Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1339233_0001.png
1339233_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København,25. februar 2014Sagsnr.: 24399Dok.nr.: 641438

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 168 stillet den 28. januar 2014 efter

ønske fra Hans Christian Schmidt (V)

Spørgsmål nr. 168

”Af regeringens Vækstplan for Fødevarer fra december 2013 fremgår det, at regeringen fortsat vilprioritere midler til strategisk forskning inden for FORSK2020 under forskningstemaet ombioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter. Ministeren bedes redegøre for, hvilkekonkrete initiativer regeringen har taget for at prioritere midler til strategisk forskning inden forFORSK2020 under forskningstemaet om bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter udover de 116 mio. der er afsat i forskningsreserven for 2014 til forskning i bioressourcer, fødevarerog andre biologiske produkter og de 30 mio. kr. til økologisk fødevareproduktion. Ministeren bedesherunder redegøre for, hvilke konkrete mål regeringen har med indsatsen.”

Svar:

Der er til besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra uddannelses- og forskningsministeren.På finansloven for 2014 er der afsat 101 mio. kr. til forskning i sammenhængen mellem fødevarer,sundhed og livsstil, 116 mio. kr. til forskning i bioressourcer og andre biologiske produkter,herunder produktionssystemer og processer i fødevareerhvervet og 30 mio. kr. til økologiskfødevareproduktion. Fordeling af midlerne til strategisk forskning i 2015 vil indgå i de kommendedrøftelser af finansloven for 2015.Regeringens mål med at afsætte midler til strategisk forskning er, at forskningen skal bidrage tilløsning af væsentlige samfundsudfordringer. Midlerne til strategisk forskning udmøntes af DetStrategiske Forskningsråd, hvis opgaver overgår til Danmarks Innovationsfond, når lov omDanmarks Innovationsfond er vedtaget og trådt i kraft. Dette forventes at ske pr. 1. april2014.Ansøgningerne om støtte til strategisk forskning vurderes af anerkendte danske oginternationale forskere.
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42
[email protected]www.fvm.dk
Vurderingen sker især på grundlag af det strategiske kvalitetsbegrebs tre elementer:forskningshøjde, relevans og effekt. Endvidere indgår det som en del af aftalen mellemSocialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti,Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om ”Fordeling af forskningsreserven i 2014 tiltværgående forskningsinitiativer”, at der skal igangsættes fem samfundspartnerskaber ominnovation, herunder et samfundspartnerskab om intelligent, bæredygtig og effektivplanteproduktion.Partnerskaberne udmøntes af Danmarks Innovationsfond. Det fremgår af aftalen om DanmarksInnovationsfond - fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation af 13. oktober 2013mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti samt Venstre, Danskfolkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, at DanmarksInnovationsfond højest kan anvende en tredjedel af sin samlede bevilling på knap 1,6 mia. kr. i2014 til samfundspartnerskaber om innovation.
Dan Jørgensen
/ Thomas Falke Mortensen
2