Spørgsmål nr. 100 (alm. del)

Ministeren bedes redegøre for regelsættet i forbindelse med aftaler og deklarationvedrørende etablering af vådområder, og hvorledes processen er i sådanne sager

Svar

Jeg antager, at spørgsmålet relaterer sig til de vådområdeprojekter, der er i færdmed at blive realiseret med EU-medfinansiering, og jeg besvarer derfor ogsåspørgsmålet ud fra denne forudsætning.Den kommunale vådområdeindsats blev iværksat på baggrund af en aftale mellemMiljøministeriet og KL i 2009. Kommunerne blev herefter projektejere i forhold tiletablering af vådområder, og kommunerne får tilført midler hertil via entilskudsordning. Tilskudsordningen blev igangsat ved bekendtgørelse nr. 853 af30. juni 2010 om kriterier for vurdering af kommunale vådområdeprojekter ogbekendtgørelse nr. 951 af 30. juli 2010 om tilskud til kommunalevådområdeprojekter.Den statslige vådområdeindsats blev iværksat i 2012 på baggrund affinanslovsaftalen for 2012 mellem regeringen og EL. Her er Naturstyrelsen (delokale enheder) projektejer og de får ligeledes tilført midler via en tilskudsordning.Reglerne herom findes i bekendtgørelse nr. 539 af 12. juni 2012 om kriterier forstatslige vådområdeprojekter og bekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2012 omtilskud til statslige vådområdeprojekter.Spørgsmålet om den konkrete proces er forelagt for Naturstyrelsen ogNaturErhvervstyrelsen, som har oplyst følgende:”I udgangspunktet skal vådområdeindsatsen altovervejende foregå med frivilligmedvirken fra berørte lodsejere. Forud for etablering af vådområder gennemføresbl.a. en ejendomsmæssig forundersøgelse, der skal afklare lodsejernes interesse forprojektet. Lodsejere, der er indstillet på at indgå i projektet, kan vælge mellem atafhænde jorden til staten eller at beholde jorden og indgå en aftale om tilskud i 20år til fastholdelse af vådområde.

Hvis lodsejeren vælger et 20-årigt fastholdelsestilskud, indgås en projektaftalemellem den projektansvarlige kommune og lodsejeren. I projektaftalen stillerlodsejeren sin jord til rådighed for projektet, og samtidig reserveres der en rammetil tilsagn om 20-årigt tilskud til fastholdelse af vådområdet. Dette tilsagnmeddeles af NaturErhvervstyrelsen, når anlægget er etableret.I projektaftalen indgår herudover en række bestemmelser, der i henhold tiltilskudsbekendtgørelsen skal tinglyses som servitut på samtlige ejendomme medarealer inden for projektområdet. Servitutten indebærer overordnet, at arealerinden for projektområdet skal henligge som vådområde og fastholdes som græs-eller naturarealer. Servitutten indeholder også bestemmelser om, at dereksempelvis ikke må rejses skov, at der ikke må dyrkes afgrøder, tilføresplantebeskyttelsesmidler eller gødning m.v. De specifikke bestemmelser forservituttens indhold findes i § 11, stk. 2 i tilskudsbekendtgørelserne forhenholdsvis kommunale og statslige vådområder.Ønsker lodsejeren ikke at beholde sin jord i projektområdet, kan projektarealetsælges til staten (NaturErhvervstyrelsen). Dette sker normalt i en jordfordelingsamtidig med de øvrige lodsejere, der vil sælge. Det er NaturErhvervstyrelsen, derforhandler salgsprisen med lodsejeren og indgår aftalen, normalt i form af enjordfordelingsoverenskomst.Når der er indgået projektaftaler med de lodsejere, der vil beholde deres arealer ognår øvrige arealer er købt, kan kommunen gennemføre anlægsarbejdet og realisereprojektet.Når projektet er realiseret, vil NaturErhvervstyrelsen sælge de erhvervedeprojektarealer ved offentligt udbud. Arealerne sælges som permanent vådområdemed en tinglyst servitut, svarende til den, der tinglyses på arealer, derkompenseres med 20-årigt fastholdelsestilskud. Den tidligere lodsejer har i denforbindelse mulighed for at tilbagekøbe sin projektjord til den højeste pris, derbydes ved udbuddet (forkøbsret).En tinglyst servitut på alle arealer, omfattet af et vådområdeprojekt, er enbetingelse for projekttilskuddet.”