Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1354116_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København,den3. april 2014Sagsnr.: 25130Dok.nr.: 659823

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 277(FLFalm. del) stilletden 5.

marts 2014efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål 277

”Ministeren bedes oplyse, hvorfor Fødevareministeriet ikke selv laver statistik overlandbrugets og fødevareklyngens indtægter, udgifter, arbejdspladser m.v., men i en årrækkealene har benyttet sig af Landbrug og Fødevarers oplysninger.”

Svar:

Fødevareministeriet producerer ikke selv statistik. Den opgave varetages af DanmarksStatistik, der generelt har ansvaret for at indsamle data og stille statistiske oplysninger tilrådighed, herunder også om fødevaresektoren.Fødevareministeriet har endvidere på det økonomiske område et tæt samarbejde medInstitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, som der erindgået aftale om myndighedsberedskab med. Aftalen omfatter bl.a. udarbejdelse af denmeget omfattende og detaljerede årlige publikation, Landbrugets Økonomi. LandbrugetsØkonomi 2013 indeholder eksempelvis kapitler om jordbrugets indtjening, produktion ogfaktorforbrug og om agro- og fødevareindustriens konjunkturer.Fødevareministeriet benytter her ud over også i et vist omfang oplysninger og herunderstatistik fra Landbrug og Fødevarer og fra andre interessenter inden for og uden forfødevaresektoren. Statistiske oplysninger og sammenstillinger fra sådanne eksterneinteressenter er i øvrigt som oftest baseret på grunddatafra netop Danmarks Statistik.
Dan Jørgensen
/Thomas Falke Mortensen
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42
[email protected]www.fvm.dk