FLF, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om redegøre for historikken bag PSO m.v., til klima-, energi- og bygningsministeren

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 29. januar 2014 stillet migfølgende spørgsmål 189 alm. del, som jeg hermed skal besvare.Spørgsmål 189”Vil ministeren redegøre for historikken bag PSO, og hvad der har ført til, at vi harden model for energiafgift eller -gebyr, som vi har i dag?"SvarBegrebet PSO (Public Service Obligation) blev indført i EU’s direktiv om fælles reglerfor det indre marked for elektricitet i 1996 og indført i dansk lovgivning samme år iden første fase af liberaliseringen af elsektoren (Lov nr. 486 om ændring lov omelforsyning (Adgang til elforsyningsnettet m.v.)). Formålet med PSO var, at udgifter tilVE-elektricitet, forsynings-sikkerhed og F&U (forskning og udvikling) også kunneafholdes i et liberaliseret elmarked, hvor aktørerne skulle agere på et kommercieltmarked. I det hidtidige hvile-i-sig-selv-regime indregnede elselskaberne disseomkostninger i priserne.I elreformaftalen af 1999 mellem den daværende regering (S og RV) og V, K, SF ogKrF indgik, at de hidtidige statstilskud til VE-elektricitet skulle omlægges til PSO-finansierede tilskud. Det var et led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 1999, hvorde nævnte partier (bortset fra SF) indgik aftale om, at liberaliseringen af elsektorenskulle give en forbedring af statens finanser med 1,3 mia. kr. i 1999 og 2 mia. kr. i defølgende år. Det indgik i elreformaftalen, at 1,4 mia.kr. skulle tilvejebringes vedomlægning af tilskud til VE-elektricitet fra finanslovsfinansiering til PSO-finansiering.Resten - 0,6 mia.kr. - skulle tilvejebringes ved en ny eldistributionsafgift.Elreformen betød en liberalisering af elmarkedet. Inden liberalisering solgte el-producenter elektricitet til en fast afregning efter treledstariffen. Treledstariffen lå igennemsnit på omkring 33 øre/kWh. Efter overgangen til det liberaliserede elmarkedsælges elektricitet til markedspris. Umiddelbart efter liberaliseringen låmarkedsprisen pga. en betydelig overkapacitet på det nordiske marked på helt ned til10 øre/kWh. De decentrale kraftvarmeværker, der var etableret i 1990’erne, varbaseret på afregning på en fast tarif og havde derfor brug for støtte. Alternativt villedet føre til betydelige stigninger i varmepriserne i byer med decentral kraftvarme. Dedecentrale kraftvarmeværker blev derfor sikret en fortsat afregning svarende til dentidligere treledstarif. Forskellen mellem treledstarif og markedspris blev derefteropkrævet som en PSO.

En betydelig del af PSO-tariffen har således erstattet beløb, der tidligere var betaltvia den almindelige tarif. Det gælder tilskuddene til decentrale kraftvarmeværker.Denne del har blot fået et andet navn på forbrugernes elregning. En anden betydeligdel af PSO-tariffen har erstattet beløb, der tidligere blev betalt af statskassen. Detgælder VE-tilskuddene. Denne del har øget elregningen, men medvirket til at sænkeskattebyrden. En sidste del består af den øgede VE-udbygning. Denne del har ført tiløgede udgifter for forbrugerne. Netto er det således kun en del af PSO-omkostningerne, der kan siges at være øgede omkostninger for borgerne.Hovedparten af PSO-omkostningerne betaltes tidligere via den almindelige tarif ogvia statskassen.