Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"Collected responses to the Commission draft for Environmental and Energy Aid Guidelines2014-2020Dansk EnergiDansk Energi takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til gruppefritagelses-forordning og udkast til miljø og retningslinjer. Retningslinjerne vil øge muligheden for, atstøttesystemer i alle EU medlemslandlande på sigt kan harmoniseres. Dette vil i højere grad end idag tilskynde til en mere samfundsøkonomisk effektiv udbygning med vedvarende energi, der hvorressourcen er - eksempelvis udbygning med havvind i Nordsøen og solceller i Sydeuropa.Et grundlæggende princip for Dansk Energi er, at støtte til vedvarende energi skal sikre enmarkedsdreven udvikling af teknologierne. Der er ingen, som i dag kan spå om fremtidens bedsteVE-teknologier. Et støttesystem skal derved understøtte nuværende teknologier, men samtidig tagehensyn til ny viden og nye teknologier. Dansk Energi er derfor positive over for udkastet til de nyeretningslinjer, som tager udgangspunkt i, at støtte til vedvarende energi skal være markedsdrevenmed henblik på at modne teknologierne, så støtten kan aftrappes. Vi er således enige i, at støtteprimært bør gives som pristillæg til markedsprisen og i form af udbud. Der kan dog være behov forat give støtte til et givent teknologimix i et land og således indrette støttesystemet, så det fremmerspecifikke teknologier, og det bør retningslinjerne i højere grad tage højde for.Et andet princip, som bør være bærende for støtte til vedvarende energi, er erkendelse af, at VE-teknologier på forskellige udviklingstrin kræver forskellige støtteniveauer og støtteinstrumenter.Subsidier til vedvarende energi har til formål at få skubbet ting i gang, men ikke forblive til evig tid.Da alle VE-teknologier ikke er lige langt i deres teknologiske udvikling, er det således nødvendigtmed differentieret assistance. Dette tager retningslinjerne også højde for med introduktionen af”less deployed” (ikke udbredte) og deployed (udbredte) teknologier som beskrevet i afsnit 119-123.Der bør dog være en større fleksibilitet i støttemulighederne i kategorien ”ikke udbredte”, endudkastet ligger op til. Ikke udbredte teknologier kan udover udbud og støtte i form af et pristillægoveni markedsprisen. Muligheden for at benytte ”contract for difference” bør tilføjes somstøttemulighed. ”Contract for difference” benyttes i dag i høj grad i danske udbud for havvind oghøjner investorsikkerheden i projekterne.Dansk Energi er dog ikke enig i definitionen af ”udbredte” og ”ikke udbredte” teknologier, jf. afsnit119. I retningslinjerne defineres teknologier med en andel på mindst [1-3] procent af el-produktionen på EU-plan som udbredte teknologier, mens ikke udbredte teknologier har en el-produktion andel på mindre end [1-3] procent. Dansk Energi mener ikke, at det er fyldestgørendedefinition.En teknologi vil eksempelvis kunne krydse grænsen til at blive defineret som ”udbredt”, hvisforbruget af el falder, og derefter blive defineret som ”ikke udbredt”, hvis elforbruget stiger.Problemet er grundlæggende, at definitionen, som benyttes, er for simpel. Ud over el-produktionsandel burde produktionsomkostninger samt teknologiens potentiale og skalerbarhedogså vægtes. Dansk Energi anbefaler i stedet at benytte den definition, den Europæiske InvesteringsBank benytter i forbindelse med udlån.Den nu anvendte definition vil sandsynligvis medvirke til, at havvindmøller vil blive defineret, somen udbredt teknologi. Havvindmøller er ikke en umoden teknologi, men den er på den anden sideikke tæt på at være konkurrencedygtig med eksempelvis landvind og el-produktion på biomasse, og
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"det vil således hæmme udbredelsen og markedsgørelsen af havvind, hvis den skal konkurrere iudbud med mere modne teknologier som landvind og biomasse. Dette kunne således bremsehavvindmøllers industrialiseringsproces og de deraf følgende stordriftsfordele, som driverkapitalomkostninger ned. Et andet problem er, at retningslinjerne forfordeler og giver megetfleksible rammer for at støtte små installationer. Det er ikke hensigtsmæssigt at udvide rammernefor støtte med begrundelse i størrelsen af et givent anlæg. Erfaringerne viser, at det netop er megetattraktive støttesystemer, som er skyld i en uhensigtsmæssig stor udbredelse af små anlægeksempelvis individuelle husstandssolcelleanlæg i Danmark og Spanien samt småskala biogasanlægi Tyskland. En udbygning, som har vist sig at være samfundsøkonomisk dyr og til dels ineffektiv.Derfor bør størrelsen af et anlæg ikke øge fleksibiliteten af mulige støttemekanismer. Det bør væremodenheden af teknologien, der bør være udslagsgivende. Udvides definitionen med en vægtning afproduktionsomkostninger behøves der ikke at tages specielle hensyn til småskala anlæg.Retningslinjerne lægger op til en vis fleksibilitet mellem støttemekanismer for ikke udbredteteknologier således, at der eksempelvis kan vælges mellem pristillæg og fastpris, men det er uklart,om der i forbindelse med demonstrationsanlæg kan gives både driftsstøtte og investeringsstøtte.Den teknologiske risiko optræder oftest i forbindelse med forskning og udvikling af teknologierne,men det er her centralt at fremhæve den risiko, der også er til stede, når en ny teknologi er testet.Under den teknologiske risiko er det eksempelvis, om holdbarheden og produktionen på anlægget ersom forventet. Det vil derfor være fornuftigt, at rammerne giver mulighed for atdemonstrationsanlæg både kan modtage anlægs- og driftsstøtte i en begrænset periode.Mere vedvarende energi betyder også mere fluktuerende el-produktion, som kan presse net-stabiliteten. Retningslinjerne åbner derfor op for muligheden for at fravælge teknologier medbaggrund i net-stabilitet. Dansk Energi mener, dette strider mod VE direktivet (Direktiv2009/28/EC), hvori det beskrives, at el fra vedvarende skal have prioriteret eller garanteret adgangtil nettet. Der henvises til, at støtteordninger skal bringes i overensstemmelse med retningslinjerneinden for [12] måneder – hvilket virker som relativt kort tid. Dog fremgår det, at der er enundtagelse således, at disse støtteordninger først skal ændres, når medlemsstaten alligevel foretageren ændring i bestemmelserne. Det fremgår dog ikke, hvor meget der skal til. Spørgsmålet er, omændring af den pågældende lovgivning, eksempelvis pga. en lovteknisk ændring, er tilstrækkelig til,at hele støttesystemet skal tages op til revision, eller om det er konkrete ændringer i støtteregimet,der er den udløsende faktor. Derudover bør støtteordninger til vedvarende energi, som er indsendttil ratifikation i EU Kommissionen behandles efter de nuværende retningslinjer og ikke afventegodkendelse af det nye regelsæt, med henblik på ikke at bremse udbygningen med vedvarendeenergi unødigt.Bestemmelserne omkring PSO-lignende ordninger virker unødigt stramme. Af afsnit 183 fremgår,at medlemsstaten skal bevise, at den øgede omkostning (i Danmark PSO) alene skal være et resultataf støtte til energi fra vedvarende energi. I dag finansierer PSO-ordningen også grundbeløb tildecentrale gasfyrede kraftvarmeværker. Med denne bestemmelse vil det i fremtiden ikke væremuligt at finansiere andre tiltag, som er afgørende for for-syningssikkerheden med mindre støttenalene gives til vedvarende energi. Derved mistes en unik finansieringskilde til at sikreforsyningssikkerhed i Danmark fx i form af det nuværende grundbeløb til gasfyrede decentralekraftvarmeværker samt i form af en kapacitetsbetaling.I forlængelse af de nævnte markedsfejl, jf. afsnit 202, som kan retfærdiggøre statsstøtte, så bør dettillige anses som en markedsfejl, hvis der ikke skabes et marked for ydelser, som både har
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"værdi/efterspørgsel efter. Forsyningssikkerhed, som leveres af bl.a. kraftværkernes el-produktionskapacitet, er en vare som efterspørges af samfundet. Denne kapacitet somkraftværkernes el-kapacitet bidrager med, aflønnes ikke i det nuværende marked, hvor kraft-værkerne kun aflønnes kun ved salg af energi på linje med vedvarende energikilder. Det er med tilat skævvride de økonomiske incitamenter for markedsdeltagerne i forhold til samfundets behov somhelhed, med færre investeringer i teknologier der sikrer forsyningssikkerheden endsamfundsøkonomisk optimalt. Dansk Energi mener, at det er nødvendigt at skabe en markedsplads,hvor teknologier som bidrager til forsyningssikkerheden, kan konkurrere. Det sikrer de mestkonkurrencedygtige priser, og at forsyningssikkerheden tilvejebringes, både på kort og langt sigt.Dansk Energi er enig i, at man skal tage skridt for at undgå ’windfall profits’, jf. afsnit 217. Énløsning på dette problem er at skabe en markedsplads, hvor både eksisterende og nye kraftværkerkan konkurrence om at levere den nødvendige el-produktionskapacitet. Alternative leveringsformer,herunder forbrugsfleksibilitet og lager, bør kunne deltage i størst muligt omfang. Bred deltagelse eren forudsætning for at skabe den mest konkurrencedygtige pris. I Storbritannien er man ved atlægge sidste hånd på et kapacitetsmarked med bred deltagelse, for netop at sikre deltagelse framange forskellige kilder til generation adequacy. Denne model kan være en inspirationskilde.
DONGDONG Energy takker for muligheden for at give bemærkninger til EVM vedr. rammebetingelsernefor statsstøtte til miljø og energi.Generelt DONG Energy har forståelse for kommissionens fokus på at justere rammebetingelsernefor statsstøtte med henblik på at understøtte:−Bedre markedsintegration af tillægsberettigede energiformer, herunder også fluktuerendevedvarende energiproduktion som fx vindkraft−Understøtte den europæiske vækstdagsorden i kombination med transformationen til enmere bæredygtighed og de-karboniseret energisektor−Undgå overkompensation af tillægsberettigede energiformerOmvendt ser DONG Energy med bekymring på dele af rammebetingelserne, som vil modvirkeenergi- og miljømålsætningerne om en samfundsøkonomisk effektiv decarbonisering afenergisektoren generelt og udbygning af den vedvarende energiproduktion. DONG Energy vilderfor opfordre regeringen til at drage følgende ind i det videre arbejde:1. Sikring af at nuværende politiske processer i forhold til justering af eksisterendeafregningsordninger kan færdiggøres inden for rammerne af de nuværende statsstøtteregler.Dette gælder i særdeleshed det britiske Contract-for-Difference (CfD) system, hvorudviklerne har modtaget svar vedrørende deres ansøgninger om tillæg til havvind.Det vil skabe en unødvendig usikkerhed for investorerne, som pt. er ved at træffeinvesteringsbeslutninger, hvis grundlaget for beslutningen i form af rammerne for tillægget skalrevurderes på basis af de nye regler. Sagsbehandlingen af statsstøtteregler har endvidere i fleretilfælde taget flere år, hvilket vil medføre en flaskehals i godkendelsen af nye ordninger, hvis de nyerammebetingelser skal anvendes på alle også nuværende, men ikke-færdigbehandlede ansøgninger.
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"For at bevare det nuværende momentum i udbygningen med vedvarende energi, herunder offshorevindkraft er det helt afgørende at godkendelsen af de nuværende ansøgninger om statsstøtte skerinden for de nuværende regler og inden for kort tid.2. Sikre bedre fleksibilitetsmuligheder i forbindelse med fastsættelse af fremtidigerammevilkår for tillæg til vedvarende energiproduktion.Generelt får de enkelte EU-lande færre muligheder for at optimere deres tillægssystemer tillandespecifikke behov og ønsker i forhold til fx udviklingen af vedvarende energi.Rammebetingelserne lægger op til en række specifikke krav, som skal være opfyldt. Mest strikse erkravene til anvendte (deployed) teknologier. De skal deltage i teknologineutrale udbud eller viacertifikatmarkeder og tillæggene skal udbetales som en Feed-in-Premium (FiP).3. Sikre en mere ensartet afgrænsning mellem anvendt/mindre-anvendt (deployed/less-deployed), idet den foreslåede afgrænsning på 1 - 3 pct. af elektricitetsforbruget ikke eranvendelig på tværs af teknologier, som ikke alle leverer elektricitet.Et forslag kan være at måle anvendt/mindre anvendt op mod det samlede energiforbrug i EU,således at alle energiteknologier bliver målt på ens vilkår. Herudover bør der også være fokus påskalerbarhed og potentiale for at kunne levere el-produktion uden tillæg inden 2030. De tosidstnævnte faktorer er væsentlige i forhold til at sikre en samfundsøkonomisk optimal de-karbonisering af den europæiske energiproduktion på den mellemlange bane frem mod 2030 og2040.Den Europæiske Investeringsbank bruger to lignende kriterier til at vurdere deres potentielleinvesteringer i vedvarende energiproducerende anlæg.Det nuværende forslag medfører, at offshore vindkraft risikerer at blive defineret som en anvendtteknologi inden 2020 og dermed komme i direkte udbudskonkurrence med landvind og biomasse,som har lavere Cost of Electricity (CoE) relativt til offshore vindkraft. Dette vil fjerne grundlagetfor yderligere udbygning med offshore vindkraft og dermed også stoppe den positive udvikling, derpt. er i gang i forhold til at nedbringe omkostningerne. På europæisk plan betyder det, at vi kommertil at mangle en fremtidig omkostningseffektiv teknologi. I en dansk kontekst er risikoen, at den"first-mover-advantage" vi i dag har i Danmark på offshore vindkraft fra et bredt erhvervsspektrumaf leverandører til DONG Energy og andre energiselskaber som opstillere og operatører vil gå tabt.4. Kravet om Feed-in-Premium (FiP) som udbetalingsform bør gøres mere fleksibel, idet FiP isin rene form ikke altid er den optimale løsning til at sikre en markedsbaseret indfødning afvedvarende energi og sikre mod overkompensation til ejere af vedvarende energi-producerende anlæg.Der bør som minimum være mulighed for at anvende CfD'ere og lignende systemer. CfD-systemetanvendes fx i kombination med udbud af havvindmølleparker i Danmark. CfD-systemet har denfordel i forhold til FiP, at investorrisikoen i forhold til fastsættelsen af tillæggets størrelse er mindre,da ejeren af anlægget modtager forskellen mellem markedsprisen og det nødvendige tillæg. MensFiP kræver, at investoren dækker sig risikomæssigt i forhold til længere perioder med lavere priser.Dette er særligt vigtigt i forbindelse med kapitalintensive investeringer, som fx offshore vindkraft.FiP er derimod et mere oplagt valg ved onshore vindkraft og biomasse.
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"CfD-systemet modvirker endvidere risikoen for overkompensation ved en generelt øget elpris, fxsom følge af et mere velfungerende CO2-kvotemarked, idet tillægget automatisk justeres nedad itakt med stigende elpriser.5. Risiko for manglende timing mellem udbygningen af vedvarende energi og den essentielleudbygning og integration af det europæiske el-net.Et forhold er, at statsstøttereglerne vil bidrage til en konkurrencepræget udbygning med vedvarendeenergi og på den lidt længere bane en udbygning, der fokuserer på de geografisk bedste områder tiludbygning med fx sol og vind.Et andet og meget væsentligt forhold er, hvorvidt det europæiske transmissionsnet kan håndtere denfysiske udbygning via generelt teknologineutrale udbud. Den optimale tilpasning aftransmissionsnettet er meget afhængig af, hvilke teknologier der er i produktions- ogforbrugsporteføljen i de enkelte områder. Denne indbyrdes afhængighed stiller derfor krav til enkoordinering, som ikke nødvendigvis bliver sikret via teknologineutrale udbud.6. I art. 120 stk. b bliver der åbnet op for at medlemslande kan ekskludere elektricitet fraspecifikke vedvarende energiteknologier. Denne tekst bør ændres til, at der skal være ennon-discriminatory access til nettet. Teksten om eksklusion bør fjernes frarammebetingelserne, idet den er overflødig og i værste fald giver net-operatørerne enbekvem mulighed for at sige nej til fx vindkraft. Den er overflødig, fordi der i dag erutallige muligheder for net-operatørerne til at indrette deres fysiske net og den daglige net-drift på en sådan måde, at selv store mængder fluktuerende el-produktion kan indpassesuden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden. Danmark er mønstereksemplet pådette.Energinet.dkEnerginet.dk takker for muligheden for at kommentere EU-kommissionens ”Draft guidlines onenvironmental and energy aid”. Energinet.dk’s kommentarer vedrører primært støtte til vedvarendeenergi og kraftvarmeproduktion, samt regler for kapacitetsmarkeder. Energinet.dk støtter generelten koordineret tilgang til evaluering af statsstøtte-ordninger på tværs af Europa. Det er i alleaktørernes interesse at regler for godkendelse af statsstøtte er udformet så enkelt, klart og præcistsom muligt, samtidig med, at der gives tilstrækkelig råderum for at kunne tilgodese denkontinuerlige udvikling af energimarkeder, både på national og europæisk niveau. Voreskommentarer er skrevet på engelsk, eftersom høringsdokumentet p.t. kun foreligger i en engelskversion.Section 5.2 Aid to energy from renewable energy sourcesPara 116Para 116 states that aid schemes should be authorized for a maximum period of ten years, with thepossibility of re-notification after such period. It should be clearly stated that any subsidy granted toa beneficiary within a subsidy schemes authorization period will not be affected retrospectivelyfrom such a limited authorization period and re-notification requirement, i.e. the subsidy can begranted based on the conditions laid down in the scheme and for a period exceeding theauthorization period of the scheme.Para 120 (a)
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"A competitive bidding process as demanded in para 120 is a useful tool to en-sure the cost-effectivelevels of support but it is only meaningful if an overall limit for the desired build-out exists. In thecase of power plants being converted from fossil fuel to biomass the total amount will, however,depend on the existence of a heat supply grid rather than a total level of desired biomass capacity. Itwill thus be difficult to establish a competitive bidding process.Furthermore some projects on conversion from fossil- to biomass-based CHP require irreversiblerebuilding and long-termed investments and are therefore in need of long-termed grant agreementsor municipal financial loan guarantees. In order to ensure that all bidders are treated on equal terms,it is therefore necessary to consider other forms of subsidies already obtained (e.g. through financialloan guarantees) in the bidding process.Para 120 (b)Operating aid to deployed technologies shall for new installations be granted in the form of acompetitive bidding process and in a technology neutral form. This might conflict with the desire ofthe Danish government to ensure specific shares of renewable energy technologies in the Danishenergy system, e.g. 50% wind in 2020 and a fossil-free power and heat production in 2035, whichwould require a certain share of biomass-fired power plants.Para 127 – 130 CertificatesWe have some more general comments regarding the establishment of markets for greencertificates, which do not directly relate to the current draft of state aid guidelines, but raise somegeneral problems with regard to the coexistence of different types of certificate schemes in acommon EU market. In order to promote and secure a well-functioning EU market for renewableenergy such as biogas and wind power, it is important to secure a well-functioning EU market fornot only the energy (electricity and gas) but also for green certificates.In Denmark, a market for biogas-certificates has been established recently. As there are no statesubsidies attached to this product, this particular certificate scheme does not fall under the currentstate aid guidelines. We have, however, experienced some problems with the coexistence of theDanish certificates in countries that have a certificate scheme with state subsidies attached. Greencertificates without state subsidies still provide an extra revenue stream to producers of renewableenergy, which - in principle - can be used to reduce the amount of state subsidy required.Cooperation on EU recognized certificates and trade mechanisms for green electricity and gascertificates should accordingly be promoted.Section 5.3 CogenerationPara 150, 151 and 152:We are slightly unsure on the consequences for the Danish set up regarding CHP plants. Ourgeneral concern is whether adjustments or small alterations of existing aid-programs will lead toreassessment of the entire program, implying a violation of the common guidelines for new aid-programs.Currently the only subsidy paid for CHP is in effect a subsidy to fixed operating costs(“grundbeløbet”) for decentralized power plants participating in the power market. This subsidywill expire at the end of 2018. CHP plants operate in the general electricity market, but rarely on acompetitive market for heat as most of the time there is just a single heat-producer connected to thedistrict heating grid.
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"Operating aid for new high efficient CHP is to be granted following the same guidelines asdeployed technologies producing electricity from renewable sources (para 120). Based on thecurrent formulation of para 120 this would require a technology-neutral bidding process, whichwould make it difficult to continue the current way of pre-determining the choice of fuel fordecentralized power plants. In addition it is unclear if para 120 requires the use of biomass or otherrenewable energy sources for new CHP.Aid to existing CHP is to be granted based on guidelines for existing biomass plants after plantdepreciation (para 124-126). There are no general problems with granting operating subsidies thisway, however, it is unclear if the continua-tion of operating subsidies for CHP will require the useof biomass.Section 5.9 Aid for generation adequacyPara 209d:Current experience with interconnector availability shows, that national circumstances can result inthe reduction of capacity available to the market. This sentence should therefore read “Assessmentof the actual or potential existenceand availabilityof interconnectors…”Para 211:Long lead times facilitate the participation of future generators in the capacity market. This is whylong lead times are a desirable feature in the long term solution. The drawback is however that thecapacity mechanisms cannot be easily changed as this would reduce trust in the market framework.The EU Commission encourages regional capacity mechanisms as this reduces the need for foreignparticipation. Development of regional solutions in the electricity market is a long process asdemonstrated by the implementation of day-ahead market coupling in NW Europe. An incrementalprocess must be expected in this regard.To allow sufficient time for the development of more long term mechanisms, which are potentiallyregional, shorter lead times should be allowed for a transitory period for up to 5-8 years in order toallow short term adjustments and flexibility in the process. Another reason for applying shorter leadtimes for a transitory period is to enable existing capacity to stay in the market, for example untilnew interconnector capacity has been built or other significant mile-stones in the market have beenachieved, that allow integration to neighboring markets.Para 212:Should be deleted as the only non-fossil fuel technologies currently available for ensuringgeneration adequacy are biomass and biogas. Both technologies have their limitations with regard tosustainability and costs.Para 218b:Regional capacity mechanisms will reduce the need for cross border participation from othermember states. To allow sufficient time for exploring the possibilities for such regional solutions itshould be allowed in a transitory period for up to 5- 8 years to exclude foreign participation in acapacity mechanism.VindmølleindustrienVindmølleindustrien finder det positivt at Kommissionen tager støtteordninger til elektricitet op til
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"diskussion og bakker op om Kommissionens ambition om at skabe et gennemsigtigt og forudsige-ligt marked både på tværs af medlemsstater og på tværs af teknologier. Vindmølleindustrien støtter,at der på lang sigt arbejdes henimod en fuld europæisering af støtteordningerne.Idet der for rammebestemmelserne alene er tale om en høring af medlemsstater fra Kommissionensside og ikke deciderede forhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet er det så megetdesto vigtigere, at regeringen i denne proces fremhæver hensynet til investeringssikkerhed i dengrønne omstilling og den uønskede effekt en pludselig grundlæggende ændring af medlemsstaternesstøtte til vedvarende energi kan medføre.Derfor er det også glædeligt, at Kommissionen i det foreliggende udkast til rammebestemmelser harforsøgt at lave overgangsordningerne mere klare, og er gået bort fra- som det forelå i det tidligereudkast- tilbagevirkende kraft på eksisterende godkendte støtteordninger. Vindmølleindustrien vildog påpege, at art. 230 med tilhørende fodnote 100 i vores optik ikke bibringer tilstrækkelig klarhedover, hvilke ændringer en medlemsstat kan gennemføre i en eksisterende støtteordning uden at detudløser krav om re-notifikation i medfør af de ny rammebestemmelser. Fodnoten begrænseri Vindmølleindustriens forståelse medlemsstatens mulighed til at lave justeringer i støtteordningenuden at det medfører re-notifikation i medfør af de ny rammebestemmelser til de tilfælde, hvor detdrejer sig om allerede aftalte justeringer af støtteniveauet. Det vil sætte unødigt restriktive bindingeri medlemsstaternes mulighed for fleksibel indretning af eksisterende støtteordninger uden at deskal statsstøttegodkendes på ny i medfør af de ny rammebestemmelser.Vindmølleindustrien ønsker desuden at pege på den foretagne sondring mellem ´deployed’ og ’less-deployed’ teknologier på baggrund af en teknologis andel (1-3 %) af EU’s samlede el-produktion som et punkt den danske regering bør rejse overfor Kommissionen. Vindmølleindustriener enig i, at støtten til vedvarende teknologier skal tage højde for teknologiernes modenhed og atteknologierne gradvis skal markedsudsættes efterhånden som de bliver konkurrencedygtige.Imidlertid finder vi, at det er en for simplificeret måde at skelne mellem tilladte støttetyper på, atbasere det på en administrativt fastlagt grænse i forhold til andel af EU’s el-produktion. I Danmarkvurderer vi normalt teknologiers modenhed på baggrund af udviklingen i deres ’cost-of-energy’profil. Sondringen vil i forhold til havvind have den konsekvens, at teknologien anses som moden,med de bindinger der følger med i indretning af støttesystemer, hvilket er en kategorisering VMIfinder uhensigtsmæssig og ude af trit med de meget forskellige forhold havvind f.eks. etableresunder (havdybde, afstand til kyst og servicehavn m.m.).Specifikt i forhold til såkaldte ’less-deployed technologies’ indeholder rammebestemmelserne etkrav om, at driftsstøtten hertil skal justeres på baggrund af en halvårlig opgørelse afproduktionsomkostningerne til en given teknologi og markedsprisen. Her er det afgørende forinvesteringssikkerheden i et konkret projekt, at denne regulering ikke sker med tilbagevirkendekraft for allerede eksisterende projekter med den givne teknologi, men alene fremadrettet forkommende projekter. For det andet er betingelsen i art. 121a om at pristillægget ikke må overskrideforskellen mellem markedsprisen og de totale ’levelized costs of energy’ fra den konkrete VE-teknologi i praksis meget svær at praktisere, da der altid vil være forskel projekter imellem. Såfremthele eller dele af havvind-området, måtte ende med at kunne falde under kategorien ’less-deployedtechnologies’ vil det ikke være meningsfuldt at benytte én fælles pris for offshore vinds ’levelizedcost-of-energy’ på tværs af havvindmølleparker på vidt forskellige placeringer hvad angårhavdybde og afstand til kysten, krav til net-tilslutning mv.
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"Vindmølleindustrien er generelt positiv overfor kravet om anvendelse af udbudsprocedurer som denlangt overvejende anvendte tildelingsmekanisme for støtteordninger. Her er det vigtigt, at sikre enhensigtsmæssig tilrettelæggelse/design af udbuddene, der sikrer reel konkurrence, og adgang foralle relevante aktører i processen. Vindmølleindustrien ønsker at pege på, at det ikke er alle lande,der som Danmark i dag frit udbyder egne havvindudbud. Senest er der set krav om ’local content’ if.eks. Frankrig.Vindmølleindustrien ønsker dog også at pege på, at kravet om anvendelse af udbudsprocedurer vilskabe nogle administrative- og ejerskabsmæssige udfordringer, når det gælder vind på land.Som reglerne er i dag i Danmark sikrer opstillerne af vind på land sig retten til et givet område,hvorefter en kommunal planlægnings- og godkendelsesproces startes. Hvis man forestiller sig enudbudsmodel hvor en kommune sender ønsket om f.eks. 70 MW VE i perioden 2015-2020 i udbud,må det forventes at budgiverne vil indregne større risikopræmie end i dag, da risikoen for ikke at fåsit projektet igennem øges ift. den nuværende situation i Danmark. Der kan samtidigt rejses tvivlom hvorvidt de administrative og finansielle omkostninger forbundet med en udbudsproces viloverskygge en evt. lavere budpris og derfor have som konsekvens at små projekter med 3-6 møllerforsvinder. En sådan udvikling vil være meget uheldig for landvindudbygning i Danmark, hvor dermange steder ikke er plads til større klynger af møller1. Vindmølleindustrien vil derfor opfordre tilat den af kommissionen foreslåede ”bagatelgrænse” for små projekter som ikke behøver komme iudbud hæves fra de foreslåede 5 MW eller 3 produktionsenheder til f.eks ”20 MW eller 6produktionsenheder”, hvor effektgrænsen ikke må kunne blive en begrænsende faktor ift. Antalproduktionsenheder. Sidstnævnte aspekt er også helt afgørende ift. test og demonstration af 0-serie-møller, hvor hver enkelt mølle ofte vil være større end 5 MW.I forhold til støttetyper lægger udkastet som altovervejende hovedregel op til pristillæg (feed-in-premium) frem for fast afregningspris (feed-in-tariff), da førstnævnte støttetype er meremarkedskonform og fremmer en velfungerende integration af VE i energisystemet. Der findesforskellige pristillægsmodeller – fixed premium, premium with cap and floor og contract fordifference (CfD). Det er vigtigt at understrege at sidstnævnte model, som vi i Danmark benytter ivores offshore-udbud fortsat bør være omfattet af Kommissionens definition af feed-in premiums.Det er især vigtigt, såfremt havvind ender med at blive defineret som en ´deployed technology’.CfD-systemet har i forhold til en klassisk pristillægsmodel med fast tillæg den fordel atinvestorrisikoen er mindre, da ejeren af anlægget modtager forskellen mellem markedsprisen og detnødvendige tillæg. Mens et klassisk fast pristillæg, som vi har i Danmark på landvind kræver, atinvestoren dækker sig risikomæssigt i forhold til længere perioder med lavere priser. Uden en CfD-model vil man således kunne imødese højere bud og dermed dyrere havvind.Af hensyn til en optimal integration af alle tillægsberettigede el-produktionsteknologier i el-systemet anbefaler vi, at det tilføjes til art. 120c, at pristillægget bortfalder ved negativemarkedspriser.Hvad angår artikel 120d finder vi det fornuftigt, at VE underlægges almindeligebalanceringsforpligtelser. Men det kræver som minimum at følgende betingelser er til stede:-velfungerende day-ahead og likvidt marked som det nordiske spot-marked.-velfungerende intra-day og reguleringskraftmarkeder.1
I 2013 havde50 % af de net-tilsluttede vindmølleprojekter en kapacitet på under 10 MW og bestod af mellem 1 og 4 møller, mens over 90 % afprojekterne i 2013 havde en kapacitet på under 20 MW og bestod af op til 6 møller. Kun 2 af 22 projekter var større end 18 MW.
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"Hertil kommer at der bør gives mulighed for at betale godtgørelse til VE-producenten forbalanceringsomkostninger, som det sker i Danmark med 2,3 øre/kWh til landvind.Vindmølleindustrien vil opfordre til, at Kommissionen bibeholder muligheden for fastafregningspris i de tilfælde, hvor markedet ikke er tilstrækkelig udviklet og for teknologier på førstekommercielle stadie (0-serie-møller). Størrelsen af projektet bør derimod ikke alene være afgørendefor, om der kan anvendes fast afregningspris, som foreslået i art. 123.Vindmølleindustrien vil afslutningsvis pege på, at rammebestemmelserne lægger op til, atmedlemslandene i geografiske områder, hvor det er nødvendigt for at sikre net-stabilitet kanforhindre visse typer vedvarende energis adgang til udbuddet. Det mener Vindmølleindustrien eruhensigtsmæssigt, da det altid bør være den mest omkostningseffektive VE-teknologi, der vælges iudbuddet. Bestemmelsen kan også forstås som, at medlemslandene kan forhindre visse typervedvarende energis adgang til nettet i bestemte geografiske områder. Denne bestemmelse børfjernes fra rammebestemmelserne, da den er i modstrid med VE-direktivets art. 16 om prioriteret oggaranteret adgang til nettet for vedvarende energikilder, med det deraf følgende løbende prispres påden generelle el-pris, og i øvrigt ikke tager højde for, at der er rig mulighed for net-operatørerne tilat indrette deres fysiske net og den daglige net-drift på en sådan måde, at selv store mængderfluktuerende el-produktion kan indpasses uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden.Dansk FjernvarmeFjernvarme og kraftvarme er og har været de absolut væsentligste instrumenter for i Danmark iopnåelsen af den høje energieffektivitet vi har. Det er derfor vigtigt at den høje andel af fjernvarmeog kraftvarme, vi har, fastholdes og udbygges. Det er også vigtigt at fjernvarmen og kraftvarmenetableres, fastholdes og videreudvikles i de øvrige EU-lande, idet det er en af de billigste måder atsikre opfyldelsen af EUs klima- og energipolitiske målsætninger og, ikke mindst, fordi detindebærer betydelige eksport- og beskæftigelsesmuligheder for danske virksomheder.Statsstøtte giver mulighed for at kompensere for de mange markedsfejl som udgør en barriere forudviklingen af fjernvarme og kraftvarme. Skønt statsstøtte på fjernvarme- og kraftvarmeområdetkun anvendes i meget begrænset omfang i Danmark, bør der sikres frihed til eventuelt i fremtiden atkompensere for fremtidige markedsfejl. Og der bør især sikres mulighed for med statsstøtte at sikrevækst for disse teknologier i andre EU-lande, hvilket kun kan være i dansk interesse.Konkret har vi følgende kommentarer til udkastene:Commission regulation …declaring certain categories of aid compatible with the internalmarket in application of Articles 107 and 108 of the Treaty, DRAFT (GBER)Artikel 4Det bør sikres at tærskelværdierne, udover fjernvarmenet (punkt p) også omfatter kraftvarme.Punkt (p) bør formuleres:”… contaminated sites and for energy efficient district heating andcooling including high efficiency combined heat and power::EUR [7.5] million per undertakingper investment project;”Punkt (r) bør formuleres: (r) “ investment aid for remediation of contaminated sites and for energyefficient district heating and coolingincluding high efficiency combined heat and power:EUR[20] million per undertaking per investment project”
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"Artikel 38Investeringsstøtte til ny kraftvarme er fritaget med artikel 38, der er modstrid mellem stk. 2 og 3.Det bør i stk. 3 præciseres at støtte kan gives til renovering af eksisterende kapacitet. Der erpotentiale herfor, og det vil skabe sammenhæng med Energieffektiviseringsdirektivet(2012/12/EU), annex VIII, pkt. e), som pålægger medlemslandene ”identifikation af potentialet foryderligere højeffektiv kraftvarmeproduktion, herunder fra renovering af udstyret på eksisterende ogopførelse af nye elproduktions- og industrianlæg eller andre anlæg, der frembringer spildvarme”Artikel 39aI stk. 3 bør ændres så også eksisterende anlæg kan få støtte. F.eks. konvertering af eksisterendeanlæg til medforbrænding af biomasse. I stk. 3 bør ”…only.” derfor ændres til ”…and existing.”Artikel 42Artiklen omhandler investeringsstøtte til fjernvarmenet. Bestemmelsen forudsætter at et samletfjernvarmenet etableres eller renoveres på én gang. Det sker sjældent. Almindeligt er delvis op-/udbygning eller renovering i form af delprojekter.Kriteriet i stk. 2. for undtagelse er at investeringen (til hvilken der søges støtte) er at systemet leverop til definitionen af ” effektiv fjernvarme og fjernkøling” i 2012/27/EU. Denne definition tagerimidlertid udgangspunkt i den indfødte energi (varmen) og ikke i nettet. Forbedringer af nettet kanderfor ikke umiddelbart ændre på et fjernvarmesystems opfyldelse af kriteriet. Herved fjernesmulighed for støtte til renovering af fjernvarmenet f.eks. i Østeuropa, hvilket ud fra en klima- ogenergipolitisk synsvinkel såvel som en dansk erhvervsmæssig synsvinkel er helt uacceptabelt.Artiklen bør ændres så der er mulighed for at støtte etablering, udbygning og renovering affjernvarmenet – helt eller delvist. Umiddelbart er det vanskeligt at foreslå et helt konkret kriterie forundtagelse fra notificering, men et udgangspunkt kunne være de Nationale Varme og KølePlanersom medlemslandene efter Energieffektiviseringsdirektivets artikel 14. skal udarbejde. Undtagetkunne f.eks. være støtte til at realisere det potentiale, der er identificeret efter cost-benefit analysenomtalt i stk. 3.Stk. 7 bør slettes, der eksisterer ingen unions-standarder gældende for hele fjernvarmesystemer.18 1.3, Definitions, (b): Bør være: “energy-efficiency means an amount ofsavedprimary energydetermined..” EUs mål er udtrykt I primær energy, det bør afspejles her.80 Counterfactual til investering i fjernvarme og –køling bør være ingen investering, idet disse netofte udbygges i eksisterende byområder med anden varmeforsyning.Anden sætning bør ændres til: ”In the case of an investment project only concerning theconstruction of new infrastructureor refurbishment of existing infrastructureas part of a districtheating or cooling project,the counterfactual scenario is no investment a funding gap approachmay be used as a proxy.82 Punkt (e), 2. Sætning bør ændres til: „This applies in particular to resource efficiency measures,including energy efficiency measures.”,idet energieffektivitet er del af ressourceeffektivitet.125 Der er en betydelig ændring i forhold til gældende retningslinier, paragraf 109, som at”…Member States may compensate ‘for the difference between the cost of producing energy fromrenewable sources, including depreciation of extra investments for environmental protection, and
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"market price of the form of energy concerned. Det bør være de fulde driftsomkostninger som skalindgå I beregningen. Formuleringen bør ændres til”... if a Member State demonstrates that theproduction costs variable operating costsborne by..”138 & 142 En betydelig markedsfejl i de fleste EU-lande (DK en sjælden undtagelse) er at denindividuelle opvarmning (under 20MW) ikke er omfattet af ETS, og derfor ikke internaliserer CO2-omkostninger. Det skader fjernvarmens konkurrenceevne, og statsstøtte kunne kompensere herforog muligheden bør holdes åben. F.eks.:” On the heat market State aid may be necessary to addressmarket failures. In particular the ETS does not address the internalisation of external costs on theheat market but leads to a market distortion between heating options which are not covered by theETS – e.g. individual boilers and block heating using fossil fuels, and those – such asEfficient District Heating - covered by the ETS which factor in CO2 prices.”139 Her gælder samme problematik som mht.artikel 42 (GBER). For så vidt angår kraftvarme kanundtagelseskriteriet godt være at støtte gør anlægget til ”high efficiency..”. Men ikke forfjernvarme- og fjernkølenet. Jf. ovenfor. Samme kobling til energieffektiviseringsdirektivet kunnevære en mulighed.227 ff. Det er ikke helt klart ud fra teksterne om eksisterende støtteordninger til kraftvarme iDanmark (f.eks. grundbeløb til kraftvarmeproducenter), skal notificeres efter de nye retningslinjer.Det bør sikres at eksisterende ordninger kan løbe videreDet Økologiske RådI Det Økologiske Råd glæder vi os over, at retningslinjerne har som forudsætning, at CO2-afgifterog handlen med udledningstilladelser ikke fuldt ud internaliserer omkostningerne ved udledningenaf drivhusgasser.Det Økologiske Råd noterer også med tilfredshed, at der efter 2020 kun kan ydes støtte tilavancerede biobrændsler, selvom vi havde foretrukket at dette skift blev implementeret tidligere. Viser tilsvarende positivt på, at der fremover kun accepteres statsstøtte til anlæg, som er taget i driftsenest med udgangen af 2013, hvis energiproduktion baseres på hvede, sukker og olieafgrøder.Vi støtter, at atomkraft ikke er nævnt blandt de teknologier, hvor der kan accepteres statsstøtte. Deter meget vigtigt, at det sikres, at atomkraft heller ikke inkluderes i retningslinjerne i den videreproces.Det er Det Økologiske Råds vurdering, at der ikke bør kunne gives statsstøtte til at opfange og lagreCO2, hvorfor udkastet til retningslinjer bør strammes op. Samfundsøkonomisk, miljømæssigt ogfremtidsorienteret er det en langt bedre løsning at satse på øget energieffektivitet og udfasning affossile brændsler.Det Økologiske Råd er enige i kommissionens forslag om, at det er nødvendigt at opretholdemuligheden for, at internationalt konkurrenceudsatte virksomheder i lande med relativt høje energi-og miljøafgifter kan opnå refusion for at opretholde deres internationale konkurrenceevne og undgå,at de tvinges til at flytte produktionen til andre lande. Ellers vil det være en barriere i mulighedenfor at fremme grønne afgifter som instrument. Vurderet ud fra de hidtidige erfaringer er der behovfor større fleksibilitet i tolkningen af statsstøttereglerne end hidtil, så det bliver muligt at laveundtagelsesbestemmelser, der præcist og målrettet rammer de virksomheder, der er i reel klemme.Det ser ikke ud til at være tilfældet i de foreslåede retningslinjer, og det er uheldigt.
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"Det er også meget uheldigt for en grøn udvikling, hvis det er foreneligt med statsstøttereglerne atgive fuld refusion til hele erhvervslivet, inkl. handel og service, på f.eks. energiafgifter til alleprocesser, inkl. belysning, energi til IT og kontormaskiner mv. Afgiftsbetalingen er f.eks. forhovedparten af virksomhederne inden for handel og service og for en mindre del af industrien udenreel betydning for konkurrenceevnen og mulighederne for at drive forretning. Man fjerner med ensådan mulighed et vigtigt incitament til at bruge energien effektivt på et område, hvor der ikke erkonkurrencemæssige problemer knyttet til afgiften. Det er meget uheldigt, og den praksis bør ikkekunne fortsættes eller udbredes til andre lande i Europa. Det er i klimaets og miljøets interesse, atantallet af virksomheder, som undtages fra det generelle afgiftsniveau er så lille som muligt.Det Økologiske Råd er enig i, at der kan være behov for, at et antal virksomheder har mulighed forat få nedsat deres PSO betaling. Men det skal være et meget begrænset antal, hvorfor det ernødvendigt at se på den enkelte virksomhed og ikke hele brancher. Det afgørende må være, atvirksomheden har et samlet energiforbrug over et bestemt niveau sammenholdt med den samledeomsætning, og at den direkte konkurrenceudsatte del af produktionen ligeledes har en størrelse, deroverskrider et fastsat niveau. Det Økologiske Råd ser positivt på en trappemodel som den tyske,hvis det sikres, at det kun er et begrænset antal virksomheder, der befinder sig på denne trappe. Derer ingen idé, hverken samfundsøkonomisk eller miljømæssigt i ordninger, hvor et større antalvirksomheder får adgang til refusion af PSO tariffen og lignende ordninger, uden at der er etpresserende behov herfor. Dertil kommer den principielt meget vigtige diskussion af fordelingen afomkostningerne til udbygning med vedvarende energi mellem erhverv og boligkunder.Det Økologiske Råd finder det rigtigt, at man accepterer statsstøtte til bygningsejeresenergirenovering af deres bygninger for at overvinde den barriere, at det er bygningsejeren, der harinvesteringsomkostningen, mens det er lejeren, der får glæde af besparelsen. Det er et brugbartvirkemiddel for at fremme energirenoveringer i hele Europa. Der kan ligeledes være behov fortilskud til en bygningsgennemgang i små og mellemstore virksomheder, sådan som det er foreslået.I forhold til støtte til elproducerende teknologier vil der fremover blive skelnet mellem modne oganvendte teknologier (udgør 1-3 % af elproduktionen) og mindre modne teknologier. I forhold tilindfødningstariffer og indfødningspræmier til modne teknologier bliver det en forudsætning, at alleelproducenter kan byde på denne støtte på en ikke-diskriminerende basis. Der kan kun ydes støtteindtil anlægget er afskrevet. Det er udmærkede principper, der kan bidrage til at nedbringeudbygningsomkostningerne. Biomassebaseret energiproduktion kan undtages fra begge disse regler,hvilket der er gode grunde til. Men denne undtagelsesadgang bør betinges af stadigt skærpedebæredygtighedskrav til biomasse/bioenergi.Det Økologiske Råd støtter, at eventuel statsstøtte skal være justerbar, således at kortvarigeprisreduktionseffekter i tredjelande ikke vil have betydning for varig statsstøtte. Eksempel er denamerikanske skiftergas, som på kort tid bankede prisen i bund, og så langt ned, at prisen de sidstemåneder igen er steget til det dobbelte.Resumé:Det Økologiske Råd støtter:At der efter 2020 kun kan ydes støtte til avancerede biobrændsler - vi havde dog foretrukket entidligere implementeringAt atomkraft ikke er nævnt blandt de teknologier, hvor der accepteres statsstøtte
State aid Registry - Directorate-General for CompetitionEuropean Commission 1049 Bruxelles, BELGIQUERef.: "HT 359 - Consultation on Community Guidelines on State Aid for Environmental Protection"At internationalt konkurrenceudsatte virksomheder i EU-lande med relativt høje energi- ogmiljøafgifter kan opnå refusion for at opretholde deres internationale konkurrenceevneAt man accepterer statsstøtte til bygningsejeres energirenovering af deres bygningerDet Økologiske Råd foreslår:At der ikke bør kunne gives statsstøtte til at opfange og lagre CO2At der ikke kan gives fuld refusion til hele erhvervslivet, inkl. handel og service, på f.eks.energiafgifter til alle processer, inkl. belysning, energi til IT, kontormaskiner mv. Det sammegælder for evt. reduktion af PSOAt adgangen til at undtage biomassebaseret energiproduktion fra restriktioner på statsstøtte børbetinges af stadigt skærpede bæredygtighedskrav til biomasse/bioenergi, herunder inddragelse afILUC-effekter.Vi står til rådighed for uddybende kommentarer, hvis der er behov.