lægges til de 9.000 tons i både MIM og VfL beregning, og i den udestående reduktion. Det erdog fravalgt i dette eksempel.

der derfor fremadrettet kan forventes en mere betydelig kvælstofreduktion.VfL vurderer på den baggrund, at randzonerne og yderligere efterafgrøderikke er nødvendige for at nå målsætningen for de nuværende vandplaner.MIM bemærker, at der er en vis faglig usikkerhed knyttet til opgørelsen af,hvad der er årsagen til faldet i kvælstoftilførslen. Med udgangspunkt i en nyligevaluering fra Aarhus Universitet3vurderer MIM, at der er dokumentation for,at en betydelig del af faldet til og med 2012 kan tilskrives de gennemførtevandmiljøindsatser, herunder dele af Grøn Vækst. MIM anerkender, at det ermuligt, at fx øgede høstudbytter og ændret praksis i landbruget også harbidraget til udviklingen.KonklusionSammenfattende konstaterer MIM, at ministeriet og VfL lægger forskelligeforudsætninger til grund og anvender forskellige beregningsmetoder, som hverfor sig ikke er forkerte, men som fører til forskellige resultater. MIMharanvendt den samme beregningsmetode, som hele tiden har været anvendt ivandplanlægningen, med henblik på at kunne sammenligne udviklingen overtid ud fra det samme grundlag.Spørgsmålet om effekt af allerede besluttede tiltag(punkt3 i ovenståendegennemgang)drøftes i forbindelse med opgørelsen af baseline-effekten fremmod 2021. Aarhus Universitet og VfL indgår begge i dette arbejde.Der er endnu ikke taget beslutning om kvælstofindsatsen efter 2015. Somforberedelse til vandområdeplanerne for perioden 2015-2021 opgøres der i2014 et opdateret fagligt bruttoindsatsbehov som grundlag for politiskbeslutning om det fremadrettede indsatsniveau efter 2015.Nærværende notat tager ikke højde for de beslutninger, der er truffet iforbindelse med den politiske aftale om Vækstplan for Fødevarer fra den 2.april 2014.

MIM

VfL

Kort forklaring på forskellen

MIM

VfL