FLF, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om regeringens vækstplan på fødevareområdet, afholdt den 15/1-14, jf. FLF alm. del

Spørgsmål G”Ministeren bedes redegøre for regeringens samlede vækstplansærligt med henblik på forslagene på fødevareområdet, herun-der hvor mange arbejdspladser, hvor stor vækst og hvor storstigning i fødevareeksporten regeringen forventer udspillet vilskabe, jf. artiklerne i side 22-23 i Børsen den 28. oktober 2013.Ministeren bedes samtidig redegøre for det nærmere indhold ivæksttjek og nabotjek samt tidsplaner for de forskellige dele iudspillet på fødevareministerensområde.”

Svar:-Tak for ordet.-Vi i regeringen lancerede den 16. december Vækst-plan for Fødevarer, og jeg er glad for den positivemodtagelse - særligt i erhvervet.-Det her samråd har jo været udskudt af flere omgan-ge, og siden det blev endeligt datosat, har vi jo fak-

tisk påbegyndt de politiske drøftelser om vækstpla-nen.-Dette er I – rundt om bordet – jo en del af, og jeg serfrem til de fortsatte gode drøftelser.-Men jeg er alligevel glad for muligheden for, at kom-me her i dag og fortælle lidt uddybende om de godeinitiativer, som vækstplanen indeholder på mit områ-de.

Generelt om erhvervet-Lad mig indledningsvis understrege, at fødevareer-hvervet i regeringens øjne er af stor betydning fordansk økonomi.-Der er i Danmark ca. 140.000 beskæftiget med pro-duktion af fødevarer, og erhvervet eksporterer fornæsten 150 mia. kroner, hvilket svarer til knap � afden samlede danske vareeksport.-Det blev blandt andet bemærket i en stor artikel i TheEconomist i forrige uge, hvor den danske fødevare-sektor blev hyldet for sin evne til at innovere og eks-portere på de globale markeder.-Vi har et erhverv, der bliver lagt mærke til ude i ver-den. Det bliver der, fordi vi allerede er konkurrence-dygtige, og fordi vi kan noget, de andre ikke kan. Ogdet er dét, vi skal fokusere på – også fremadrettet.2

Baggrund om Vækstplanen-Vækstteam Fødevarer blev nedsat i [efteråret] 2012og bestod af nogle af de centrale aktører fra erhver-vet. Arla’s direktør Peder Tuborgh har været formandfor teamet.-Vækstteamet skulle komme med anbefalinger til rege-ringen om, hvordan vækst og beskæftigelse indenforfødevareerhvervet kan styrkes.-Opgaven var således at pege på forhold, som entenhæmmer eller har potentiale til at skabe vækst i føde-vareerhvervet.-Det har vækstteamet gjort, og de kom med deres 13anbefalinger til regeringen i april sidste år.-Og med Vækstplan for fødevarer følger regeringen nuop på vækstteamets arbejde.-Planen indeholder som bekendt 34 initiativer fordeltover 5 temaer:oBæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduk-tionoLøsningsorienteret regulering og kontroloTalent, dynamik og eksportoVækstorienteret fødevareforskning og –udvikling,oStyrket adgang til finansiering-Planen indeholder initiativer på flere områder og påtværs af hele 6 ministerier.3

Samlede effekter-Jeg vil i dag uddybe nogle af de initiativer inden formit område, jeg ser som mest centrale i planen.-Men lad mig først sige et par ord omkring første del afdagens samrådsspørgsmål, der går på effekterne afvækstplanen.-Det er Vækstteamets vurdering – dvs. erhvervetsvurdering, at der eret potentiale for at øge eksportenmed 30-50 mia. kr. frem mod 2020, hvilket skønnesat kunne skabe 10.000-25.000 arbejdspladser.-Det er meget høje tal. Det vil være fantastisk, hvisdet holder, men personligt er jeg nok mere ydmyg.-Jeg er sikker på, at alle herved, at den slags bereg-ninger er særdeles komplekse. Hvis vi skal indløse po-tentialet kræver det, at alle parter kommer på banen.-Det gælder naturligvis myndighederne. Men også er-hvervet selv. Ligesom finanssektoren skal være villigetil at indgå i de fælles indsatser.-Samtidigt er vi jo, som en lille åben økonomi afhæn-gige af, hvordan de globale vinde blæser.-Derfor vil jeg ikke sætte konkrete tal på effekter afVækstplanen. Det centrale fra mit perspektiv er, atdet er erhvervet selv, der har udpeget de områder,hvor vi skal sætte ind, og det leverer vi på nu.4

-Og vi leverer på tværs af hele regeringen, og påtværs af hele erhvervet.-Med vækstplanen skaber vi nye muligheder, som vi ifællesskab skal følge op på og udnytte.-Jeg vil nu komme ind på nogle af de mere centraledele af planen på mit eget område.

45 mio. kr. til miljøvenlige staldanlæg-Her vil jeg starte med de 45 mio. kr. vækstplanen gavtil miljøvenlige staldanlæg inden jul.-Kvæg- og svinesektorerne har i længere tid væretøkonomisk pressede, og i mange tilfælde har det be-tydet en nedslidning af det eksisterende produktions-apparat. Det er gået ud over erhvervets produktivitetog konkurrenceevne.-Med vækstplanen har vi derfor afsat ekstra midler tilflere miljørigtige staldprojekter. Det er positivt for bå-de landmanden, dyrene og miljøet, men også for be-skæftigelsen i de omkringliggende erhverv som ek-sempelvis slagterierne.-De ekstra 45 mio. kr. kom oveni de 150 mio. kr. vigav til miljøvenlige staldprojekter i foråret 2013. Såden samlede pulje til miljøvenlige staldprojekter komaltså op på knap 200 mio. kr. i 2013.-Erhvervet [Landbrug & Fødevarer]har tidligere skøn-net, at indsatsen på de 150 mio. kroner ville tilføre5

2000 nye jobs. Hvis man anvender dette skøn, så vilyderligere 45 mio. kr. formodes at kunne øge beskæf-tigelsen med 600 jobs.-Sideløbende har vi lige inden jul indgået en aftalemellem regeringen og Venstre og Det KonservativeFolkeparti om netop at styrke vækstindsatsen underlanddistriktsprogrammet.-Så vi i 2014 og 2015 afsætter mellem 360 og 380mio. kr. årligt til vækst og konkurrenceevne. Herafgår godt 300 mio. kr. årligt til tilskud til investeringeri miljøteknologi.-Indsatsen skal naturligvis ses i sammenhæng medvækstplanens øvrige initiativer, der sigter på at letteerhvervets udfordringer med finansiering.-Eksempelvis foreslår vi med vækstplanen en ændringaf landbrugsloven, så det bliver lettere at tiltrækkekapital udefra.-Samtidigt udbydes der flere udlånsprodukter i regi afLandbrugets FinansieringsBank og en forsøgsordningmed de nye medarbejderinvesteringsselskaber.En fælles fortælling-Erhvervet har også efterspurgt en fælles fortælling.En fortælling, der fremhæver de danske styrkepositi-oner inden for kvalitet, sikkerhed, ressourceeffektivi-tet og bæredygtighed, som er efterspurgt på de glo-bale markeder.6

-”Made in Denmark” er et anerkendt og eftertragtetfødevare-brand på eksportmarkederne. F.eks. arbej-der vores vandindustri med sloganet ”Denmarkknowswater”.-Vi skal have en tilsvarende, samlet fortælling på føde-vareområdet.Det styrker vores gennemslagskraft påeksportmarkederne og kan åbne gyldne døre.-I dag sælger vi for eksempel en liter økologisk danskmælk til ca. 25 kr. i Kina. Det er den slags kvalitets-varer, vi skal gøre hele verden opmærksomme på.-Fortællingen skal få fødevaresektoren til at rykke tæt-tere sammen i bussen. Evnen til at samarbejde bliverafgørende for, hvordan vi kommer til at klare os ifremtiden - også i kampen om kvalificeret arbejds-kraft.-Regeringen vil gerne bakke op om erhvervets ønskeom at udvikle en fælles fortælling om de danske styr-ker indenfor ressourceeffektivitet og bæredygtighed.-Men det er vigtigt at fortællingen også kan dokumen-teres. Det vil give vores eksporterhverv håndfaste ar-gumenter med i bagagen, når der skal erobres andelepå nye markeder.-Ogfortællingen skal være erhvervets egen – det ererhvervet selv, der bedst ved, hvad deres kunder ef-terspørger, og det er erhvervet selv, der skal leverefortællingen.7

Vækst og nabotjek-Men en fortælling gør det ikke alene, og vi skal fortsatsikre, at vores virksomheder har gode rammevilkår tilat producere bæredygtigt.-Vi har i Danmark en lang og stærk tradition for ind-dragelse af interessenter, når vi formulerer politik. Ogvækstteamet har peget på, at der skal være en tætte-re dialog mellem erhverv og myndigheder.-Vi igangsætter derfor nu en række initiativer, somskal skabe mere vækst, eksport og beskæftigelsegennem øget dialog med erhvervet:-Derfor laver vi nu et væksttjek, hvor vi sammen medinteressenterne ser på, om der er områder indenforfødevarereguleringen og fødevarekontrollen, hvor derstilles krav til virksomhederne, som ikke har nogenreel betydning for forbrugerbeskyttelsen.-Vi giver så at sige fødevarelovgivningen og – kontrol-len et serviceeftersyn.-For er der noget som jeg har taget med mig hjem fraBruxelles, så er det min allergi overfor unødigt bu-reaukrati. Vi skal have ryddet op i unødige regler ogprocedurer.-Vi igangsætter også et nabotjek, hvorvi ser ud overlandets grænser: Er der nogle steder, hvor de andre8

lande gør det smartere mht. administration og kon-trol?-Med nabotjekket vil vi i dialog med de danske virk-somheder som producerer fødevarer i flere forskelligeEU-lande. Vi vil se på, om der er forskelle i admini-strationen og kontrollen af de fælles regler.-Hvis det viser sig, at den danske måde at administre-re og kontrollere fælles EU regler på er mere byrde-fuld for virksomhederne, så skal det ændres, hvis detkan gøres uden konsekvenser for forbrugerbeskyttel-sen.-Et højt niveau af forbrugerbeskyttelse er en forudsæt-ning for fortsat vækst og udvikling i fødevareerhver-vet.-Derfor handler væksttjekket og nabotjekket ikke om,at vi skal sænke niveauet for forbrugerbeskyttelse iDanmark.-Både vækst- og nabotjek skal være færdigt i løbet afmarts 2014, og skal også indgå i opfølgningen på Pro-duktivitetskommissionens anbefalinger. Eventuelle til-pasninger vil herefter skulle gennemføres.-I foråret skal vi forhandle et nyt Fødevareforlig påplads. Her vil det være oplagt, at se på om vækst- ognabotjekket giver anledning til ændringer i de krav, vistiller til Fødevarestyrelsens arbejde.

-Vi vil også skulle se på de anbefalinger, som Vækst-team for fødevarer har om øget brug af 3. parts certi-ficeringer og om kontrol af virksomhedskæder, deropererer på baggrund af centralt styrede koncepter.-Jeg meget opsat på, at det skal være lettere at drivefødevarevirksomhed i Danmark, uden at vi af dengrund skal gå på kompromis med de høje krav vi stil-ler til forbrugerbeskyttelsen.Eksportstrategi-Som jeg lagde ud med, er en stor del af væksten i er-hvervet eksportdreven. Det er på de globale markederpengene skal tjenes.-Derfor vil vi udvikle en eksportstrategi på fødevare-området i dialog med erhvervsorganisationer, virk-somheder og relevante offentlige myndigheder. Det ermålet, at eksportstrategien er klar i første halvdel af2014.-Med eksportstrategien vil vi blandt andet fokusere påudvalgte markeder med konkrete eksportfremmeind-satser og løbende sikre, at eksisterende ressourcerudnyttes bedst muligt.-Vi har derfor kaldt alle gode hjerner og ildsjæle sam-men, så vi kan gøre hinanden bedre til at nedbryde debarrierer, der er for at få succes i udlandet.

Talent og Dynamik-Vækstteamet anbefalede også, at regeringen under-støtter talent, dynamik og iværksætterii fødevaresek-toren.-Og regeringen er enig i, at vækstlaget er afgørendefor erhvervets fortsatte udvikling.-Derfor har vi har valgt at støtte op om et partnerskabfor fødevareuddannelser. Her samarbejder myndighe-der, uddannelsesinstitutioner og erhverv om at kiggefrem og sætte retning for, hvilke medarbejdere, føde-varesektoren har brug for i fremtiden.-Partnerskabet har fokus på at tiltrække nye talenter,men også på opkvalificering af den lavtuddannede ar-bejdskraft, der i dag er ansat i fødevaresektoren.-Og så ligger det mig meget på sinde at gøre det lette-re at være iværksætter i fødevaresektoren. Jeg hørertit om nystartede virksomheder, der i bedste tro harprøvet at leve op til fødevarereglerne, men alligevelfår en bøde eller en sur smiley af fødevarekontrollen.-Derfor vil regeringen tage initiativ til en startpakke fornye fødevarevirksomheder.-Vi skal undgå, at innovative ildsjæle enten på forhåndeller kort tid efter opstarten af en ny fødevarevirk-somhed giver op, fordi en kompleks fødevarelovgiv-ning opleves som en uoverstigelig barriere.

-Derfor skal iværksætterne også have bedre rådgiv-ning og vejledning af Fødevarekontrollen, når de skal igang. Det er formålet med vores nye startpakke.Afslutning-Det her er altså alt sammen eksempler på initiativer,der løfter på tværs. Men som jeg også har nævnt,kræver det en fælles indsats.-Jeg er sikker på, at der er flere rundt om bordet derer enige i, at væksten ikke kan skabes af regeringenalene.-Regeringen leverer med vækstplanen nye mulighederog gode rammer på en lang række indsatsområder.Nu er det så tid til, at erhvervet og andre parter skalmelde sig på banen og bidrage – så skal vi nok væreder til at bakke op!-