Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1337063_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København,20. februar 2014Sagsnr.: 24395Dok.nr.: 635085

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 179 (FLFalm. del) stillet den 28. januar

2014efter ønske fra René Christensen (DF)

Spørgsmål nr. 179:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Niels Jepsen, Silkeborg, om røgning af fisk, jf.FLF alm. del – bilag 125.”

Svar:

Der er tale om en fødevarevirksomhed, hvis man røger fisk for andre, og man skal derfor væreregistreret. Undtagelsen fra dette er dog, hvis man røger fisk for andre i mindre skala, f.eks. op tilca. 10 gange om året, og dermed falder under bagatelgrænsen.Fødevarestyrelsen har oplyst, at man er bekendt med, at visse fiskeforretninger tidligere har fåettilladelse fra Fødevarestyrelsen til at modtage fisk til røgning fra private. Sådanne tilladelser er ikkelovlige efter de nuværende regler, som har været gældende fra 2006 hvor hygiejneforordningenhar fundet anvendelse. Forretningerne får dog lov at fortsætte indtil videre, mens Fødevarestyrel-sen afventer bemærkninger fra Kommissionen og andre medlemsstater til styrelsens udkast til nyeregler. Med de nye regler gøres detlovligt for detailvirksomhederat modtage kød, fjerkræ, vildt ogfisk til behandling fra private. Det vil altså gøre det lovligt for en fiskeforretning at modtage fisk fraen lystfisker til røgning.Udkastet er notificeret i EU-systemet i december 2013. Hvis ikke andre medlemsstater eller Kom-missionen har indvendinger, kan reglerne træde i kraft i slutningen af marts 2014.De nye regler vil kun tillade detailvirksomheder at modtage kød, fjerkræ, vildt og fisk fra private.Engrosvirksomheder må stadig kun modtage animalske fødevarer fra andre fødevarevirksomhederinkl. primærproducenter f.eks. erhvervsfiskere. Derfor vil der ikke være mulighed for, at engros-virksomheder kan røge fisk for private. De røgerier, der eventuelt gør det i dag, vil få besked på atindstille denne aktivitet.
Dan Jørgensen/ Frederikke Thye
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42
[email protected]www.fvm.dk