Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1339152_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København,25. februar 2014Sagsnr.: 24399Dok.nr.: 641155

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 123 (FLF alm. del) stillet den 28.

januar 2014 efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V)

Spørgsmål 123:

”Af regeringens Vækstplan for Fødevarer fra december 2013 fremgår det, at regeringen i regi afDet Nationale Bioøkonomipanel bl.a. vil fokusere på muligheder og udfordringer ift.tilgængelighedenaf bæredygtig og billig biomasse samt etablering af nye værdikæder ogbioprodukter. Ministeren bedes redegøre for, hvilke konkrete mål regeringen har fortilgængeligheden af bæredygtig og billig biomasse samt for etablering af nye værdikæder ogbioprodukter.”

Svar:

Regeringen har i november 2013 nedsat det Nationale Bioøkonomipanel, der afholdt sit førstemøde i december 2013. Panelet består af 27 medlemmer bestående af private virksomheder,brancheorganisationer, forskere, regioner, arbejdstagerorganisation, NGOer og ministerier. Panelethar til formål at rådgive regeringen ved at anvise muligheder for konkrete tiltag der, lige fra denprimære produktion, over forarbejdning til forbrug, på kort og langt sigt kan fremme denbæredygtige bioøkonomi omkring udviklingen af bioøkonomien.På de kommende møder skal panelet bl.a. drøfte nuværende og fremtidige værdikæder, herunderstyrkepositioner, fremme af et europæisk marked for biobaserede, bæredygtige produktersamtøget tilgængelighed af billigere og bæredygtig biomasse. Det forventes, at panelet udarbejderudtalelser til regeringen indenfor hver af disse tematikker. Disse udtalelser vil indgå i det viderearbejde med at etablere konkrete mål for tilgængeligheden af bæredygtig og billig biomasse samtfor etablering af nye værdikæder og bioprodukter.
Dan Jørgensen
/ Thomas Falke Mortensen
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42
[email protected]www.fvm.dk