Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 30. oktober 2013Sagsnr.: 22766Dok.nr.: 589856
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 (FLF alm. del) stillet den 2. oktober2013 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål 2:”Ministeren bedes redegøre for forskellene mellem Danmark, Holland, Sverige, Tyskland ikonkurrenceforholdene, herunder produktionsomkostninger, lønninger, andre lønrelateredeomkostninger, de forskellige afgiftstyper, skatter, energi, energiafgifter, transport m.v. for deforskellige gartnerisektorer som blomster, grøntsager m.v.”Svar:Konkurrenceforholdene i et land eller sektor bestemmes af mange direkte og indirekte faktorer, ogdet kræver et dybtgående kendskab til regler og bestemmelser at kvantificere forskelle ikonkurrenceforhold mellem sektorer i forskellige lande.Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi udarbejdede for Fødevareministeriet i 2011 enrammevilkårsanalyse af dansk landbrug og fødevareerhverv. Analysen, som blev offentliggjortprimo 2012, viser overordnet, at dansk landbrug er belastet af høje lønomkostninger, højefinansieringsomkostninger og stor gældsbelastning sammenlignet med de europæiskekonkurrenter. Korrigeres der for forskellen i lønomkostninger mellem Danmark og de øvrige lande,placerer dansk landbrug sig effektivitetsmæssigt godt. Korrigeres der for forskelle ikapitalomkostninger er billedet stort set det samme, men effekten er mindre.Analysen omfattede hoveddriftsformerne svine-, mælke- og planteproduktion, hvor forholdene iDanmark blev sammenlignet med en række lande bl.a. Holland, Tyskland og England.Rammevilkårsanalysen omfattede ikke en delanalyse af gartnerisektoren, men formentlig ville enanalyse af denne sektor have givet samme billede af løn- og finansieringsomkostningers betydningi Danmark i forhold til Sverige, Holland og Tyskland, som beskrevet ovenfor.Til belysning af gartnerisektorens økonomi er der i tabel 1 præsenteret en række nøgletalvedrørende indkomst- og omkostningsudviklingen i den danske gartnerisektor i perioden 2008 til2012, opdelt på henholdsvis væksthuspotteplanter, væksthusgrønsager og frilandsgrønsager.Tallene vedrører heltidsbedrifter og er baseret på regnskabsmæssige opgørelser fra DanmarksStatistik.
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42
Det fremgår af tabel 1, at driftsresultatet i gartneriet overordnet set har udviklet sig positivt fra2008–2009 frem til 2011–2012, dog således at væksthusgrønsager først i 2012 når et niveau påhøjde med potteplanteproduktionen og til dels frilandsgrønsager. Målt på afkastningsgraden klarerpotteplanteproduktionen sig generelt bedre end grønsagsproduktionen i væksthuse og på friland.Begge væksthusproduktioner klarer sig bedre end landbruget.Det fremgår endvidere af tabel 1, at energiomkostninger i perioden 2008 – 2012 har udgjort enfaldende andel af omkostningerne. Den samme udvikling gælder for lønomkostningerne, mensomkostningerne til grønne afgifter ligger på et stabilt, men beskedent niveau.Tabel 1. Nøgletal for udviklingen i gartnerisektoren, heltidsbedrifter, 2008–2012.
2008Væksthus - potteplanter:BruttoudbytteDriftsomkostninger, excl. finansieringsomk.Energiomkostninger i forhold til driftsomk.Grønne afgifter i forhold til driftsomk.Lønomkostninger i forhol d til driftsomk.Driftsresultat, gns. pr. bedriftAfkastningsgradGældsprocentVæksthus - grønsager:BruttoudbytteDriftsomkostninger, excl. finansieringsomk.Energiomkostninger i forhold til driftsomk.Grønne afgifter i forhold til driftsomk.Lønomkostninger i forhol d til driftsomk.Driftsresultat, gns. pr. bedriftAfkastningsgradGældsprocentFriland - grønsager:BruttoudbytteDriftsomkostninger, excl. finansieringsomk.Energiomkostninger i forhold til driftsomk.Grønne afgifter i forhold til driftsomk.Lønomkostninger i forhol d til driftsomk.Driftsresultat, gns. pr. bedriftAfkastningsgradGældsprocentLandbrug:AfkastningsgradGældsprocent8.330.6007.615.10014,4%0,6%30,5%321.9003,3%59,6%9.708.7009.052.80026,9%0,5%35,3%171.3002,5%49,6%4.955.4004.176.8004,8%0,3%31,8%399.7003,341,41,0%54,2%
20098.635.8007.964.50014,3%0,6%30,6%228.6002,6%59,9%8.858.5008.255.40023,4%0,5%34,0%170.3002,9%56,8%5.945.9005.156.1004,3%0,3%28,0%324.4002,750,9-0,1%57,4%
20108.211.4007.396.70014,6%0,7%29,8%419.2004,3%57,5%8.131.9007.909.70022,8%0,7%34,1%-125.100-1,0%60,5%4.943.1004.200.2004,7%0,4%29,9%322.7002,649,32,0%60,1%
20119.171.9008.241.20012,6%0,7%28,6%514.2005,4%60,7%10.699.90010.006.10017,3%0,6%32,3%175.3003,1%58,5%5.486.1004.825.1005,1%0,4%30,2%225.5002,253,72,4%63,5%
20129.515.2008.704.10013,8%0,6%28,2%445.6004,5%60,0%12.310.60011.249.90020,1%0,6%30,6%410.2004,6%65,3%5.684.6004.916.6005,2%0,4%29,1%379.1002,451,13,6%64,3%
Kilde: Danmarks Statistikbank og Fødevareministeriets beregninger.En af de tungere poster på gartnerierhvervets omkostningsside er udgiften til energi, herunderomkostninger til energiafgifter mv. Energiomkostninger udgør omkring 15–20 pct. afdriftsomkostningerne i væksthusgartnerierne, jf. tabel 1. Det fremgår også af tabellen, at degrønne afgifter udgør en beskeden andel heraf.
2
Energiafgifterne mv. for gartnerisektoren i Danmark er således lempet så meget, som det er muligtindenfor EU-reglerne. Foruden energiafgifterne mv. indgår der også i gartnerierhvervetsenergiomkostninger den parafiskale afgift PSO (public service obligations) af elforbrug. PSO-tariffen dækker Energinet.dk's omkostninger ved offentlige forpligtelser som fastsat ielforsyningsloven.Gartneriets omkostninger til energiafgifter mv. er belyst i Skatteministeriets rapport ”Energiafgiftfor erhverv og konkurrenceevne – marts 2011”. I rapporten fra Skatteministeriet indgår også enbeskrivelse af forholdene i Tyskland, Holland og Sverige. De tre lande er ligeledes underlagt EU-reglerne for minimumsafgifter mv. og Skatteministeriet vurderede derfor, at dansk gartnerierhvervikke væsentligt er merbelastet af energiafgifter end gartnerierhvervet i de tre omtalte lande.Det skal bemærkes, at der med bredt flertal efterfølgende er indgået en omfattende energiaftale,der bl.a. indebærer flere tilpasninger i energiafgiftssystemet, herunderforsyningssikkerhedsafgiften. Tilpasningerne er sket med størst mulig hensyn til erhvervene,herunder energiintensive erhverv som væksthusgartneriet.
Karen Hækkerup
/ Sofie Grønbek Jørgensen
3
