Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1338588_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København,24. februar 2014Sagsnr.: 24399Dok.nr.: 641176

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 161 (FLF alm. del) stillet den 28.

januar 2014 efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).

Spørgsmål 161

Af regeringens Vækstplan for Fødevarer fra december 2013 fremgår det, at regeringen vilunderstøtte projekter som torvemarkeder og fødevarefællesskaber. Ministeren bedesredegøre for, hvilke konkrete initiativer regeringen har taget for at understøtte projektersom torvemarkeder og fødevarefællesskaber, hvordan det finansieres, samt hvilkespecifikke mål regeringen har i relation til at udvikle nye platforme for lokal afsætning ogknytte fødevareforbrugerne tættere til de lokale producenter.

Svar

Med ”Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om ’Udmøntning af grønneerhvervsrettede initiativer i Aftalerne om finansloven for 2013’ (11. december 2012) blevder afsat en pulje på 17 mio. kr. over tre år til at støtte lokale ildsjæle, der arbejder forat fremme lokal afsætning og udviklingen af bæredygtige fødevarer.Tilskudsordningen administreres af Fonden for Økologisk Landbrug, og fonden støtter firetyper af aktiviteter:Viden, videnspredning og information om lokal økologisk produktion og afsætning,Udvikling af forretningsmodeller, produktions- og afsætningskoncepter,Konceptudvikling af nye, lokale produkter tilpasset lokale forhold ogPartnerskaber/netværk mellem lokale producenter, kommunale kantiner, jægere,restauranter, turistkontorer m.v.
Der er afsat 9 mio. kr. til projekter i 2014, og ansøgningsrunden er afviklet med ansøgningsfrist 4.februar 2014. I 2015 er der afsat 5 mio. kr., og ansøgningsrunden afvikles med ansøgningsfrist 20.august 2014. I 2016 er der afsat 3 mio. kr.
Dan Jørgensen
/ Thomas Falke Mortensen
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42
[email protected]www.fvm.dk